Sverige kan overhale Danmark på lighed skriver Politiken.dk
Til artiklen har de et billede af en bums der sover på en bænk.
Jeg lider nok at jeg aldrig har været rigtig rød så jeg forstår simpelthen ikke argumentationen om at lighed på nogen måde er godt.
Hvis du spørger i Uganda, Bangladesh eller andre u-lande om lighed er en målestok for velfærd vil de nok synes du er mærkelig for de er lige fattige alle sammen.
Og det er betydeligt lettere at gøre os alle sammen lige fattige end det er at gøre os alle sammen lige rige.
Hvis socialisterne – i artiklen 3F og Enhedslisten – virkeligt mener noget med at det er vigtigt vi er lige må vi i det kommende forvente tiltag såsom de mest vellønnede kun må arbejde hver anden dag, de dygtiste i skolen må ikke få sig en videregående uddannelse, de mest ambitiøse må ikke avancere osv.
Se så skulle de fandemig få lighed!
“Hvis du spørger i Uganda, Bangladesh eller andre u-lande om lighed er en målestok for velfærd vil de nok synes du er mærkelig, for de er lige fattige alle sammen”
Uganda’s Gini-koefficient (via wikipedia): 45.7
Bangladesh’ -ll- : 31.8
Danmarks -ll- : 24.7
Det er en meget ofte gentaget myte, at u-landenes indkomstulighed er lavere end i-landenes, og at de “alle er lige fattige”. Men det er altså kun en myte. Generelt er der faktisk en klar negativ korrelation mellem Gini-koefficient og BNP/capita.
Se mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Gini_coefficient
“Hvis du spørger i Uganda, Bangladesh eller andre u-lande om lighed er en målestok for velfærd vil de nok synes du er mærkelig, for de er lige fattige alle sammen”
Uganda’s Gini-koefficient (via wikipedia): 45.7
Bangladesh’ -ll- : 31.8
Danmarks -ll- : 24.7
Det er en meget ofte gentaget myte, at u-landenes indkomstulighed er lavere end i-landenes, og at de “alle er lige fattige”. Men det er altså kun en myte. Generelt er der faktisk en klar negativ korrelation mellem Gini-koefficient og BNP/capita.
Se mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Gini_coefficient
… og ifølge FN’s Gini-data er Bosnien & Herzegovina verdens 7. mest lige land med en koefficient på 26,2, samtidig med at de ligger et sted mellem plads nummer 74 og 97 på verdensranglisten over BNP pr. indbygger (nominel BNP; deres PPP rangerer i stort set samme interval).
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_income_equality
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_GDP_(nominal)_per_capita
Jeg ved ikke med dig, men jeg regner ikke med at betragte Bosnien som en mulighed, hvis jeg skal flytte til udlandet.
Generelt skal man vist ikke regne alt for meget med den slags statistikker…
… og ifølge FN’s Gini-data er Bosnien & Herzegovina verdens 7. mest lige land med en koefficient på 26,2, samtidig med at de ligger et sted mellem plads nummer 74 og 97 på verdensranglisten over BNP pr. indbygger (nominel BNP; deres PPP rangerer i stort set samme interval).
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_income_equality
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_GDP_(nominal)_per_capita
Jeg ved ikke med dig, men jeg regner ikke med at betragte Bosnien som en mulighed, hvis jeg skal flytte til udlandet.
Generelt skal man vist ikke regne alt for meget med den slags statistikker…
Mander, der findes betydeligt flere undtagelser fra reglen end bare et par Balkanlande – du kunne også have nævnet USA eller Singapore, der begge har meget høje gini-koefficienter i forhold til andre lande med et sammenligneligt indkomstniveau – men undtagelserne ændrer altså ikke på det generelle billede, som er at landenes indkomstfordeling bliver mere flad, når de oplever økonomisk vækst. Du skal også gøre dig klart her, at det altså ikke nødvendigvis er et argument for statslig omfordeling; jeg er ret sikker på, men gider ikke lige lede efter paperet lige nu, at Christian Bjørnskov har vist at effekten af højere indkomst på Gini også er negativ, når du renser for statslig omfordeling. Sagt med andre ord, uanset om staten omfordeler eller ej, øges indkomstligheden når lande bliver rigere – og det må jeg altså indrømme, at jeg har vanskeligt ved at have et problem med.
I mange u-lande har den store ulighed, der ofte eksisterer, i øvrigt ikke meget at gøre med det forhold, at en fri markedsøkonomi belønner den produktive og straffer den uproduktive, for u-lande har sjældent noget, der bare ligner en fri markedsøkonomi. Det er der nogle af os, der mener, faktisk er en af grundene til, at de stadig er ulande. Endvidere, når ejendomsretten konsekvent ikke beskyttes, og/eller for den sags skyld slet ikke er defineret, så fattige mennesker er ude af stand til at eje eksempelvis jord, og kleptokraterne der leder landet stjæler fra almindelige borgere, der har vanskeligt nok ved bare at klare sig igennem hverdagen, og giver disse midler videre i handouts til deres venner og bekendte, som på den måde bliver styrtende rige; ja så er det sjældent, at den politiske proces eller dens resultater betragtes som særligt “retfærdig” af den almindelige borger. I min optik har den slags altså heller ikke meget med retfærdighed at gøre.
Mander, der findes betydeligt flere undtagelser fra reglen end bare et par Balkanlande – du kunne også have nævnet USA eller Singapore, der begge har meget høje gini-koefficienter i forhold til andre lande med et sammenligneligt indkomstniveau – men undtagelserne ændrer altså ikke på det generelle billede, som er at landenes indkomstfordeling bliver mere flad, når de oplever økonomisk vækst. Du skal også gøre dig klart her, at det altså ikke nødvendigvis er et argument for statslig omfordeling; jeg er ret sikker på, men gider ikke lige lede efter paperet lige nu, at Christian Bjørnskov har vist at effekten af højere indkomst på Gini også er negativ, når du renser for statslig omfordeling. Sagt med andre ord, uanset om staten omfordeler eller ej, øges indkomstligheden når lande bliver rigere – og det må jeg altså indrømme, at jeg har vanskeligt ved at have et problem med.
I mange u-lande har den store ulighed, der ofte eksisterer, i øvrigt ikke meget at gøre med det forhold, at en fri markedsøkonomi belønner den produktive og straffer den uproduktive, for u-lande har sjældent noget, der bare ligner en fri markedsøkonomi. Det er der nogle af os, der mener, faktisk er en af grundene til, at de stadig er ulande. Endvidere, når ejendomsretten konsekvent ikke beskyttes, og/eller for den sags skyld slet ikke er defineret, så fattige mennesker er ude af stand til at eje eksempelvis jord, og kleptokraterne der leder landet stjæler fra almindelige borgere, der har vanskeligt nok ved bare at klare sig igennem hverdagen, og giver disse midler videre i handouts til deres venner og bekendte, som på den måde bliver styrtende rige; ja så er det sjældent, at den politiske proces eller dens resultater betragtes som særligt “retfærdig” af den almindelige borger. I min optik har den slags altså heller ikke meget med retfærdighed at gøre.
Jeg tror vi går fejl af hinanden – jeg læste dit indlæg som et forsvar for Gini-koefficienten, som den oftest bliver brugt af danskere: Som en måde at sikre sig, at omfordelingen er tilpas høj. Jeg har naturligvis intet problem med, at indkomsterne nærmer sig hinanden helt naturligt, kun at staten blander sig i, hvordan indkomsterne skal håndteres.
Mht. u-landene, så har jeg skam aldrig nogensinde forsvaret de korrupte systemer, og manglen på fri markedsøkonomi, tværtimod; jeg er fuldstændig enig med dig. Det eneste, jeg kommenterede på, var Gini-koefficienten som et (politisk) mål i sig selv.
Jeg tror vi går fejl af hinanden – jeg læste dit indlæg som et forsvar for Gini-koefficienten, som den oftest bliver brugt af danskere: Som en måde at sikre sig, at omfordelingen er tilpas høj. Jeg har naturligvis intet problem med, at indkomsterne nærmer sig hinanden helt naturligt, kun at staten blander sig i, hvordan indkomsterne skal håndteres.
Mht. u-landene, så har jeg skam aldrig nogensinde forsvaret de korrupte systemer, og manglen på fri markedsøkonomi, tværtimod; jeg er fuldstændig enig med dig. Det eneste, jeg kommenterede på, var Gini-koefficienten som et (politisk) mål i sig selv.