Økonomisk historie i 600 ord

I løbet af en række artikler, vil jeg diskutere penges historie, deres betydning og deres alternativer. Tidligere har jeg skrevet en introduktion, hvor jeg kort forklarer baggrunden for artikelserien. Den kan læses her.
Da Robinson Crusoe strandede på en øde ø, var penge nok ikke det første han tænkte, at han havde brug for. Da han mødte Fredag, så var det nok stadig ikke penge, som de tænkte, der ville gøre dem lykkelige. Men alligevel kunne de gøre gavn af hinanden, fordi de kunne bytte med hinanden. Det kunne være, at Fredag var god til at fiske, og Robinson Crusoe var god til at finde nødder. De ville i så fald have gavn af at bytte med hinanden, hvis de ønskede en bare lidt differentieret føde.
Handler er det grundlæggende i en økonomi. Handler gør, at vi kan specialisere os, og øge vores produktivitet – og produktiviteten er det grundlæggende for vores velstand. Når Robinson bytter nødder til fisk, så indgår Fredag og Robinson en handel, der stiller dem begge bedre – ellers ville de naturligvis ikke indgå handlen. Denne type økonomi, kaldes en barter economy (eller en bytteøkonomi). Det er den første slags økonomi, som vi mennesker havde. Økonomien er god, når der ikke er mange mennesker, som tilfældet var med Robinson og Fredag, men så snart samfundet bliver større, så opstår der mange problemer med en barter economy. Fx ville en musiker, der var sulten, være nødt til at finde en person, der ville bytte mad med en koncert. Med andre ord, er en barter economy ikke specielt efficient, fordi der er store transaktionsomkostninger ved at finde et match mellem køber og sælger.
Derfor udviklede økonomien sig ret hurtigt til en indirekte bytteøkonomi. I en indirekte bytteøkonomi er der som regel et medium, som altid repræsenterer en værdi for befolkningen, som man bytter for de varer, man er interesseret i. Med andre ord, så er det en slags forløber til ”rigtige” penge. Historiske eksempler på disse medier er sukker i de Vestindiske øer, tobak i Marokko og tulipanløg i Holland. Problemet med disse medier var, at de ikke ville repræsentere en værdi. Et af problemerne med fx tulipanløgene som medie var, at det var meget følsomt overfor spekulation, hvilket bl.a. førte til en boble i 1637:

Tulipanløgene havde den ulempe (præcis ligesom kaffe, sukker mv.), at dets værdi ikke var varig. Når først løgene var sprunget ud, så repræsenterede de ingen værdi længere. Derfor har guld og sølv været det langt foretrukne byttemedie fra det 19. århundrede og langt op i det 20. århundrede. Det er klart, at dette er den eneste måde, at et monetært system kan opstå: Som en udvikling af et byttemedie gennem handler på et frit marked. Det kan ikke opstå ved, at en regering vælger at printe på værdiløst papir – i hvert fald ikke over en længere periode.
På mange måder minder vores monetære system i dag nemlig om historien med tulipan-løgene i Holland. Siden Bretton-Woods, som jeg beskrev i foregående artikel, så har Dollaren ikke repræsenteret nogen værdi andet end et stykke papir. Tænk over det. Hvad er penge? Det er papir – intet andet! Hvis regeringen mangler penge, kan de trykke nogle flere. Lige indtil den dag, hvor det går op for alle landets borgere, at penge vitterligt bare er papir, for så sker det med værdien af penge, præcis som det skete med værdien af tulipanløg: Boblen springer, og vi vågner op til virkeligheden!
Jeg vil anbefale alle, der er interesseret i yderligere læsning, at læse Murray Rothbard’s ”What has Government done to our Money?”. Derudover beklager jeg mange af de simplificeringer, som er lavet i teksten – emnet er for stort til at blive dækket med 600 ord. Mit formål er at give en anelse forståelse for penges historie og værdi, men mindst lige så meget at inspirere til yderligere læsning!