I mit forrige nyhedsbrev forklarede jeg, hvorfor udvidet barsel vil være til skade for småbørnsfamilier. I stedet for at udvide en i forvejen ufleksibel barselsorlov, skal de enkelte familier have lov til selv at indrette sig på en måde, der passer til netop deres situation, behov og værdier.
Hvad skal vi så gøre, hvis vi ønsker at forbedre forholdene for småbørnsfamilierne?
Først og fremmest bør man i stedet for at bruge pengene på udvidet barsel give småbørnsforældre skattelettelser, som kan øge deres råderum til at træffe selvstændige beslutninger.
For det andet skal vi indse følgende: Årsagen til, at mange har svært ved at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen er ikke, at vi arbejder for meget men snarere, at vi koncentrerer arbejdet omkring færre år i livet og færre dage om året. Det gør det vanskeligt for netop småbørnsfamilier at få hverdagen til at hænge sammen. Man kan ikke udskyde tøj-, gulv eller opvask til ferien om fem uger. Der skal laves mad hver dag. Samværet, sengeputningen, historielæsningen foregår i hverdagen. Især småbørnene har brug for gode og sammenhængende hverdage, snarere end lange ferier og barselsperioder. Vi skal forstå, at vores hovedopgave som forældre er at skabe gode hverdage.
Med hensyn til prioritering af tid på tværs af forskellige livsfaser, så er det værd at bemærke, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder nærmer sig 30 år. Derfor får forældre med småbørn relativt travlt. De har valgt at bruge ungdommen på at realisere sig selv, altså et fravalg af familien. Nu skal de til at have småbørn, netop som de begynder at få erfaring på arbejdsmarkedet, og der begynder at komme skub i karrieren. Vi er nok mange forældre, der i vores stille sind ønsker, at vi i dag kunne bruge noget af al den tid (og nogle af de penge), vi fyrede af (spildte?) i vores ungdom.
Arbejdsmarkedets parter skal presses til nytænkning, så vi selv kan få lov til at tilrettelægge vores arbejdstid. Det bør være op til os selv at indgå aftaler med vores respektive arbejdsgivere om arbejdstiden. Love og overenskomster skal ikke bestemme, hvordan vi hver især indretter vores arbejdsliv.
Hvis vi et øjeblik forestiller os, at vi selv kunne bestemme over vores tid, hvordan bør vi så forvalte denne frihed? Som forældre til småbørn bør vi så træffe nogle valg, som spreder arbejdet ud over flere af årets dage, så hverdagen kommer til at hænge bedre sammen. Så kunne vi måske droppe to ugers ferie til fordel for enkeltdage i løbet af året eller (endnu bedre) til fordel for at komme en time tidligere hjem tre dage ud af ti. Vi kunne selv tilrettelægge afspadsering, sådan at den blev spredt ud over et antal hverdage i stedet for at fyre det af i hele dage. Der er mange muligheder. Hvis arbejdsmarkedets parter ikke formår selv at sætte skub i denne udvikling, må Folketinget med lov sikre vores rettigheder som individer.
Endelig skal vi have spredt arbejdslivet til at udgøre en større del af det samlede livsforløb. En række tiltag skal tilskynde de unge til at komme tidligere i gang med arbejdslivet. SU bør afskaffes til fordel for studielån. Skrappere adgangskrav og stopprøver bør sikre, at de unge målretter deres uddannelse. Eftersom den gennemsnitlige leveralder nærmer sig 80 år, er det uholdbart, at den foretrukne pensionsalder er 60 år. En pensionisttilværelse på 20 år betyder, at man skal arbejde hårdere, mens man har små børn. Derfor skal efterlønnen gradvist afskaffes. Det kan anstændigvis kun gøres over en længere periode, for eksempel 15 år.
Vigtigst er det måske, at vi hver især bliver mere opmærksomme på tid som andet end blot en mangelvare, nemlig en ressource. Tid er faktisk den eneste ressource, som livet forsyner os med. Vi har fået en grad af frihed til at vælge, hvordan vi vil leve vores liv, som i historisk sammenligning er enestående. Den store udfordring for os alle – som mennesker i almindelighed og som forældre i særdeleshed – består i hver især at blive bedre til at forvalte denne frihed.
Artiklen er Nr. 3 i Nyhedsbrevet Enerne, forfattet af Martin Ågerup, som har skrevet bogen af samme navn. Man kan tilmelde sig Nyhedsbrevet på bogens hjemmeside.
En alternativ børnepolitik
