Originalt udgivet på adressen Er danske kroner rigtige penge eller dækningsløs falsk valuta?.
Voluntaristen syndikeret til Liberator

For at svare på dette spørgsmål, så kan man godt argumentere for, at man så også bør beskrive, hvordan ikke bare Danmarks Nationalbank, men næsten samtlige centralbanker i verden er baseret på et gældsbaseret monetært system. Dette er dog udeladt her af hensyn til længden på blogindlægget. Dermed ikke sagt at det ikke er et særdeles vigtigt emne at dække, og det vil jeg sørge for, bliver beskrevet og gennemgået i detaljer i et fremtidigt blogindlæg.

Økonomier har brug for et effektivt betalingsmiddel

En økonomi der er baseret på byttehandel, udvikler sig langsomt i forhold til en økonomi, hvor man har adgang til et effektivt betalingsmiddel.

  • Det kan være enormt besværligt at finde nogen i markedet, som lige nu og her står og eftersørger de produkter eller tjenester, som man kan tilbyde i bytte. Sælger man jordbær og selv mangler nye tagplader, så kan det være mere end svært at finde en, der vil bytte tagplader for jordbær og i rette mængde. Måske skal man igennem flere led af købere og sælgere, af forskellige varer og tjenester, for at få bytte-kabalen til at gå op.
  • Derudover er prisfastsættelse af varer og tjenster også meget vanskelig, når man ikke har et generelt accepteret betalingsmiddel til at udføre denne vigtige opgave. [1]

Så penge er en utrolig smart opfindelse, det er så meget lettere, at få betaling i penge for den vare, tjeneste eller arbejdskraft man sælger – end at skulle bytte. Man kan efterfølgende tage sin penge og spare dem op, eller selv bruge dem på præcist de varer og tjenester man selv har brug for. Og det uden at skulle få en eller anden meget kompliceret byttehandel – med mange involverede parter – til at gå op.

Verden har historisk brugt mange forskellige ting som betalingsmiddel, lige fra salt til ædelmetaller. Og man mener at guld for første gang blev møntet i ensartede størrelser/vægt i Lydia år 680 f.Kr.

Er penge og valuta to ord for det samme?

Guld og sølv har historisk og er fortsat det eneste, der kan kaldes penge. At gå rundt med eksempelvis fysiske guldmønter har dog altid medført en høj risiko for at blive udsat for eksempelvis røveri på åben gade eller tyveri hjemme. Det skabte efterspørgsel efter måder, hvor man bedre kunne beskytte sine penge, eksempelvis at få sine guld- og/eller sølvmønter opbevaret mere sikkert i eksempelvis en bankboks. Som bevis på at man havde deponeret guld- og/eller sølvmønter (penge) i banken, fik man udleveret en banknota, hvorpå der stod, at bæreren af banknotaen havde krav på at få udleveret det antal guld-/sølvmønter, der stod noteret på banknotaen. Valutasedlen var født, og folk og virksomheder begyndte i stigende grad at bruge banknotaer som betalingsmiddel i handler i stedet for de fysiske guld-/sølvmønter.

Hvis der er garanti for, at en banknota/valutaseddel (eksempelvis en kr. 500,- seddel) kan ombyttes til tilsvarende værdi i guld, sølv eller anden værdi i en bank, så er banknotaen/valutasedlen lige så god som penge. Ellers er der altså kun tale om valuta – enten i form af papir med tryk på eller digitalt i form af tal på en banks computer.

 

Hvad menes der med FIAT penge/valuta?

Mange lande har historisk haft et statsligt mønteri, der har haft til opgave at mønte guld- og sølvmønter i passende antal, i forskellige vægtstørrelser, samt sikre dets renhed og ægthed.

Hvis et land senere har valgt, at de eneste penge eller den eneste form for valuta, der er gyldig ved handel – alene er det – som staten udsteder, så kalder man det FIAT penge/valuta. FIAT er latin, og betyder, at noget er en ordre/bestemmelse udstedt af den, som har magten. Man kan også kalde FIAT valuta for den eneste valuta, som er lovligt betalingsmiddel.
I skrivende stund er guld og sølv desværre ingen nationers penge, i stedet har alle stater FIAT valuta, der ikke er bakket op af nogen form for værdi, og som typisk udstedes af enten en statslig eller privat centralbank, der har monopol herpå. Det gælder Danmarks Nationalbank, European Central Bank (ECB) eller USAs centralbank Federal Reserve (FED). Danmarks Nationalbank og European Central Bank er offentlige selvejende institutioner, mens USAs centralbank Federal Reserve er privatejet.

Udover at monopolisere retten til at udstede et lands valuta til en centralbank, så kan stater derudover gennemtvinge brugen og udbredelsen af deres FIAT valuta ved eksempelvis:

  • at forlange at alle priser på varer og tjenster prisfastsættes i statens FIAT valuta
  • at forlange at virksomheders regnskaber skal opgøres i statens FIAT valuta
  • at forlange at alle borgere og virksomheder er tvunget til at modtage statens FIAT valuta i forbindelse med en handel eller betaling af/afdrag på gæld
  • at alle former for moms, afgifter og skatter kun kan betales til staten med statens egen FIAT valuta
  • at gøre det ulovligt at bruge andre betalingsmidler end statens FIAT valuta

Dækningsløs FIAT valuta er falsk valuta

Selvom en FIAT valuta er understøttet af en stat ved magt, og eventuelt styres af en centralbank, som har fået lovgivningsmæssig bemyndigelse hertil af staten. Så er og bliver dækningsløse papir/digital valuta, falsk valuta (i daglig tale falske penge). Der er ingen forskel på om en centralbank tager og putter en stribe 1.000 kr. sedler i en fotokopimaskine eller en privatperson gør det. Der er i begge tilfælde tale om falske penge.

Stater og centralbanker kan imidlertid ikke fremtrylle guld og sølv, det kræver både tid og masser af resourcer at hive disse ædelmetaller op fra undergrunden, og det er i høj grad med til at begrænse, hvor mange penge der kan være i omløb i en økonomi. Derimod er der ingen grænser for, hvor meget papir/digital valuta en centralbank kan skabe, og omkostningerne herved er stort set lig nul, ikke mindst når der er tale om digital valuta.

 

Hvilke kriterier skal et betalingsmiddel opfylde for at kunne kaldes for penge?

Hvad skal et betalingsmiddel opfylde for at kunne kaldes for penge? Og hvad er den grundlæggende forskel på penge og valuta?

Egenskab Beskrivelse Valuta Penge
Byttemiddel Kan bruges som betalingsmiddel i en handel Ja Ja
Regningsenhed Kan nummereres og tælles Ja Ja
Holdbar Har en meget lang levetid Ja Ja
Delelig Kan blive delt op i flere fysisk større og mindre numeriske enheder (man kan veksle), eksempelvis:
  • 50 øre, 5 kr. og 20 kr. mønter og 50 kr og 200 kr sedler fra Danmarks Nationalbank
  • 1/10 oz (ounze), 1/2 oz eller 1 oz (31,1g) guld- eller sølv-mønter
  • 1 Bitcoin eller 5,35 Bitcoin
 Ja Ja
Transportabel Er let at bære og transportere Ja Ja
Ombyttelig Hver enhed som har samme nummerering kan uden problemer byttes. Man er eksempelvis ligeglad med om man har den ene eller den anden 50 kr. seddel, den ene eller den anden 1/2 oz sølvmønt eller den ene eller den anden 5,35 Bitcoin. Ja Ja
Fastholder sin købekraft Fastholder sin købekraft over lang tid. Historisk har kun guld- og sølvmønter bevist denne egenskab. Det har ingen FIAT papir og/eller digital nogensinde formået. Bitcoin er så ung en digital krypteret valuta, at det endnu er for tidligt at konkludere på. NEJ Ja

Jeg mener, at man derudover kan argumentere for, at penge også er kendetegnet ved at være opfundet af og udbredt af markedet – og ikke af staten.

Ingen papir/digital valuta er nogensinde overlevet

I verdenshistorien er der ikke en eneste FIAT digital- og/eller papirvaluta, som ikke er bakket af nogen form for værdi såsom guld/sølv, der nogensinde har overlevet [2], og i de sidste årtier er flere staters dækningsløse digitale/papir FIAT valutaer gået i høj- eller hyperprisinflation i blandt andet Argentina, Zimbabwe og det tidligere Jugoslavien. Og i skrivende stund oplever befolkningen i Hvide Rusland at deres Rubler er værdiløse.

Så hvad er svaret på spørgsmålet, som titlen på indlægget lægger op til? Er danske kroner rigtige penge eller dækningsløs falsk valuta. Jeg er ikke i tvivl om, at der er tale om sidstnævnte.

Kilder

Source: Voluntaristen syndikeret til Liberator