Børnehavetvang

V og K i strid om børnehavetvang Hvem har nogensinde taget skade af en smule tvang? Er der noget galt i en smule værnepligt, skatter og skoletvang? Hvorfor ikke indføre hjemmeplejepligt for de unge på linje med værnepligt? Og hvorfor ikke lave børnehavetvang for indvandrerbørn? Hvorfor skal vi ikke alle være ens? Hvorfor skal jeg […]

V og K i strid om børnehavetvang

Hvem har nogensinde taget skade af en smule tvang? Er der noget galt i en smule værnepligt, skatter og skoletvang? Hvorfor ikke indføre hjemmeplejepligt for de unge på linje med værnepligt? Og hvorfor ikke lave børnehavetvang for indvandrerbørn? Hvorfor skal vi ikke alle være ens? Hvorfor skal jeg ikke bestemme hvordan vi alle skal være i den hær jeg har, den skole jeg styrer, den skat jeg opkræver, og den børnehave hvor jeg strømliner folks børn efter mit hoved? Når nu man homogeniserer mælk – hvorfor så ikke homogenisere mennesker?

Disse spørgsmål har konservative politikere aldrig rigtig vendt ud fra en moralsk vinkel. Altid kun udfra en management vinkel.

Svaret er simpelt: Det er et brud på ejendoms- og frihedsrettighederne ethvert menneske besidder som følge af sin eksistens. Folk må selv vælge deres lænker. Deri består friheden blandt andet.

Folk som Helge Adam Møller der vil have plejehjems-værnepligt, og Per Stig Møller der har leget med tanken om tvungen blandet ægteskab, har langt igen før de når til de spørgsmål de burde stille sig som de første: Giver magten til at gøre noget mig retten til at gøre det? Skal jeg respektere folks ejendoms- og frihedsret? Tilhører de mig eller sig selv? Er vi mennesker, eller er vi i virkeligheden myrer? Er jeg myrerdronningen?

Svaret er simpelt: Vi er mennesker.

Jeg ved ikke hvorledes det er lykkedes V-politikere under oppositionsdagene at forvirre sig selv til noget så konservativt som børnehavetvang. Men det er rart at se, at den fungerende integrationsminister finder tanken uliberal og derfor ikke umiddelbart vil gennemføre den.

Men hvad så i stedet? Skal man som dansker – og dermed andelshaver i fællesejendommen Danmark – tillade at der kommer nye medejere der opfører sig på en måde som opfattes som anderledes end de indfødte medejeres opførsel? Dermed ændrer disse jo karakteren og dermed værdien af den fælles ejendom.

Herfra bliver diskussionen interessant og man kommer ned til nogle grundlæggende spørgsmål: Eksisterer der en stamme af danskere som ejer Danmark, og findes der en fællesejendom Danmark? (Hvis ikke, så er det ikke legitimt at forsvare ”sit land” mod invasion, fordi termen ””sit” land” mister sin betydning. Det vil kun være legitimt at slås for sin og andres ejendom og frihed fordi nogen andre vil undertvinge den.)

Svarene herefter er sikkert simple. Men hvad er de?

Under alle omstændigheder er børnehavetvang umuligt at retfærdiggøre som andet end en proaktiv straf (præventiv konfiskation af frihed). Og den som retfærdiggører proaktiv straf, retfærdiggører enhver hersen rundt med folk.

I stedet for børnehavetvang må der som altid være tale om at det retfærdige ikke afhænger af hvad far har gjort eller hvad naboen mener om far. Det må afhænge af hvad personen har gjort. Homogenisering af mælk er ok – ikke af mennesker.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password