Timothy McVeigh – ven eller fjende?

Nej, kære læser, måske troede du, at vi på Liberator ville forsvare, at man i frihedens navn bomber 168 uskyldige mennesker. Dette er ikke tilfældet. Vi tager skarpt afstand fra voldsanvendelse mod uskyldige mennesker. Men selvom McVeigh afgjort handlede umoralsk, da han bombede den føderale Alfred P. Murrah-bygningen i Oklahoma City den 13. juni 1997, […]

Nej, kære læser, måske
troede du, at vi på Liberator ville forsvare, at man
i frihedens navn bomber 168 uskyldige mennesker. Dette er
ikke tilfældet. Vi tager skarpt afstand fra voldsanvendelse
mod uskyldige mennesker. Men selvom McVeigh afgjort handlede
umoralsk, da han bombede den føderale Alfred P. Murrah-bygningen
i Oklahoma City den 13. juni 1997, har sagen visse interessante
perspektiver.

Sagen
handler om kontinuerlige brud på den amerikanske konstitution,
om en ekstremt voldelig føderal politimagt, der i den
uvindelige war-on-drugs vil tage alle midler i brug, om privatlivets
fred og om accept af anderledes tænkende.

Hvis historien har en start, kunne det meget vel være
i 1992. Familien Weawer, som sympatiserede med Christian Identity
(en kristen og racistisk gruppering) var flyttet til Idaho.
Randy Weawer ønskede at leve afsondret fra resten af
USA sammen med sin familie – uden indblanding fra andre mennesker.
I USA burde dette egentlig være deres konstitutionelle
ret – selvom de sikkert af de fleste mennesker ville blive
karakteriseret som nogle dumme svin.

Familien Weawers afsondring fra omverdenen var klart en udfordring
for FBI. Weawer udeblev fra retten efter en mindre våbenforseelse,
hvorefter FBI
ville hente ham. Da familiens hund gøede, skød
de den. Familiens 14-årige søn skød i
FBI-folkenes retning, hvorefter han blev skudt i ryggen og
dræbt. Da Weawers kone, viste sig i døråbningen
med en baby i favnen, blev hun skudt i hovedet af en FBI-snigskytte,
Lon Horiuchi. Affæren blev senere kendt som Ruby Rigde-affæren.

Den
19. april 1993 angreb BATF (US Bureau of Alcohol, Tobacco
and Firearms) med helikoptere og kampvogn "davidianere",
som forinden havde været belejret i 51 dage. Under belejringen
havde FBI systematisk søgt at undgå en diplomatisk
løsning. Folk, som søgte at flygte ud af bygningen,
blev beskudt med "blind-grenades". Bygningen blev
kontinuerligt udsat for falske angreb med kampvogne for at
tirre beboerne. Da bygningen omsider blev angrebet, blev den
heftigt beskudt af herlikoptere, med maskingeværer osv.
BATF skød CS-granater ind i bygningen (USA har ellers
efter sigende underskrevet en international konvention mod
anvendelse af netop denne gas). Kampvogne kørte herefter
ind i bygningen og smadrede de bærende konstruktioner,
hvorefter bygningen blev sat i brand. I alt omkom 82 mennesker
– 30 var kvinder, og 25 var børn. FBI sagde efter aktionen,
at de 82 davidianere havde begået kollektivt selvmord.
Denne fremstilling blive videreformidlet til den amerikanske
og internationale offentlighed.

Inden aktionen havde FBI fremsat falske anklager om, at davidianerne
var involveret i narkotikahandel, at de ikke havde tilladelser
til de våben, som fandtes på farmen, og at lederen
af kulten, David Koresh var pædofil. Der fandtes ingen
beviser for sådanne anklager, og Koresh havde faktisk
selv inviteret repræsentanter for BATF til at kontrollere
kultens våbenbesiddelser.

FBI har efterfølgende ødelagt bevismateriale
i stor grad – bevismateriale, som viser, at FBI og BATF uretmæssigt
anvendte vold uden konstitutionel baggrund mod en gruppe religiøse
fantaster (indrømmet!), som dog ikke udgjorde nogen
synderlig trussel mod deres omgivelser. Episoden er efterfølgende
blevet kaldt Waco-affæren, og den bliver gentaget igen
og igen blandt de grupper af amerikanere, som mener, at de
føderale myndigheder er blevet uhyggeligt magtfulde.
Så magtfulde, at de i dag besidder en magt, der ikke
er dem givet i den amerikanske konstitution.

The Founding Fathers agiterede ved flere lejlighedere hårdt
mod en stående føderal hær. En sådan
hær ville udsætte det amerikanske folk for fare
ved at være et letanvendeligt redskab for politikere
i både internt og eksternt øjemed. I stedet var
det befolkningens konstitutionelle ret at bære våben
og derved forsvare deres eget liv ved at forme militiaer overalt
i landet, hvis en truende situation skulle opstå. Derfor
blev retten til at bære våben en af de første
tilføjelser til konstitutionen,
idet det ansås for at være garantien for frihed
mod tyranni, at folket havde mulighed for at vælte en
statsmagt, der i sine beføjelser havde tiltaget sig
tyrannisk magt. The Second Amendment hedder derfor blot: "A
well regulated militia, being necessary to the security of
a free state, the right of the people to keep and bear arms,
shall not be infringed".

Dette er baggrunden for, at de fleste stater i USA har en
relativt liberal våbenlovgivning – sammenlignet med
de fleste andre lande i verden. Der findes masser af videnskabeligt
vidensbyrd (se John R. Lotts jr.’s banebrydende bog More
guns, Less crime) på, at våbenføre,
lovlydige borgere hindrer kriminalitet. Alligevel er der overalt
i USA stærke kræfter, som arbejder for en strengere
våbenlovgivning. Dette sker på kant af konstitutionen.

Hele den amerikanske war-on-drugs er et sted, hvor der efterhånden
har stået en del slag om overholdelsen af konstitutionen.
Det lader foreløbig til, at de fleste er blevet tabt
for dem som værdsætter frihed. De amerikanske
narkomyndigheder, Drug Enforcement Agency, DEA, har efterhånden
tiltaget sig diktatoriske magt. Hvis DEA kan sandsynliggøre,
at en mistænkt har relation til narkomiljøet,
bliver vedkommendes konstitutionelle rettigheder øjeblikkeligt
tilsidesat. Dette gælder ved husransagelser og ved undersøgelser
af vedkommendes ejendomme (som oven i købet kan blive
konfiskeret permanent), hvor konstitutionens Fourth Amendment
bliver groft tilsidesat gang på gang. The Fourth Amendment
er ellers den, som skulle sikre borgerne mod en totalitær
regeringsmagt, og det er sørgeligt at se, hvordan noget
så tåbeligt og uvindeligt som the war-un-drugs
skal være skyld i, at frihedsrettighederne er ved at
blive undermineret af hyperaktive og føderale bureauer
uden nogen konstitutionel baggrund.

Disse forhold bekymrer mange mennesker i USA i dag. De er
ikke alle crackpots, rednecks og racister. En af de bekymrede
amerikanere var Timothy McVeigh, som med en strålende
militær baggrund, vellidt af de fleste og med stor forståelse
for historiske, konstitutionelle forhold kunne se, hvordan
føderale myndigheder overtrådte konstitutionen
gang på gang. McVeigh tog The Founding Fathers ord alvorligt
og bestemte sig for at starte en krig mod den tyranniske amerikanske
statsmagt. Krigen startede og sluttede med 168 dræbte
kontorister, føderale agenter, mænd kvinder og
børnehavebørn. Disse handlinger blev begået
i de omkomne fra Ruby Rigde og Wacos navn. Snart bliver en
mere dræbt: Timothy McVeigh, som i 1997 blev idømt
dødstraf for sine handlinger.

Spørgsmålets i denne artikels overskrift kan
derfor ikke umiddelbart besvares. McVeigh er tilsyneladende
en ganske fornuftig ung mand med gode og sunde indsigter,
men hans handling var utilgivelig, også selvom The Founding
Fathers utvivlsomt i dag ville karakterisere den amerikanske
statsmagt som værende tyrannisk.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password