Oversættelse: Om Norman Borlaug

Hvem har reddet flere menneskeliv end nogen anden i historien? Hvem vandt Nobels fredspris i 1970? Hvem underviser stadig på Texas A&M i en alder af 86? Svaret er Norman Borlaug. Hvem? Norman Borlaug, faderen til “Den Grønne Revolution”, den dramatiske forbedring i agronomiske produktivitet, der fejede hen over jorden i 1960’erne. Borlaug voksede op […]

Hvem har reddet flere menneskeliv end nogen anden i historien? Hvem vandt Nobels fredspris i 1970? Hvem underviser stadig på Texas A&M i en alder af 86? Svaret er Norman Borlaug.

Hvem? Norman Borlaug, faderen til “Den Grønne Revolution”, den dramatiske forbedring i agronomiske produktivitet, der fejede hen over jorden i 1960’erne.

Borlaug voksede op på en lille farm i Iowa og fik sin universitetsgrad ved University og Minnesota, hvor han studerede skov- og plantevidenskab i 1930’erne. I 1944 inviterede Rockefeller Foundation ham til at arbejde på et projekt med det formål at øge hvedeproduktionen i Mexico. På det tidspunkt importerede Mexico en stor andel korn. Borlaug og hans stab brugte næsten 20 år i Mexico på at dyrke den høj-produktive “Dwarf Wheat”, som igangsatte den grønne revolution – den transformation, som kom den af Neo-Malthusianernes forudsagte massesult i forkøbet.

I de sene 1960’ere talte de fleste eksperter om umiddelbart forestående global hungersnød, i hvilken milliarder ville blive udslettet. “Kampen for at brødføde hele menneskeheden er over”, som biologen Paul Ehrlich skrev i den kendte 1968-bestseller, The Population Bomb. I 1970’erne og 1980’erne vil hundrede af millioner sulte til døden på trods af nødhjælpsprogrammer, som allerede nu er startet”. Ehrlich sagde også: “Jeg har endnu ikke mødt nogen, der er bekendt med situationen, som tror, Indien vil være selvforsynende med føde i 1971”. Han insisterede, at “Indien kan på ingen måde brødføde to hundrede millioner mennesker mere i 1980”.

Men Borlaug og hans team var allerede engagerede i den type nødhjælps programmer, som Ehrlich påstod, ikke ville forslå. Deres Dwarf Wheats-arter modvirkede et bredt spektrum af plantepeste og sygdomme og producerede to til tre gange mere korn end de traditionelle arter. I 1965 begyndte de en massiv kampagne for at sendte miraklet til Pakistan og Indien og instruere lokale bønder i dets rette brug. I 1968, da Paul Ehrlichs bog udkom, havde U.S. Agency for International Developement allerede hyldet Borlaugs bedrift som en “Grøn Revolution”.

I Pakistan steg afkastet af hvede fra 4,6 mio. tons i 1965 til 8,4 mio. tons i 1970. I Indien steg det fra 12,3 mio. tons til 20 mio. tons. Og afkastet fortsatte med at stige. Sidste år havde Indien en høstrekord på 73,5 mio. tons – 11,5 pct. højere end 1998. Siden Ehrlichs dystre forudsigelser i 1968 har Indiens population mere end fordobblet, dets hvedeproduktion mere end tre-dobblet, og dets økonomi er mere end ni-dobblet. Kort efter Borlaugs succes med hvede, udviklede hans kolleger i Consultative Group in International Agricultural Research en høj-produktiv risart, der hurtigt spredtes Den Grønne Revolution til det meste af Asien.

I modsætning til Ehrlichs frimodige udråb, døde hundreder af millioner ikke af massive sultkatastrofer. Indien brødfødte mere end 200 millioner flere mennesker, og det var tæt nok på selvforsyning i 1971, til at Erhlich diskret sprang over sine forudsigelser om dette i senere udgaver af The Population Bomb. De sidste fire årtier har man set en “fremskridtseksplosion”, der med lethed har udmanøvreret enhver “Befolkningseksplosion”.

Borlaug, som desværre er mindre kendt end den velkendte dommedagsprofet, Ehrlich, er ansvarlig for meget af dette fremskridt, menneskeheden har gjort mod sult. På trods af lokal hungersnød forårsaget af militære konflikter eller politiske fejltrin, er føde i dag mere rigelig og billig end nogensinde før i verdenshistorien – i stor udstrækning pga. Borlaug og hans kolleger.

For mere end 30 år siden skrev Borlaug: “En af de største trusler mod menneskeheden i dag er, at verden måtte blive udsat for et chok fra et eksplosivt gennemtrængende men vel kamufleret bureaukrati”. Som REASON’s interview med ham viser, mener han stadig, at miljøaktivister og deres allierede i internationale institutioner er en trussel mod fremskridt i den globale fødevaresikkerhed. Undtaget fra sådanne forstyrrelser [fra miljøaktivister etc., red.] er han vis på, at agronomisk forskning – inklusive bioteknologi – vil være i stand til at forøge kornproduktionen, så den kan møde efterspørgslen efter fødevarer i en verden med 8 milliarder, som verdenspopulationen forudsiges at være i 2025.

I mellemtiden, trommer “medie-darlinger” som Worldwatch Institutes grundlægger, Lester Brown fortsat deres dommedagsrytme. I 1981 erklærede Brown, at “perioden med global fødevaresikkerhed er ovre”. I 1994 skrev han, at “Verdens bønder kan ikke længere med sikkerhed brødføde de prognosticerede ekstra i blandt os”. Og så nyligt som i 1997 advarede han, at “Fødevaremangel vil være af afgørende betydning i den nye tid, som er ved at være over os – lige så meget som ideologiske konflikter var af afgørende betydning i den historiske æra, der for nyligt er sluttet”.

I modsætning hertil vrider Borlaug ikke blot sine hænder. Han arbejder stadig på at give den moderne agronomiske teknologi til bønderne i udviklingslandene. I dag er han konsulent for International Maize and Wheat Center i Mexico og præsident for Sasakawa Africa Association – en privat japansk organisation, som arbejder for at sprede Den Grønne Revolution til det sydlige Afrika.

REASON videnskabskorrespondent, Ronald Bailey, mødte Borlaug på Texas A&M, hvor han er æresprofessor i jord- og landbrugsvidenskaber og stadig lejlighedsvis underviser studerende.
På trods af hans bedrifter er Borlaug en beskeden mand, som arbejder fra et lille kontor uden vinduer i universitetets agrikulturelle kompleks. Nogle få uger inden interviewet hædrede Texas A&M Borlaug ved at navngive dets nye agronomiske, bioteknologiske center efter ham. “Vi bliver nødt til at have denne nye teknologi, hvis vi skal møde den voksende fødevareefterspørgsel de næste 25 år”, som Borlaug sagde ved åbningsceremonien. Hvis nej-sigerne formår at stoppe agrikulturel bioteknologi, frygter han, at de endelig vil kunne frembringe den hungersnød, de så længe har forudsagt.

Reprinted, with permission, from the April 2000 issue of Reason Magazine. Copyright 2001 by Reason Foundation, 3415 S. Sepulveda Blvd, Suite 400, Los Angeles, CA 90034. www.reason.com

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password