Skribenternes artikler står for egen regning. Derved behøver skribenter ikke at være enige i synspunkter, som bliver fremført af andre skribenter.
Fælles for Liberators skribenter er dog, at de ønsker en liberal og individualistisk samfundsudvikling – byggende på tolerance for anderledes tænkende og individets ret til selvbestemmelse. Disse værdier forsøger venstreorienterede at vinde hævd på, men det er at smykke sig med lånte fjer. De sande humanistiske værdier er uløseligt knyttet til det kapitalistiske samfundssystem og de frihedsrettigheder, som individet her nyder.
Vi har efterhånden berørt en hel del emner i vore artikler – men vi er langt fra færdige. Foreløbig har vore artikler kun karakter af skitser for liberale tanker om samfundet, og man kan ikke finde egentligt detaljerede artikler om specifikke emner på siden. Måske kommer disse senere. Det afhænger af kræfterne, de enkelte skribenter lægger i siden samt den viden, de enkelte skribenter kan viderebringe.
Foreløbig er det målet at skitsere markedets løsninger på problemer i samfundet samt vise, at disse løsninger er statslig regulering overlegen. Overlegen i både moralske sammenhænge og hvad angår efficiens.
Efter magasinets start i februar, 2001, har vore liberale ideer nået vidt omkring i landet. Mange (primært liberale) sider linker til os, og vi har modtaget henvendelser fra mange forskellige mennesker fra alle dele af landet.
Søgemaskinerne er blevet gladere for os pga. de mange links, og nyhedsportalen Jubii har længe henvist til os, fra deres politikguide. Denne udvikling er blevet forstærket af Liberators nye, tekniske design.
Liberators målgruppe er alle, som vil stifte bekendtskab med (klassiske) liberale ideer. Vores artikler er ikke akademiske, men vi håber, at de også er interessante for akademikere. Vi kan i hvert fald se, at mange uddannelsesinstitutioner – højere så vel som lavere – har computere, som jævnligt læser på vore sider.
På vor statistikside er alle universiteterne repræsenteret, såvel som en (efterhånden) hel del handelsskoler og gymnasier. Dertil kommer, at en række ministerier – specielt Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Statsministeriet og Undervisningsministeriet – har medarbejdere, som læser, hvad vi skriver. Det samme gør sig gældende for en række af Danmarks største virksomheder. Det er primært IT-virksomheder, men også banker, shippingvirksomheder og virksomheder i den ”gamle” økonomi. Medarbejdere i (eller medlemmer af?) Europaparlamentet og Folketinget er også blandt vore læsere. Som et kuriosum kan nævnes, at der blandt Liberators læserskare er en forsker i partikelfysik og (næsten) vaskeægte raketforsker!
Antallet af besøgende har varieret noget. I månederne efter starten havde vi omkring 40 besøgende om dagen. Fra tid til anden har dette tal ligget så højt som 100. I perioden op til vores relancering for nyligt havde vi kun omkring 10 besøgende om dagen, selvom vi havde ligget stille i flere måneder (lige bortset fra ugen efter den 11. november, hvor vi havde lidt over 100 hits om dagen). Vi har allerede indhentet det tabte, idet vi for tiden (sidste uge) har ligget omkring 50 besøgende om dagen.
Vi håber selvfølgelig, at vi kan få endnu flere læsere, så vi kan sprede vore ideer. Dét kan læserne læserne hjælpe med. Ved at udbrede linket til Liberator på hjemmesider, så søgemaskiner prioriterer os højere. Ved at fortælle andre mennesker om Liberator eller ved at sende artikler til folk, som kunne være interesserede. Denne service regner vi med at implementere inden for en overskuelig fremtid.
Interesserede læsere er desuden velkomne til at kommentere artiklerne. Denne mulighed er til rådighed for neden i hver artikel. Vi har derved tilladt, at der kan opstå en debat på siden, hvor man kan udveksle meninger og erfaringer.
Alle læsere er naturligvis altid velkomne til at sende kommentarer til artiklerne eller Liberator generelt eller forslag til emner der ønskes berørt.
Fortsat god fornøjelse på Liberator.dk
Redaktionen