De danske Unabombere?

Natten mellem den 9. og 10. maj blev Aarhus Universitets bygning 550 på Ny Munkegade stukket i brand af anonyme gerningsmænd. Bygningen rummer Biologisk Instituts lokaler for genteknologisk forskning. Efterfølgende har hærværksmændene erklæret, at handlingen er første del af en krig mod ”det fuskeri med livet, der går under navne som genteknologi, kloning, transplantation og […]

Natten mellem den 9. og 10. maj blev Aarhus Universitets bygning 550 på Ny Munkegade stukket i brand af anonyme gerningsmænd. Bygningen rummer Biologisk Instituts lokaler for genteknologisk forskning. Efterfølgende har hærværksmændene erklæret, at handlingen er første del af en krig mod ”det fuskeri med livet, der går under navne som genteknologi, kloning, transplantation og kunstig befrugtning,” som der står i en meddelelse fra brandstifterne til offentligheden.

I meddelelsen står der endvidere, at de forskere, der beskæftiger sig med genteknologi ”gør oprør mod Gud, de vil sidde på Hans trone; de gør også oprør mod al borgerlig anstand.” Og til sidst afsluttes der med truslen: ”Gennem de næste mange måneder eller ligefrem gennem år vil denne krig sandsynligvis forblive uskyldig. Men den tid skal komme, hvor vi under vore uventede angreb ikke vil tage hensyn fil vore fjenders velbefindende.”

Kampen mod den frie naturvidenskabelige forskning antager efterhånden mange former. Fra venstreorienterede terroristers angreb på genmodificerede afgrøder til nu altså religiøse fanatikeres farlige ”krig” mod danske centre for genteknologi. Mindre radikal er selvfølgelig partier som Enhedslisten og SF’s lovlige kamp mod den nye genteknologi i Folketinget. Meget mere skadelig er til gengæld det tre-årige moratorium – dvs. stop – for tilladelse til udsætning og markedsføring af genmodificerede planter, som miljøorganisationerne har haft held til at presse politikere i Danmark og andre europæiske lande til at gennemføre.

Men uanset om kampen mod forskningen føres i Århus’ gader eller i Folketingssalen, så bunder modstanden i den samme bondske og konservative frygt for, at der nok er noget galt med den nye teknologi – vi ved bare helt ikke hvad.

Det mente til gengæld den såkaldte Una-bombemand Ted Kaczynski at vide. Han havde regnet den så meget ud, at han så sig nødsaget til at slå tre videnskabsfolk ihjel i sin kamp mod fremskridtet. Ligesom brandstifterne i Århus, følte Kaczynski sig overbevist om, at han måtte bruge vold for at stoppe, hvad han anså for at være den største trussel mod verdens fremtid: videnskaben.

I januar 1998 blev Kaczynski dømt skyldig i 16 bombeattentater, hvor tre personer altså blev slået ihjel og 29 andre såret. Kaczynski var en tidligere lektor i matematik, der 20 år før sin dom havde startet en dødelig kamp mod teknologien og det moderne samfund. Ude af stand til at forlige sig med livet i Californien, var han flyttet til en træhytte i Montana, hvorfra han producerede og sendte sine brevbomber til universiteter i USA. Undervejs i sin terrorkampagne tvang han en række store amerikanske dagblade til at offentliggøre det såkaldte Unabomber-manifest – et 35,000-ord langt dokument, der angreb videnskaben og dens teknologiske fremskridt for at være roden til alt ondt.

Men Kaczynski tog fejl. Ligesom de reaktionære danske anti-genteknologiske terrorister og politikere, så overså Kaczynski helt de enorme fremskridt – indenfor blandt andet genteknologien – som vi alle nyder godt af i dag.

I det 20. århundrede oplevede vi i Vesten fire videnskabelige revolutioner, som alle har bidraget til den velfærd og velstand, som præger vores del af verden i dag. I begyndelsen af århundredet udvikledes den uorganiske og organiske kemi. Det førte til udviklingen af den kemiske industri. Fremskridtene inden for atomfysikken i 1920erne dannede grundlag for udnyttelsen af atomenergien. Informationsteknologien blev udviklet i 1950erne og anvendes i dag i alle dele af samfundet (det var blandt andet denne teknologi, som Kaczynski var specielt bange for). I 1960erne blev grundlaget for bioteknologien lagt gennem grundforskning inden for genetik og gensplejsning. Alle fire områder har bidraget til de humanitære, sociale, teknologiske og økonomiske fremskridt, som er opnået gennem det 20. århundrede.

De videnskabelige revolutioner har selvfølgelig også haft omkostninger i form af uheld og uhensigtsmæssig brug – f.eks. udviklingen af krigsgasser, dioxin-udslip, radioaktiv forurening og misbrug af internettet.

Men mulighederne ved genteknologien er imidlertid så store, at menneskeheden bør oppebære eventuelle risici ved fortsat udnyttelse af videnskabelige fremskridt inden for bioteknologien. Disse muligheder gælder den medicinsk-industrielle udnyttelse med fremstilling af lægemidler, påvisning af arvelige sygdomme, opklaring af sygdomsårsager og sygdomsforebyggelse. Inden for fødevareproduktion drejer det sig om udvikling af nye planter og dyr, som vil føre til mere effektive produktionsformer og bedre produkter. Bioteknologien i landbrug og planteavl kan medvirke til afskaffelse af hungersnød og forbedring af levestandarden i den tredje verden.

Længe leve fremskridtet og den frie forskning!

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password