Kan man kommentere og have en mening om noget uden at have læst det?
Selvfølgelig kan man det. Nu f.eks. kronikker – f.eks. denne om New Deal fra Tanten af en lektor i historie fra Århus universitet – læste jeg lidt fra indledningen:
“Roosevelts New Deal var en række improviserede initiativer båret af hans personlige forargelse over det omfang, grådigheden havde taget og dybest set en etik: Han ønskede at genskabe USA [bla bla bla]”
Ok, den kronik ser ikke god ud. Grådighed er ikke en betegnelse man normalt ser videnskabsmænd anvende om årsager og virkning.
Nu er fidussen i læsning af ulødig litteratur at springe alt hvad kronikøren frembringer af argumenter og springe til slutningen – for der kan man se, hvad det egentlig var han argumenterede for og hvad han er for en type:
“De bedste dele af New Deal gik således ikke langt nok. Det samme gjaldt hans tøven over for forslaget om et universelt sundhedssystem, fordi han frygtede, at oppositionen mod det ville være for stor.
Den samme tøven mærker man ikke i USA hos den præsident, der nu igen lover en New Deal og genoprettelsen af det nationale fællesskab. Men har jo også et solidt mandat fra vælgere, der forstår den betydning, en stat kan have.”
Og nu kan vi jo se det var godt vi ikke spilte 20 minutter af vores liv på at læse os igennem hvad det end måtte være for noget sludder for at konkludere at Obama har et solidt vælgermandat til at lave indgreb i økonomien – et vælgermandat er noget af en tolkning. Resten af det venstreorienterde pladder han konkluderer gider jeg ikke engang kommentere (og så gjorde jeg det alligevel).