De private politimænd

Fredag den 16. februar 2001 kunne man læse, at der var fremsat “kritik af privat politifirma”. Straks så man for sig, hvorledes et skummelt privat uniformeret politikorps sjuskede og snød. Men det var ikke det der var sket. Det frygtelige var, at der overhoved var oprettet et privat politifirma. Det var altså den blotte oprettelse, der medførte kritik med det samme. Hvad var kritikken og fra hvem ? Formanden for advokatrådets strafferetsudvalg, Steen Bech, var foruroliget, fordi det nye korps ikke er bundet af reglerne i retsplejeloven, og at de kunne ødelægge beviserne for det offentlige politi. Formanden for Dansk Kriminalpolitiforening, Peer Withagen, mente, at firmats virke var ansvarsløst og var bekymret over, at firmaet kunne lave en opklaringsrapport, der var uafhængig af det offentlige politi.
Ja, det offentlige monopol er bekymret. Hvad er dette nye firma, Institut for Sikkerhed og Tryghed, udtryk for ? Hvis nu vores offentlige politi ikke var så mangelfuldt, kunne det være, det ikke var nødvendigt med noget privat. Hvis nu det ikke var sådan, at et indbrud var en statistik, og afsoning af straf noget, der skete efter en venteliste til et (åbent) fængsel, kunne det være der ikke var behov for et institut for tryghed, securitas og andre private vagt- og politiselskaber. Men det er der. Tænk, at selvom det offentlige udbyder polititjenester til prisen nul (omkostningerne dækkes ved tvang af andre kanaler), er der folk, der er villige til at betale den fulde pris for privat politi- og vagttjeneste.
Og nu prøver monopolet så at tilsøle de private ved at stille skrækscenarier i udsigt. “Tænk, hvad der kan ske, hvis det ikke er det offentlige, der skal tage sig af sagen”. Tjah, det kunne være, den blev opklaret. Det kan også være, at en uretfærdigt anklaget person, kan bevise sin uskyld, eller, at en privat person kan få en sag behandlet, som det offentlige slet ikke vil røre. Men det bryder det offentlige sig ikke om. Det kan til gengæld være befolkningen kan lide det. Hvis de kan det, består firmaet. Ellers består det ikke.
Efterhånden som den offentlige sektor drukner i interne procedurer, pauser, dårligt tilrettelagt arbejde, manglende inerti og manglende konkurrence, bliver det stadig mere nødvendigt med frie alternativer. Tænk, hvis der kun fandtes offentlige supermarkeder ? Værs’go at stå i kø efter noget, du ikke får. Herfra skal der blot lyde et lettelsens suk, fordi markedet endnu engang træder til, hvor tvangsmonopolet nægter at røre en finger trods allerede erlagt vederlag.