Dooong!… er en lyd mange, særligt unge, mænd har et helt særligt forhold til. Nej. Vi tænker ikke på strøm eller ampere som det første. Vi tænker derimod på tipskuponer, læskende kolde drikke og i selskab med the good old Tommy ´Stålhår´ Troelsen.
Kært barn får nyt navn
Der var en gang hvor det at udfylde en tipskupon, var forbundet med timers research af de enkelte hold og ligaer i avisen. Allerhelst tekst TV.
Denne (sofa-) ´sport´ var nok for de flestes vedkommende forbeholdt hankøn, og gerne i selskab med en Carlsberg inden for passende rækkevidde.
På et tidspunkt introducerer Den Danske Tipstjeneste noget de kalder for Oddset. En helt ny mulighed for at ´tippe´ på fodboldkampe.
Hvor man på en traditionel tipskupon skal forudsige resultatet af 13 på forhånd udvalgte kampe, så kan man i Oddset nøjes med at spille på helt ned til 3 kampe. Det mener nogle gør det lettere at opnå en gevinst.
Pludselig tipper man ikke længere, nu er det nye sort pludselig at oddse.
Fra kiosk til internet til app
Op til et vist (teknologisk) tidspunkt i historien, var det at tippe og oddse stort set altid forbundet med en tur ned i den lokale kiosk eller supermarked, men i takt med at udbredelsen af teknologi og hjælpemidler vinder frem udfylder flere og flere deres tipskuponer online.
Online vil i denne kontekst sige, at det ikke længere er nødvendigt med den obligatoriske tur i kiosken, da det nu er muligt at sætte sine 3 eller 13 krydser hjemme foran computeren i sine snavsede underhylere.
Da Smartphonen, godt ført an af Apples Iphone, først bliver allemandseje, bliver adgangen til at tippe og oddse ikke længere et spørgsmål om geografi, men et spørgsmål om adgang til teknologi.
Hr. Og Fru Danmark er i dag fuldt ud i stand til at oprette en konto online og dermed få adgang til at spille på alt fra hvem der vinder det engelske mesterskab i fodbold til hvem som ryger ud i det næste X faktor program.
Ludomani eller allemandseje?
Er det ludomani at spillere for tusinder af kroner på nogle fodboldkampe om lørdagen?
Er det ludomani at sidde 12 timer i en spillehal og håbe på at netop dette er dagen Fru Fortuna tilsmiler én?
Der er uden tvivl nogle som vil forbinde ovenstående med ludomani eller i det mindste noget som rimer på. – men er det altid et spørgsmål om størrelsen af beløbet der spilles for?
Erhvervsmanden Lars Seier, grundlægger af Saxo Bank, meldte i forbindelse med det amerikanske valg ud, at han havde satset et 6 cifret beløb på Donald Trump ville vinde, og kunne dermed stikke en pæn fortjeneste i lommen.
Gør det dermed Lars Seier til ludoman, da det vel trods alt er de færreste danskere som spiller seks cifre på et enkelt væddemål?
Fra Brøndby til Birthe Kjær
I dag kan der umiddelbart spilles på (næsten) alt fra traditionelle sportsudfald til Grand Prix over til politiske udfald á la Brexit.
Er der dermed tale om, at ludomanien har sneget sig ind under huden danskerne forklædt som en ´folkesport´?
Hvor det at smide en plov på Brøndby nakker de hviiie bliver set skævt til, men at placere den samme plov på Henrik Sass som den næste finansminister er godt set og analyseret?
Svaret afhænger (formodentlig) af hvem du spørger. Det vriker dog som en rimelig antagelse, at trods muligheden, så er der nok flere som oplever et misbrug, når det kommer til spilleautomater og odds, end om Thomas Blachman smider deltager X eller Y ud.
Skæbnens ironi
Eller måske rettere Danske Spils vil det, at mens man med den ene hånd flittigt reklamerer for alt fra spilleautomater til landsdækkende Lotto og bringer reportager fra ´anonyme heldige vindere´, så køres der samtidig og med jævne mellemrum kampagner for Centeret for Ludomani, hvorfor ironien er svært at overse.
Med den venstre hånd reklameres der altså for det samme produkt, den højre hånd reklamen efter advarer imod?
Mon ikke de fleste af os kender en god gammel fortælling om en lettere tunghør mand, som tankerne passende ledes i retning af her:
´Goddag danske spil økseskaft´.
Photo by CJS*64 
