Død og hævn over råd og nævn

Det var til at forudse, at de skingre røster ville beklage de borgerliges nedlæggelse af ”livsvigtige” råd og nævn som eksempelvis Reklamenævnet, Arbejdsmiljøklagenævnet og Energimiljørådet. I snesevis har disse nævn og råd i flere årtier domineret den offentlige debat med kritiske røster. Hver gang nogen foreslog, at mennesker kunne og skulle tage vare på sig […]

Det var til at forudse, at de skingre røster ville beklage de borgerliges nedlæggelse af ”livsvigtige” råd og nævn som eksempelvis Reklamenævnet, Arbejdsmiljøklagenævnet og Energimiljørådet. I snesevis har disse nævn og råd i flere årtier domineret den offentlige debat med kritiske røster.

Hver gang nogen foreslog, at mennesker kunne og skulle tage vare på sig selv, stod og står horder af statsbetalte såkaldte eksperter og begrundede, at sådanne forslag ville have alvorlige konsekvenser.

Blandt politikerne var forargelsen tyk og klæbrig, da regeringens planer blev kundgjort:

“Det er en indskrænkning af demokratiet,” lød det fra Marianne Jelved.

Mage til idiotisk bemærkning skal man lede længe efter. Hvis antallet af råd og nævn var bestemmende for, hvor godt et demokrati fungerer, kunne USA umuligt have været verdens mest fremgangsrige nation i over to århundreder.

”Det er kompetente, uafhængige organer opbygget over mange år, der nu spares væk” advarede Jelved til TV2’s Nyhederne i den bedste sendetid – under aftensmaden, og mens børn kunne overvære det!

Udsagnet er forkert. Hvordan kan en institution være uafhængig, når den finansieres af staten? Man kan også spørge: hvorfor har staten overhovedet finansieret de nu nedlæggelsestruede nævn? Svaret er selvsagt, at hver evig eneste nævn og råd har hjulpet til at fremme en totalitær samfundsudvikling, hvor statens magt er blevet forherliget, legitimeret og begrundet.

Den offentlige debat har været karakteriseret ved, at individuel selvbestemmelse er suspekt, og ønsket om selvhjulpenhed og individuel suverænitet er efterhånden blevet en ekstremistisk forbrydelse.

Som dødslisten antyder findes der nævn og råd for alle samfundslivets områder. Disse institutioner har tjent og tjener til at gøre den statslige indblanding i vores privatliv mere spiselig. Børnerådets usmagelige og fascistoide tendenser skinner jævnligt igennem, når dets repræsentanter fortæller om reklamernes farlige virkning på børn, og om hvordan børn er de første ofre på kommercialliseringens alter. Rådet er foreløbig uberørt af regeringens planer, selvom det i lang tid målrettet har arbejdet for større statslig kontrol med, hvad der sker inden for hjemmets fire vægge.

Nævnet for Etnisk Ligestilling, som ønsker at kontrollere, hvad vi tænker, og hvad vi siger til hinanden, undgår foreløbig nedlæggelse. Hvis jeg ikke tager meget fejl, var det dette nævn, som lagde sag an mod Ekstrabladet, fordi avisen havde anvendt ordet ”perker” i reklamesekvenserne ”Find dig i Ekstrabladet, eller find dig i hvad som helst”. Men det kan udmærket have været et af de andre utallige råd og nævn, som politikere i godhedsindustriens lomme har oprettet på dette område.

Lad os da håbe, at Dansk Folkepartis krav om også at nedlægge eller fratage støtten fra nogle af de mange institutioner på udlændingeområdet vil blive honoreret af den borgerlige regering i de kommende finanslovsforhandlinger.

Man skulle tro, at Anders Fogh Rasmussens beslutning om at rydde op i denne industri af statsbetalte forherligere af tvang og kontrol har langsigtede konsekvenser. I hvert fald må vi håbe, at de mange fyrede og hændervridende kulturradikale, økologiske idioter, miljøfantaster, pampere og velfærdsklovne i fremtiden har vanskeligere ved at trænge igennem i medierne med deres kollektivistiske og menneskefjendske vås.

“Det her virker jo fantastisk ideologisk,” sagde SF’s formand Holger K. Nielsen til TV2’s Nyhederne. “Der er jo tale om at regeringen vil have nedlagt en række af de råd og nævn, der er ubekvemme for regeringen”.

Han har fuldstændigt ret. Og man kunne tilføje: ”og for en lødig offentlig debat”.

Der mangler mange råd og nævn endnu. Økologisk Råd burde fratages støtten som det første, og alle de anti-videnskabelige penge, som bliver smidt i den økologiske produktion ligeså.

Men lad os håbe, at dette kun er begyndelsen.

Hvem ved? Måske vil regeringen til næste års finanslovsforhandlinger tage hul på den endeløse række af overflødige direktorater, styrelser og ministerier?

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password