Microsoft er det seneste firma, som bliver chikaneret med anti-monopollovgivningen, fordi virksomheden har klaret sig så godt. Den amerikanske anti-monopollovgivning har specielt været anvendt af inefficiente konkurrenter til succesrige virksomheder. Ved at gå til de føderale myndigheder og klage over deres svære position har der desværre været alt for mange virksomheder, som er blevet reguleret eller splittet op – til skade for forbrugere og aktionærer.
Sagen mod Microsoft er ingen undtagelse. Det er nu seks år siden, at Microsoft introducerede Windows 95 sammen med Microsofts browser, Internet Explorer. Efterfølgende lød et ramaskrig fra Microsofts konkurrenter og folk som blot hader store virksomheder. Der var ingen ende på alle de dårlige ting, der ville indtræffe, hvis ikke staten hindrede Microsoft i at give folk en gratis browser med styreprogrammet.
I 1994 annoncerede Microsoft, at det ville lancere sin egen online service, kaldet Microsoft Network, MSN. MSN-ikonet skulle være synligt på enhver skærm til computere, som havde Windows som operativsystem. Snart talte alle de venstreorienterede om, hvordan Bill Gates og Microsoft ville sætte sig på hele verdens informationsstrøm, hvordan vi alle ville komme til at betale med elektroniske Bill-dollars, og hvordan konkurrerende online portaler ville blive udelukket i denne påståede monopolistiske informationsstyring.
Men hvordan er det så gået? Microsoft trodsede alle sine kritikere og konkurrenter og lancerede MSN. Men MSN var et inferiørt produkt, og blev faktisk den største økonomiske fiasko for virksomheden nogensinde. Mange mener, at AOL’s interface, indhold og markedsføring var langt bedre. AOL betalte faktisk computerproducenter for at inkludere et AOL-ikon på computere med Windows. I midten af 2001 havde AOL omkring syv gange så mange kunder, som Microsoft på online service området.
Tilsvarende lød de forargede og skingre stemmer, da Microsoft ville introducere Windows 98 med de såkaldte ”Channels” – en liste af favoritlinks, som blev installeret i browseren med det nye styresystem. Selv efter, at AOL havde annonceret, at det ville bruge Netscape som browser, advarede de føderale myndigheder om, at Microsoft ville kunne stramme sin kontrol med informationsstrømmen. Myndighederne forbød hverken MSN eller Channels, og hvad er der sket? Ingenting.
Microsoft har selvfølgelig ikke kunnet styre informationsstrømmen, fordi virksomheden har skullet levere produkter i skarp konkurrence med andre virksomheder. Hvis Microsoft endeligt havde ønsket at favorisere egne produkter og services ved at besværliggøre eller umuliggøre at vise konkurrerende virksomheders sider osv. med Internet Explorer, ville virksomhedens tab have været enorme. En browser, som kun tillader at vise bestemte sider på nettet, er per definition et inferiørt produkt.
På trods af MSN-fiaskoen har Microsofts service haft en meget stor positiv effekt. Da MSN blev introduceret, krævede AOL 54,20 dollars for 20 månedlige timers service. Prisen for MSN blev 19,95 dollars for samme antal timer. Pga. den nye konkurrence satte AOL deres priser ned til mellem 19,95 og 24,95 dollars om måneden for ubegrænset anvendelse. Øvrige online services og internetudbydere fulgte trop, og priserne er i dag lavere end nogensinde. Man må sige, at udviklingen har været den samme alle andre steder, hvor kritikere har advaret om Microsofts etablering på nye markeder: faldende priser og bedre service. Kritikere hævdede, at Microsoft ville reducere konkurrencen, men effekten var den stik modsatte – til forbrugeres glæde. Man har ikke på noget tidspunkt meningsfuldt kunne hævde, at Microsofts adfærd var til skade for forbrugere.
Der har alligevel været tale om nødvendigheden af at splitte Microsoft op i (mindst) to dele. En del, som tager sig af styresystemer (Windows) og en del, som tager sig af applikationer til styresystemer. Bill Gates og hans to direktører, Steven Ballmer og Paul Allen, måtte efterfølgende vælge siden og ikke anvende deres ekspertiser på andet end den del af virksomheden, de havde valgt.
På denne måde ville det være muligt for enhver mand i verden at udvikle software og styresystemer på præcis den måde, han selv fandt mest lovende og hensigtsmæssig – bortset fra de tre personer, som har demonstreret det største talent og vilje til at revolutionere software gennem hidtil usete innovationer!
Andre kritikere har krævet, at Microsoft skulle dele sourcekoderne til Windows med sine konkurrenter, så konkurrenter har mulighed for at integrere deres produkter bedre med styresystemerne. Det hævdes, at konkurrencen derved ville blive mere ”fair”.
Der er ingen tvivl om, at Microsoft har haft en kæmpe kompetitiv fordel i forhold til dens konkurrenter, idet virksomheden løbende har kunnet udvikle sine produkter til ændringerne i styresystemet, Windows. Konkurrenterne har ikke besiddet den samme viden og har derfor været mere tidspresset for at kunne introducere nye applikationer, som passede til styresystemerne.
Hvad disse kritikere ikke har forstået er, at årsagen til Microsofts hurtige og betydningsfulde innovationer netop har været denne kompetitive fordel. Udviklingen af applikationer og styresystemer har foregået i en symbiose, hvor fortjenesten fra applikationerne har gået til innovationer i styresystemer, som igen muliggør nye applikationer.
Hvis virksomheden brydes op, og Windows-sektionen udskilles fra virksomheden, vil denne symbiose ophøre, hvorfor Microsofts innovationer vil blive hæmmet væsentligt. Kritikerne ville sikkert hævde, at de konkurrerende virksomheders nye position på markedet ville gøre dem mere konkurrencedygtige, så de nu kunne overtage en del af innovationen, som Microsoft hidtil havde stået for.
Kritikerne har ret. Konkurrenterne ville blive mere konkurrencedygtige – på samme måde som petroleumslampeproducenter og hestevognsmagere ville være mere konkurrencedygtige, hvis det ikke var pga. Edison og Volkswagen…
Forbrugere over hele verden behøver Bill Gates frihed til innovation, produktion og udvikling, hvis de tekniske fremskridt skal sikres i fremtiden. Regulering vil kun ødelægge ellers produktive miljøer i IT-sektoren (ligesom alle andre steder).
Se hvorfor Internet Explorer er den førende web-browser.
Se også Break ud Microsoft?.
Og Fear of Monopoly.