Din realindkomst er steget!

Den 23. marts 2001 kunne man i nyhederne (netposten) læse, at realindkomsten og det reale rådighedsbeløb for lønmodtagerne er steget 1994-1998 og 1999-2002. Skatteministeriet havde foretaget beregningerne og lagt dem frem på deres hjemmeside www.skm.dk. Og sandt nok var det – altså at de havde lavet nogle beregninger. Og umiddelbart må man jo bare bukke […]

Den 23. marts 2001 kunne man i nyhederne (netposten) læse, at realindkomsten og det reale rådighedsbeløb for lønmodtagerne er steget 1994-1998 og 1999-2002. Skatteministeriet havde foretaget beregningerne og lagt dem frem på deres hjemmeside www.skm.dk. Og sandt nok var det – altså at de havde lavet nogle beregninger. Og umiddelbart må man jo bare bukke og skrabe og takke vore store og elskede ledere for, at de (ifølge dem selv) lader os beholde lidt mere af det, vi tjener fra vores uafhængigt af dem stigende indkomst.

Beregningerne på skatteministeriets hjemmeside viser, at lønmodtagernes reale rådighedsbeløb stiger fra 1994 til 2002. Endvidere viser beregningerne, at skatternes andel af bruttoindkomsten udgør 34 til 49%, alt efter om man er en enlig mor, en LO-familie, en funktionær-familie, eller en direktør-familie. Det interessante ved beregningerne er, at regeringen bryster sig af, at indkomstskatterne er faldet en lille bitte smule, hvorefter den råber, at det reale rådighedsbeløb er steget. For hvad er det danskerne bruger deres reale rådighedsbeløb på ? Og når nu indkomstskatterne kun udgør 325 mia. kr. og de samlede offentlige skatteindtægter er 630 mia. kr., hvor kommer resten så fra ?

Svarene på de to spørgsmål hænger naturligvis sammen. For en stor del af danskernes efterspørgsel efter varer og tjenester er suppleret med afgifter. Danskerne elsker afgifter. Årligt køber de i deres privatforbrug for 125 mia. kr. moms, 10 mia. kr. benzinafgifter, 12 mia. kr. energiafgifter, 11 mia. kr. afgifter (ud over moms!) på fødevarer, 14 mia. kr. på ejendomsskatter, 14 mia. kr. på registreringsafgifter, 5 mia. kr. på vægtafgifter, 12 mia. kr. på realrenteafgifter, og endelig køber de også lidt andre blandede afgifter, de også lige skal have med hjem under juletræet. For de afgifter får vi så, hvad den offentlige koncern synes vores nabo skal have (Se “Den offentlige koncern” del I, II, og III på www.liberator.dk af Kristian Schmidt for mere om, hvordan den offentlige koncern fungerer.)

Så er der selvfølgelig alle de varer og tjenester, vi også køber sammen med afgifter, men dem køber vi ved, at vi selv vælger, hvad vi vil have, og om vi vil have det. Det er som bekendt mad, tøj, bolig, bil, benzin, gas, vand, el osv. ekskl. afgift. Men hvordan ligger det med priserne på disse varer, dvs. hvor meget af prisen har med varen at gøre, når vi køber dem ?

For en bils vedkommende er 66% af prisen afgifter til det offentlige. Kun 33% af prisen går til dem, der har sørget for at bilen stilles til rådighed for dig, dvs. dem der har skabt bilen og dens tilstedeværelse hos dig. Når vi køber leverpostej er 20% af prisen afgift til staten. Når vi køber tøj ligeså. Når vi køber strøm, er 67% af prisen afgifter. Når vi køber benzin er 70% af prisen afgifter.

Vi forbruger som privatpersoner for ca. 635 mia. kr. årligt, hvoraf ca. 40% er afgifter. Afgifterne på privatforbrug er ca. 250 mia. kr. (De resterende ca 50 mia. kr.,der mangler i de offentlige skatteindtægter på 630 mia. kr., kommer fra erhvervsskatterne, herunder selskabsskat og afgifter på råstoffer i erhverv.)

Og det er så det, vi bruger deres “reale” rådighedsbeløb på. Når nu knap halvdelen af vores brug af det “reale” rådighedsbeløb er afgifter, så kan alle lønmodtagere som tommelfingerregel udregne deres REELLE skat som: Din indkomstskat plus 40% af det, der er tilbage. Hvad betyder det for de tre kategorier, der blev nævt i nyhederne ?

LO-ægteparret med en indkomstskat på 35% betaler yderligere 40% af de tilbageværende 65% i afgifter, dvs. den samlede skat er ca. 35% + (40% af de resterende 65%) = 61%. For funktionærfamilien er den reelle skat 40% + (40% af de resterende 60%) = 64%. For direktørfamilen er den reelle skat 49% + (40% af de resterende 51%) = 69%.

Nu håber mange sikkert, at underdrevne udeladelser om vores skattebyrde ikke gentager sig, men kigger man på stats-historie, er løgnen et af de vigtigste redskaber en regering har. Så regn med, at alt, hvad der kommer fra den kant har et andet formål end oplysning.

Alle skatter er uretfærdige, så skal der være en offentlig sektor, er det overvejende sandsynligt, at en lille smule uretfærdighed ikke kan undgås. Det er bare utroligt, så uretfærdigt det er i Danmark.

Herfra kan vi kun brække os over den måde den offentlige koncern fremstiller sin pris på.

_______________
note1. (For yderligere information om skatternes sammensætning se www.oem.dk publikationer økonomisk oversigt december 2000 bilagstabel B.24 mm. p209, eller www.skm.dk)

note2. De samlede afgifter på privatforbrug er fundet som moms + punktafgifter + ejendomsværdiskat + vægtafgift for husholdninger + andre personlige skatter, der ikke er med i indkomstskat eller arbejdsmarkedsbidrag + realrenteafgift + kapitalskatter.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password