Kvindekamp er frihedskamp

Markedskapitalismen har gjort mere for kvindefrigørelsen end kvindebevægelsen selv nogensinde kommer til. Et godt råd til kvindebevægelsen er derfor: nedlæg jer selv og støt i stedet op om kampen mod de anti-liberale kræfter, der vil bekæmpe globalisering og det kapitalistiske system. Abortpillen med det kemiske navn RU-486 blev lanceret i 1992, som et medicinsk alternativ […]

Markedskapitalismen har gjort mere for kvindefrigørelsen end kvindebevægelsen selv nogensinde kommer til. Et godt råd til kvindebevægelsen er derfor: nedlæg jer selv og støt i stedet op om kampen mod de anti-liberale kræfter, der vil bekæmpe globalisering og det kapitalistiske system.

Abortpillen med det kemiske navn RU-486 blev lanceret i 1992, som et medicinsk alternativ til den klassiske, kirurgiske abort. Pillen forhindrer det befrugtede æg i at sætte sig fast i livmoderen ved at blokere for hormonet progesteron.

RU-486 har ligesom p-pillen, spiralen, pessaret og kondomet fremkaldt vrede reaktioner hos konservative kræfter. Senest har USA’s præsident George W. Bush udtalt sig kritisk overfor abortpillen. Han er vred over, at de amerikanske sundhedsmyndigheder har godkendt pillen til brug i USA. Dette synspunkt støttes selvfølgelig af diverse amerikanske anti-abort bevægelser. Til gengæld har feministiske organisationer i USA udtalt sig stærkt positivt om RU-486.

For ligesom p-pillen, spiralen, pessaret og kondomet, er RU-486 et stort skridt frem af for kvinders sundhed og velvære – først og fremmest fordi den overflødiggør den særdeles ubehagelige kirurgiske abort.

RU-486 er værd at nævne fordi, den er udviklet og produceret af et datterselskab til kemikoncernen Hoechst AG. Det vil sige den er kommercielt udviklet af en virksomhed, der tjener penge til sine ejere.

Pillen er ikke udviklet af et statsligt ligestillingsråd eller af en fagforening eller af en græsrodsorganisation. Nej, den er udviklet af en medicinfabrikant, der har lanceret et nyt og bedre produkt med henblik på at tilfredsstille et behov blandt kvinder. Ved at give kvinderne, hvad de gerne vil have, kan der nemlig tjenes penge.

På samme måde med den amerikanske opfinder Earle Cleveland Haas, som i 1920’erne opfandt pessaret og kort tid efter solgte patentet for 50.000 dollars. I 1931 opfandt han og patenterede tamponen, som han gav varemærket Tampax.

Begge opfindelser har revolutioneret kvinders liv og har gjort mere for kvindefrigørelsen end mange kvindesagsforkæmpere. Men Haas gjorde ikke sine opfindelser, fordi han var specielt interesseret i kvindesagen. Han gjorde det, fordi han ønskede at tjene penge på, hvad han oplevede som utilfredsstillede behov blandt kvinder for effektiv prævention og hygiejne

I 1996 bragte den amerikanske avis Los Angeles Times en reportage fra præsidentvalget i Rusland. En russisk kvinde fortalte avisens læsere, at en af de mange livsforbedrende ting, som kommunismens fald havde ført med sig i Sovjetunionen, var at kvinder ikke længere skulle stå i ydmygende køer for at få bomuld, som de kunne bruge som en slags menstruationsbind. Før 1990 havde hun ikke anet, hvad en tampon var, og nu kunne hun ikke forestille sig, at nogen kvinde nogensinde ville ønske sig tilbage til tiden under kommunismen. For i modsætning til det kapitalistiske USA, så havde den sovjetiske planøkonomi ikke været i stand til at udvikle og fremstille noget så genialt og simpelt som en tampon.

Faktum er, at kapitalismen og markedet har gjort mere for at frigøre kvinder end kvindebevægelsen selv har gjort. Den kommercielle udvikling af præventionsmidler, hygiejnebind og så videre, har ført til en revolution i kvindernes hverdag.

I den tredje verden nyder kvinder godt af vaskemidler med enzymer fra Novo Nordisk, som betyder, at de i stedet for at bruge 12 timer på at vaske familiens tøj, nu kan nøjes med at bruge en time. Og tænk blot på den dag, når kvinder i den 3. verden får adgang til vaskemaskiner fra Miele og støvsugere fra Philips – det vil være en kæmpe samfundsomvæltende faktor i disse lande. Kvinderne vil ikke længere være bundet til hjemmet. I stedet kan de bruge deres tid på arbejdsmarkedet, på at blive uddannet, på at kræve stemmeret, og så videre. De kan med andre ord blive ligestillet.

Ligestilling kræver p-piller, vaskemaskiner og vaskepulver med enzymer – noget som ingen fagforening eller politiker kan tilbyde. Ligestilling kræver virksomheder, som opfinder, udvikler og markedsfører. Derfor kvinder: støt kampen for kapitalisme og markedsøkonomi.

Kvindekamp er frihedskamp!

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password