Hvorefter udbuddet også gør det, men tænk ikke på det, hvis du vil forblive Staten tro.
I et interview med netposten.dk den 2. april (www.netposten.dk artikel id 920638 “INTERVIEW – Skatteminister: Mindre justeringer af ejendomsværdiskat ikke umuligt” ) udtaler Skatteminister Frode Sørensen, at der ikke bliver tale om nedsættelse af ejendomsafgiften. Det er han blevet enig med Jan Petersen (S) og Anders Samuelsen (RV) om. En nedsættelse, udtaler han, vil nemlig ramme førstegangskøberne, idet huspriserne vil stige. Dvs. anskaffelsesprisen vil stige.
Nu er det man må spørge sig selv om de tre er idioter eller bare simple løgnere. En kombination kan ikke afvises. Hvis man nedsætter afgiften på brugen af en vare, vil efterspørgslen efter at bruge den stige. Den lavere omkostning ved at bruge varen giver sig udslag i en større efterspørgsel, hvorved anskaffelsesprisen presses op. MEN hvad er det der sker, når prisen presses op af efterspørgslen ? Så øges produktionen, da der nu er en større gevinst ved at udbyde varen. Det er det, der vil ske på boligmarkedet. Og det er den mekanisme, der altid har virket på boligmarkedet. Når huspriserne kommer op over omkostningen ved at bygge et hus, så bygges der. Når priserne stiger, stiger antallet af nybyggerier. Når udbudet stiger, så falder prisen. En nedsættelse af afgiften vil medføre, at det straks bliver billigere at bo i hus. Så vil flere efterspørge bolig og anskaffelsesprisen vil presse op. Så bliver det mere profitabelt at bygge huse; antallet af nybyggerier presses op, og så vil husprisen falde. Der vil altså blive flere boliger at bo i. Kvaliteten vil også stige, idet en lavere afgift gør det billigere og dermed mere efterspurgt at bo i dyre huse. Det vil blive lettere for førstegangskøbere at skaffe bolig, da der vil blive flere boliger til rådighed. Alt i alt vil vi blive rigere, hvis boligafgiften nedsættes.
Frode Sørensens et al’s logik om at afgiftsnedsættelser er til skade for førstegangskøbere, er provokerende nonsens. Hvis man overfører logikken til andre brugsgenstande end boliger, fremstår det tydeligt: Hvis logikken er sand, må vi da straks se at få hævet vægtafgiften på personbiler, så førstegangskøbere af brugtvogne ikke har det så svært. Lad os også få en brugsafgift på det at drikke en liter mælk. Så vil anskaffelsesprisen falde, for der vil være færre, der vil drikke en liter mælk. Og hvad skulle man købe en liter mælk for, hvis ikke for at drikke den. Og skidt med at udbuddet og kvaliteten vil falde. Det lukker vi øjnene for. Og skidt med at vi bliver fattigere af det. Bare vi kan få en uges tid, hvor anskaffelsesprisen falder, fordi udbuddet ikke kan nå at justere sig til den nye efterspørgsel hurtigere end det. Når løgnerne på Christiansborg kommer med en udtalelse, der lyder rigtig, så husk at tænke tankerækken færdig. Politikeren stopper der, hvor det passer ham. Lad os tisse i bukserne, så bliver det varmt…

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.