Konservative tanker

Advarsel: Teksten er fiktion
Jeg står endelig op af min seng. Kan mærke, at min krop er træt. Den ville nok sove hele dagen væk, hvis den fik lov. Men jeg vil gerne op, inden det bliver mørkt. Jeg tager min sorte Harvard t-shirt på, som jeg købte, da jeg gik på Harvard University for et år siden som udviklingsstudent. Det var kun et semester, men det var det bedste semester på hele min uddannelse, og jeg rejser derover igen, når jeg har læst min kandidat. En Ph.d. fra Harvard. Det lyder godt.
Kl. er 14. Men jeg har heldigvis stadig to-tre timer, inden det bliver mørkt. Det var en hård aften på Toga i går. Jeg går ud i køkkenet og sætter en kop kaffe over. Jeg tjekker min sms-indbakke, og jeg kan se, at en pige fra KU har skrevet og spurgt, hvad jeg lavede. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke så den besked i går, for der er ikke noget bedre end en ung KU-pige. De er fulde af idealisme, og de tænder på ældre fyre, der kan forme en hel sætning. Jeg kan kun huske, at jeg prøvede at score en pige fra Liberal Alliance. Det gik egentlig meget godt, indtil jeg blev nødt til at sætte hende på plads i en diskussion om krigen i Afghanistan. Det brød hun sig ikke om. Det fik også to fyre til at blande sig i samtalen, og det endte med, at jeg sad og diskuterede med dem i stedet. Jeg tror, at de var bøsser. Alle mænd i Liberal Alliance er åbenbart bøsser. Jeg åbner køleskabet, men jeg kan ikke finde noget mad. I hvert fald ikke noget jeg gider spise. Jeg overvejer et kort øjeblik, om jeg skal gå ned til bageren og købe nogle rundstykker, men jeg kommer i tanke om, at jeg har rundstykker i fryseren. Rundstykker fra bageren smager bedre, men jeg kan ikke overskue at gå derned nu. Jeg tænder ovnen på 200 grader, da der står på posen, at ovnen skal forvarmes, inden man sætter dem i. Jeg henter avisen i postkassen. Heldigvis møder jeg ikke mine naboer ude i opgangen, for jeg kan ikke lige overskue, at skulle snakke med dem lige nu. Udover min avis er postkassen tom. Smider Berlingske Tidende på sofabordet, og går ud og smider mine rundstykker i ovnen. De skal have ti minutter, så jeg kan lige nå på toilettet. Jeg skynder mig at blive færdig, da jeg ikke har avisen med på toilettet.
Rundstykkerne er færdige. Jeg skærer to stykker ost og hælder en kop kaffe op i min Reagan kop. Jeg ville ønske, at dansk politik var mere ligesom amerikansk politik. Der er ikke nok konservative i Danmark, der tør stå ved at være konservative. Dog har vi magten i Danmark. Desværre er det umuligt for os at gennemføre reformer i Danmark, så længe vi skal slæbe rundt på Dansk Folkeparti. Liberal Alliance gider jo åbenbart ikke samarbejde med en borgerlige regering. Det parti burde hedde Radikal Alliance. Folk der stemmer på Liberal Alliance burde stemme på os. Fatter ikke borgerlige, der kan få sig selv til at stemme på en flok radikale. Hvordan kan man mene, at det er borgerlig politik?
På forsiden af Berlingske Tidende står der, at Liberal Alliance sikrer regeringen flertal. Endelig en meningsmåling, som giver os borgerlige sejren. Det ville fandme også være en katastrofe, hvis socialisterne fik magten. Kommunisten Ole Sohn som finansminister. Gyseligt. Fuldstændigt idiotisk at så mange danskere kan være så dumme. Jeg bladrer ind på siderne 4 og 5, hvor der står mere om den gode nyhed. Nederst står meningsmålingen fra Gallup. Vi er faldet igen til 5,9 pct. af stemmerne. Det eneste, Lene Espersens lederskab har vist, er, at vi skal have en stærk karismatisk mand i stedet. Man kan ikke tage den kvinde seriøst.
Liberal Alliance har fået 6,1 pct. af stemmerne, og er nu større end os. Det kan simpelthen ikke passe. Der må komme en anden måling snart, hvor vi er større end Liberal Alliance. Det er absurd, at man belønner et parti for ikke at ville forhandle med de andre borgerlige partier. Det parti er for latterligt.
Jeg finder min computer frem og logger på Facebook. Heldigvis har ingen skrevet om målingen på min væg, så jeg behøver ikke forholde mig til den. Kigger også lige på Liberal Alliances partiavis. Her har meningsmålingen fra Gallup selvfølgelig allerede fået masser af stemmer. Måske burde vi også bare have vores egen avis. Den netavis er ikke andet end en propagandamaskine. Jeg lægger computeren fra mig og læser et citat i avisen fra Anders Samuelsen. “Hvis ikke vi var der, ville der være meget langt til et borgerligt flertal.” Vanvittig udtalelse! Jeg smider avisen på gulvet og tænder i stedet for fjernsynet for at se Sopranos, som jeg lige har købt på dvd. Jeg gider ikke ødelægge min søndag på at læse den slags vrøvl. Når mit abonnement på Berlingske Tidende udløber, så forlænger jeg det ikke. Det er helt sikkert.