Jesu fødsel beskrives i Lukas-evangeliets kapitel 2:
”Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal. (Det var første indskrivning, som skete, mens Kvirnius var landshøvding i Syrien). Og alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.
Og fordi Josef var af Davids hus og slægt, drog også han op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Og det skete, medens de var der, kom tiden, da hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke plads til dem i herberget”.
Ikke plads på herberget? Umiddelbart lyder det jo som et planøkonomisk problem. Man kunne foranlediges til at tro, at herbergssektoren i Betlehem var organiseret som i det tidligere DDR, og at herbergsbestyrere af ren næstekærlighed ville tilbyde trængende en seng og ly for natten. Man kunne måske tro, at man i det gamle Betlehem klarede sig fint uden private entreprenører, og at man ikke lod sig styre af egoistisk søgen efter ussel mammon.
Årsagen er selvfølgelig statslig regulering. Augustus’s tåbelige og uproduktive befaling betød, at herbergsmarkedet ikke kunne finde pladser til alle de tusinder af borgere, som pludselig stod og manglede ly for natten. Herberger var også dengang private virksomheder, som eksisterede for profittens skyld. Og profit kan man som bekendt kun tjene, hvis man tilgodeser markedets behov. Meget kommercielt…
I Mattæus-evangeliet beskrives, hvordan de vise tre konger højtideligholder Jesu fødsel med gaverne guld, røgelse og myrra. Disse gaver har været meget værdifulde for to tusinde år siden – ja, vel nærmest extravagante. Og alligevel modtager Maria og Josef gaverne. De havde ingen dårlig samvittighed. Meget kommercielt…
Når alt kommer til alt må man derfor sige, at julen siden Jesu fødsel har været præget af kommercialismen. Når vi i morgen giver og modtager vore gaver, skal vi altså ikke have dårlig samvittighed over vore dyre vaner. Sådanne vaner har man ifølge Lukas og Mattæus haft i et par årtusinde nu.
Men dét betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal støtte en enlig moder med penge til juleanden eller give en tyver, så en gammel bums kan få en flaske kirsebærvin.
Men husk! Giv kejseren, hvad kejserens er (intet).
Den kommercielle jul
