Fremtidig energiforsyning

Energiforbruget vil på lang sigt være stigende, selvom der selvfølgelig kan være perioder hvor det falder. Valget af energikilder vil derfor altid være et centralt spørgsmål. I princippet ville valget af energikilder blive afgjort af markedsmekanismerne. Energikilden med de laveste priser ville vinde. Investorer ville satse på nye kilder, og prøve at presse prisen ned […]

Energiforbruget vil på lang sigt være stigende, selvom der selvfølgelig kan være perioder hvor det falder. Valget af energikilder vil derfor altid være et centralt spørgsmål.

I princippet ville valget af energikilder blive afgjort af markedsmekanismerne. Energikilden med de laveste priser ville vinde. Investorer ville satse på nye kilder, og prøve at presse prisen ned ved
hjælp af stordriftsfordele og tekniske forbedringer. Den billigste energikilde afhænger af den geografiske beliggenhed. Nogle steder er vandkraft billigst, andre steder olie. Det afhænger også af brugen. Der er forskel på elektricitet og transport, for eksempel.

I praksis er energiområdet dog meget statsstyret. Det er tilfældet i langt de fleste lande, hvis ikke alle. Det skyldes, ud over den sædvanlige hang for politikere til at blande sig i alt, at markedsprisen på energien langt fra er hele historien. Der er risikoen for ulykker og miljøpåvirkningerne. I princippet skulle man indregne disse i prisen på energien. Er dette muligt?

Man kunne forsøge at indregne prisen på ulykker. Det kunne gøres
ved, at kraftværkerne forsikrede sig mod ulykker. Præmien på
forsikringerne ville så være en ekstra omkostning, som ville hæve priserne
på energi. Præmien ville blive fastsat på et frit marked. Fastsættelsen af
præmierne ville virke bedre jo mere data der var. Nye metoder ville nok
have det svært, idet de ville blive straffet af en høj præmie, der skulle
dække usikkerheden.

Hvad med miljøpåvirkningerne? Jeg vil vove påstanden, at det er
umuligt at sætte pris på dem. Tag den globale opvarmning som eksempel.
Drivhusgasserne, som bliver udsendt ved afbrænding af fossile brændstoffer,
varmer atmosfæren op. Det første problem er at udregne effekten af dem.
Dette er ekstremt usikkert. Der er ingen modeller, der er gode nok til
i detaljer at fremskrive klimaet. Man kan højst nå frem til, at
temperaturen med en rimelig sandsynlighed vil ligge i vist interval om
100 år. Men lad os bare antage, at man havde klimamodeller, der kunne
forudsige klimaet om 100 år med stor præcision. Det ville stadig ikke
hjælpe i denne sammenhæng.

Der er ingen måde at prissætte jordkloden som funktion af temperaturen. Det er meningsløst at sige, at omkostningerne ved den globale opvarmning er så og så meget. Priser er noget, der
eksisterer i et marked. Der er intet marked for jordkloder med en bestemt
temperatur. Der er selvfølgelig økonomer, som vil prøve at forudsige
verdens BNP om 100 år og bruge det til at udregne tabet ved den globale
opvarmning. Det er selvfølgelig totalt spildt arbejde. Verden er
uforudsigelig på sådanne tidsskalaer. Det kunne for eksempel være, at en
varmere temperatur førte til, at man kunne dyrke en ny type gensplejset
afgrøde, og at processen med at udvikle denne type afgrøde førte til
forståelsen af nogle mekanismer, som kunne bruges til at bygge en helt ny
type computer. Eksemplet er tilfældigt, men pointen er, at det er umuligt
at forudsige, og selv hvis man kunne, kan man ikke sætte en pris på det.
Faktisk er selv fortegnet meningsløst. Man kan ikke kategorisk sige, at
miljøændringer er negative.

Hvordan skal man saa inkludere miljøpåvirkningerne i energipriserne?
Da det er umuligt, kunne man fristes til at droppe miljøaspektet totalt.
Energipriserne var bare bestemt af de umiddelbare omkostninger. Det er dog
heller ikke rimeligt. Langt de fleste ville vel være enige om, at
radioaktivt affald og sodpartikler i luften har en negativ værdi. Konklusionen
på dette er, at energiproduktion og andet med en stor miljøpåvirkning vil
forblive meget politiserede områder med en stor grad af tilfældighed i sig.
Der er simpelt hen ingen andre muligheder.

Hvordan ser fremtidens energiforsyning ud? Inden for de næste
30-40 år er det usandsynligt, at der dukker helt nye energikilder op, som
ingen endnu har tænkt på. Det vil sige, at vi kender valgmulighederne. Der
er fossile brændstoffer, vedvarende energikilder og atomkraft. Fossile
brændstoffer inkluderer olie, kul og naturgas. Vedvarende energikilder
inkluderer vindmøller, solceller og vandkraft. Atomkraft kan være enten
fission af uran og andre tunge elementer eller fusion af brint og andre
lette elementer. Det er dog stadig ikke teknisk muligt at lave et
fusionskraftværk, så det kan vi se bort fra inden for de næste 30-40 år.

Valget af energikilde afhænger imidlertid af, hvad energien skal
bruges til. Det er ikke nødvendigvis den samme energikilde, der egner sig bedst
til alt. Olie er perfekt til biler. Energikilden er lagret i benzintanken
og kan udnyttes direkte i motoren. Hvis man ville bruge en af de andre
energkilder til biler, er det tvingende nødvendigt at forbedre mulighederne
for at lagre energi. Lagring af energi er en integreret del af
energiforsyningen. Her er batterier og specielt brændselsceller lovende
muligheder.

Vindmøller og solceller er energikilder, som kan variere meget med
vejrforholdene. Deres fremtidsmuligheder er derfor også forbundet med
mulighederne for at lagre energi. Hvis man ikke kan lagre energien effektivt,
kan solceller og vindmøller kun dække en del af energiforsyningen. De bliver
nødt til at operere sammen med fossile- eller atomkraftværker, som mere
effektivt kan styre produktionen. Det er sådan, det fungerer i dagens Danmark.
Vindmøllerne leverer hvad de kan, og kraftværkerne varierer så deres forsyning
i takt med det.

Lad os se på fordele og ulemper ved de forskellige energikilder.
Mine betragtninger er globale. Man skal altid have for øje, at der er lokale
forhold som kan ændre billedet. I Saudiarabien er olie relativt billig, et
solrigt sted er solenergi relativt billig, osv.

Vedvarende energi: Miljømæssigt er vedvarende energi den klare vinder.
Der er selvfølgelig folk, som hævder at vindmøller skæmmer landskabet, at de slår
fugle ihjel og at de larmer, men det må siges at være små problemer. Der kan
også dukke nye miljømæssige aspekter op senere, men det kan man sige om alt.
En ulempe er, som nævnt ovenfor, variationen i forsyningen. Det er nødvendigt
at forbedre teknikkerne til at lagre energi. Uden gode muligheder for lagring
vil vedvarende energikilder kun kunne dække en del af energibehovet. Det er
nødvendigt med andre kilder, der hurtigt kan skrue op og ned for produktionen.
Uden lagring kan vedvarende energi heller ikke bruges til biler. Men lagring af
energi til biler er et teknisk problem, som kan løses af brændselsceller. Den
nødvendige teknologi skal nok blive udviklet inden for 20 år. Økonomisk set ser
det ikke dårligt ud for vindmøller. De er konkurrencedygtige på pris. På den
anden side er det tvivlsomt om de kan blive den billigste løsning uden at give
dem kredit for deres miljømæssige fordele. Solceller halter noget efter, men
skal nok gå kraftigt frem. De præcise priser afhænger af vejrforholdene. Med
hensyn til solceller vil jeg tilføje, at jeg ser dem som den mest lovende
energikilde på længere sigt. Solen er til syvende sidst den ultimative
energikilde i solsystemet. I mine øjne er spørgsmålet ikke om solkraft bliver
den dominerende energikilde, men hvornår det sker.

Fossile brændstoffer: Der er to miljømæssige problemer. Det ene er ret
konkret. Det er udslippet af svovloxid, nitrater, bly, osv; simpel luftforurening.
Det er den forurening, som vi kan lugte. Der er dog sket kæmpe fremskridt på det
område. Ved hjælp af renere forbrænding, katalysatorer og filtre er den type
forurening gået kraftigt ned. Tag Californien som et godt eksempel på, hvordan man
kan reducere biludstødningen. Og tag de danske bilafgifter som et eksempel på,
hvordan man ikke slipper af med gamle forurenende biler. Det andet miljøproblem
er den globale opvarmning, som alle har hørt om på nuværende tidspunkt. “Skurken”
er CO2, som ikke kan undgås. Den eneste måde at nedbringe udslippet af CO2 er ved
at nedsætte forbruget af fossile brændstoffer. Det store spørgsmål er selvfølgelig,
hvor stort et problem CO2 er. Det er der meget diskussion om, med holdninger der
går lige fra at det ikke er et problem til dommedagsprofetier. Sandheden er nok,
at ingen ved noget konkret. Klimamodellerne og dataene er usikre, men det er for
intet at regne i forhold til usikkerheden i de menneskelige konsekvenser af ændret
klima. En anden ulempe er de politiske komplikationer af forsyningen. USA bruger
mange penge på militær i mellemøsten. Hvordan indregner man det i prisen? Er
forsyningen stabil? Der er selvfølgelig også spørgsmålet om, hvor langt reserverne
rækker. Det skulle dog ikke være noget problem inden for 30-40 år. Faktisk stiger
reserverne, fordi der bliver fundet nyt olie. Der har ofte været fejlagtige
profetier om, at vi snart ville løbe tør for olie. Det betyder selvfølgelig ikke,
at det ikke sker på et tidspunkt, men det tidspunkt er langt ude i fremtiden.

Fordelen ved fossile brændstoffer er mange. Det kan bruges til at dække
alt energiforbrug. Det kan opbevares, og det er ikke så farligt. Kraftværkerne er
også meget fleksible i deres produktion, og kan derfor reguleres efter behovet.
Fossile brændstoffer er og har været en fantastisk ressource for os.

Atomkraft: Miljømæssigt er der et problem. Det er affaldsproblemet. Der er
ingen god løsning på det. Det bedste man kan gøre lige nu er at deponere det
radioaktive affald i undergrunden i containere hvor det skal ligge i 10.000 år.
Det er meget lang tid og er nok det samme som at sige, at fremtidige generationer
må løse det problem med deres teknologi. Heldigvis er der ikke så meget affald,
idet atomkraft er meget energi intensivt. Man får rigtigt meget energi ud af lidt
uran. Der er imidlertid også et sikkerhedsproblem. En stor ulykke på et atomkraftværk
er virkelig katastrofal. Der er intet tilsvarende problem med de andre energikilder.
Det er simpelt hen farligt at have så store mængder uran samlet. Ulykken kan være et
uheld men også et terroristangreb. Man kan faktisk undre sig over hvorfor 9/11
terroristerne ikke gik efter et atomkraftværk. Måske gjorde de det. Der var rygter
om, at flyet der styrtede ned i Pennsylvania skulle være fløjet ind i en reaktor. Der
er vel så mange rygter, men alligevel. Hvis atomkraftværker skal sikres og forsikres
mod uheld og terroristangreb bliver det meget dyrt. En anden ulempe er, at de af
sikkerhedsmæssige årsager helst skal køre på konstant produktion. Det vil sige, at
de altid skal suppleres af en fleksibel kilde som kulkraftværker. Fordelene er at det
er en energikilde uden emision af CO2 eller andre gasser. Det er en ren energikilde,
bortset fra affaldet, som skal deponeres. Forsyningen er meget stabil. Det er også en
fordel hvis man samtidig har et atomvåbenprogram.

Hvad skal man så vælge? Som jeg skrev før mener jeg ikke disse aspekter kan
kvantificeres. Hvor billigt skal atomkraft være, før man vil acceptere risikoen og
affaldsproblemet? Hvad med prisen på den globale opvarmning? Og hvor meget vil man
betale for vedvarende energi? I kapitalismens navn må man lade markedet bestemme.
Problemet er bare, at der ikke findes noget marked hvor man kan handle og prisfastsætte
disse aspekter. Skal atomkraftværker tegne en forsikring mod ulykker? Skal de selv
betale for at deponere affaldet? Kan man lægge sag an mod olieindustrien for
luftforurening?

Hvis man skal slippe helt af med fossile brændstoffer er der et problem.
Elektricitetsnettet har brug for kilder, som kan styre deres produktion efter behov.
Det kan hverken de nuværende atomkraftværker eller vindmøller. Kan man klare sig med
lagring af energi? Måske er fremtidige atomkraftværker mere fleksible? (Se artiklen
“Atomkrafts fremtid”)

Jeg vil lade det være op til den enkelte at tage stilling.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password