Loves signaleffekt – eller "lovskabt moral"

Professor i politisk sociologi Jørgen Goul Andersen har i samarbejde med Rockwool Fondens Forskningsenhed udarbejdet en undersøgelse om loves såkaldte signaleffekt. Udtrykket anvendes hyppigst som dækkende over det budskab, en lov er udtryk for – altså uden skelen til virkning eller håndhævelsesmulighed. Men i dette tilfælde drejer det sig om, hvorvidt love er i stand […]

Professor i politisk sociologi Jørgen Goul Andersen har i samarbejde med Rockwool Fondens Forskningsenhed udarbejdet en undersøgelse om loves såkaldte signaleffekt. Udtrykket anvendes hyppigst som dækkende over det budskab, en lov er udtryk for – altså uden skelen til virkning eller håndhævelsesmulighed. Men i dette tilfælde drejer det sig om, hvorvidt love er i stand til at påvirke befolkningens holdninger til det regulerede forhold.

To af undersøgelsens konklusioner fremhæves i Berlingske Tidende d. 26. februar 2001; forholdet til forbud mod børnearbejde og forholdet til forbud mod at sælge alkohol til personer under 15 år (se tidligere artikel herom på Liberator.dk).

Børnearbejde var i Danmark ensbetydende med 12-årige poder, der stod tidligt op for at gå med aviser i deres eget kvarter, inden de drog videre mod skolen. For dette lidet lukrative arbejde fik de – udover ansvarsbevidsthed overfor en arbejdsgiver – en for dem ganske pæn sum, idet deres lommepenge i mange tilfælde fordobledes flere gange. Danskerne så derfor intet problem i dette forhold. Men det gjorde EU-kommissionen. For i Portugal var den HELT gal med alt det dér børnearbejde… (læs iøvrigt artiklen om dette emne på Liberator.dk). Løsningen var et generelt forbud mod, at børn under 13 år havde fritidsarbejde. Da forbudet blev udstedt via direktiv, skulle dette implementeres gennem dansk lovgivning af arbejdsminister Jytte Andersen. Danskerne faldt over hinanden for at svine ministeren til for hendes laden-stå-til-holdning i EU – og vel med god grund. For sjældent har man set et så eklatant eksempel på, at EU rummer for store sociale forskelle til den slags generel regulering – hvis EU da i det hele taget skal regulere den slags….

I 1998 var således kun 18% af de adspurgte danskere imod, at børn under 13 havde fritidsarbejde. Men i dag mener 36% det er forkasteligt, hvis børn arbejder. Udvsinget er for stort til at kunne afvises pga. statistisk usikkerhed. Forbudet har kun eksisteret i tre år.

Forbudet mod salg af alkohol til personer under 15 år blev ligeledes vedtaget i 1998, og i dag misbilliger 50,8% af befolkning kraftigt lovbrud på denne ellers så udskældte regel. Kun hver syvende dansker mener nu, at salget fortsat er forsvarligt. Der findes mig bekendt ingen tal om holdningerne i 1998 om emnet, men nedgangen i salget af alkohol til personer under 15 år er faldet med 30%, hvilket viser et betydeligt moralskred eller en succesfuld håndhævelse af forbudet. Jeg tror personligt ikke på den sidste mulighed….

Hvad fortæller disse tal os? At danskerne er et dejligt folkefærd for den politiker, der ønsker at presse et nyt værdisæt ned over befolkningen. At danskernes moral tydeligt er præget af, hvad deres 179 politikere finder på af mærkværdigheder – også selvom modstanden i starten er overvældende.

Lars Bille, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, siger – tydeligt tilfreds med undersøgelsens resultat – at “politikerne skal jo ikke nødvendigvis rette sig efter vælgerne. De kan også gå foran og sætte en standard af en anden karakter. Og den nye undersøgelse viser, at det er muligt”. Hvad gik der galt? Lars Bille og undertegnede er tydeligt uneige om, hvad politikernes rolle skal være i et samfund – det behøver jeg vel næppe at udpensle. Og personligt ville jeg være stolt over at bo i et land, hvor folk ikke ændrede deres holdninger, fordi nogle andre sagde, at de skulle.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password