Three strikes I: Stat og straf

I Berlingeren forleden dag kunne man læse et indlæg fra VU’s retspolitiske ordfører, der gjorde sig til talsmand for indførslen af en pendant til den amerikanske ”three strikes and you are out”-lov, som præsident Clinton indførte i 1994. Folk i Europa kender den bedst fra eksemplet med den prøveløsladte pizzatyv, der i februar måned 1995 […]

I Berlingeren forleden dag kunne man læse et indlæg fra VU’s retspolitiske ordfører, der gjorde sig til talsmand for indførslen af en pendant til den amerikanske ”three strikes and you are out”-lov, som præsident Clinton indførte i 1994. Folk i Europa kender den bedst fra eksemplet med den prøveløsladte pizzatyv, der i februar måned 1995 idømtes livsvarigt fængsel. Den ekstremt hårde straf skyldtes, at han tidligere var straffet to gange. VU’eren henviser til de gode erfaringer, som USA har gjort sig med loven. Jeg ved ikke, hvad han hentyder til.

USA har en fangebefolkning på ca. halvanden million mennesker eller omkring 640 fanger pr. 100.000 indbygger. Tallet er i Danmark til sammenligning en tiendedel. USAs andel af befolkningen, der sidder fængslet er således flerdoblet siden 1980. I visse områder er der en større del af befolkningen, der sidder i fængsel, end der går på college. Og fangetallet har ikke haft beviselig positiv indflydelse på kriminaliteten. Faktisk kunne ikke engang Sovjet-Rusland prale med at have så høje relative fangetal i slutningen af 80’erne. Det er kun kommunistiske lorte-Kina, der i dag når op på USAs niveau.

Nu er det skræmmende i dette jo egentlig ikke, at USA fører en højst mærkværdig fængselspolitik, eller at VU’eren enten er uvidende eller ikke udtrykker sig klart. Det skræmmende er, at det i Danmark (også) er de borgerlige, der lefler for en hovedløs opkriminalisering og undergravelse af grundlæggende rettigheder. VU’eren er blot én blandt mange. Nogle eksempler fra den sidste tid, hvor de borgerlige har været for eller ikke imod: Terrorpakken, Told & Skats adgang til tildeling af administrative bøder uden domstolsprøvelse samt forslaget om forceret behandling af asylansøgninger. Alle forslag, der indeholder tvivlsomme og arbitrære elementer. Det behandles iøvrigt i en senere artikel.

Det er tankevækkende, at det her hjemme især er de ikke-socialistiske partier, der ønsker strengere straffe. Rundt om i verden er det ellers de totalitære (og socialistiske) lande, der straffer befolkningerne hårdt; Irak, Cuba, Kina…… USA må betragtes som en undtagelse, som jeg vil komme tilbage til i en senere artikel.

”Nå ja, men det er jo ikke Kina. Her i Danmark straffer vi jo kun folk, der fortjener det”, vil den konservative vælger sikkert bryde ud. Lad os se lidt på, hvad vi bla. har strafhjemmel til i Danmark:

Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse mv søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn. Ovetrædelse heraf kan straffes.

Der må ikke på folkekirkens helligdage foretages noget, hvorved gudstjenesten forstyrres. Overtrædelse heraf kan straffes.

Den, der ejer en kulturgenstand, der er omfattet af kulturgodeloven efter § 2, stk 4, eller ejerens arvinger skal, før genstanden skifter ejer, underrette kulturværdiudvalget herom. Overtrædelse heraf kan straffes.

Moderen skal inden 1 måned efter barnets fødsel over for kommunen, amtskommunen eller statsamtet opgive, hvem der er eller kan være barnets fader. Ovetrædelse heraf kan straffes.

Der må kun dyrkes juletræer og pyntegrønt i kort omdrift på op til 10 pct af en privat skovs areal. Overtrædelse heraf kan straffes.

Der findes strafhjemler i stærkstrømsbekendtgørelsen, i lov om Danmarks Statistik, i udlændingeloven og i ca. 300 andre særlove – foruden straffeloven. I Danmark straffer vi folk, der ernærer sig ved andres prostitution, der indfører hash eller besidder større mængder, folk der ikke betaler skat af at naboen slår græsplænen.

Hvad har vi lært indtil nu? At de borgerlige herhjemme i stigende grad ønsker at tillade politiet og andre myndigheder flere efterforskningsmuligheder uden kendelser og at straffe hårdere og mere. Og vi har lært, at Danmark ikke kan prale af at have en særlig tillidsvækkende særlovgivning. Umiddelbart hænger dette ikke sammen, og det må anbefales, at vi rydder ud i vores totalitære jungle af strafhjemler rundt omkring i lovene, inden vi hovedkulds agiterer for hårdere straffe – som iøvrigt ikke hjælper på kriminaliteten, men kun gør folk mere kriminelle.

Det sidste vender jeg tilbage til i artiklen Three strikes III.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password