Defensorat for McDonalds

Det har længe været McDonalds, det gik ud over, når de venstreorienterede vandaler skulle hærge og vise deres foragt og manglende forståelse for kapitalismen. Et begreb med udbredt anvendelse til karakteristik af de negative sider af det kommercielle samfund er blevet opkaldt efter McDonalds; “McDonaldisering”. Hvorfor?
Jeg mener, der er to typer af forklaringer.
Den første tager udgangspunkt i McDonalds som synlig, økonomisk institution. McDonalds er som en profitmaksimerende virksomhed nødt til at reklamere for sine produkter. Dette foregår med store gule “M’er” i gadebilledet. Forretningerne har nogle let genkendelige facader og et relativt ensartet fysisk koncept. Dette kunne nogle måske finde anstødeligt, men faktisk tager McDonalds hensyn til gadebilledet dér, hvor det kunne skønnes påkrævet af æstetiske eller historiske årsager. Der findes flere steder i landet filialer, som har væsentligt mindre prangende facader, og hvor de gule “M’er” er tilpasset i størrelse og udformning.
Burgerkædens mange reklamer i landsdækkende TV udgør sikkert også en alvorlig torn i øjet på de kulturradikale. Reklamerne kan efter min mening ikke siges at være dårlige – nogle er blot intetsigende – men fælles for dem er, at de virker.
Dernæst fungerer McDonalds som virkeliggørelsen af den kapitalistiske arbejdsdeling. Nøgleordene er vækst, specialisering, kvalitetsmål og ansvar. Medarbejderne har hvert deres ansvarsområde, og lige fra slagtningen af kvæg til udlevering af sugerør foregår leveringen af en burger efter nøje foreskrevne regler i interne arbejdsgange.
En marxistisk, sociologisk kritik ville sikkert tage udgangspunkt i en fremmedgørelse i denne specialiserede arbejdsproces, men faktisk tilstræber McDonalds, at medarbejderne får kendskab til så stor en del af tilvirkningsprocessen, som muligt. Sociologernes kritik vil derfor falde til jorden uden debat.
Igennem tiden er McDonalds blevet mål for den ene hysteriske kritik efter den anden. Udgangspunktet har ofte været en påstået miljøbelastning, som McDonalds har været skyld i. Men igen har kritikken oftest vist sig at være uden fundament. McDonalds prøver løbende at tilpasse deres produkter, emballage og energiforbrug, så de belaster miljøet mindst muligt. Der er ingen som helst grund til at antage, at McDonalds således forurener mere end alle mulige andre virksomheder. Burgerkæden har skiftet sin skumplastemballage til burgere ud med papemballage, som skulle belaste miljøet mindre. Forsøg med energibesparende foranstaltninger er ved at slå igennem hos flere af de 99 franchistagere i Danmark.
En anden kritik har gået på det ensartede produkt, som McDonalds har tilbudt. Ræssonementet er sikkert, at hvis alle spiser McDonalds, er det synd, at det går ud over de mange etniske minoriteters udbud af fast food. Men hvis befolkningen ønsker McDonaldburgere, hvorfor skulle de så ikke spise dem? Man kunne også spørge, om ikke det var synd for de etniske minoriteter i 1970’erne, hvor den danske pølsevogn var på sit højeste?
Har McDonalds så ingen social profilering, som de venstreorienterede ynder at ævle så meget om? Jo, det har de faktisk. For et par uger siden åbnede Ronald McDonalds børnefond et patienthotel ved Rigshospitalet, hvor forældre til indlagte børn kan overnatte til en overkommelig pris. Fonden har desuden iværksat et hav af andre initiativer, som kan ses på kædens hjemmeside.
Ovenstående lader ikke til, at McDonalds er en mere hensynsløs eller “udbyttende” virksomhed end alle mulige andre, så hvad er det da, der gør de venstreorienterede så rasende?
Her kommer vi ind på den anden forklaring, som er mindst lige så realistisk. McDonalds er mere end nogen anden virksomhed beviset på, at kapitalisme fungerer – og fungerer uligt bedre end alle mulige andre virksomheder, som de venstreorienterede favoriserer.
McDonalds er kendt for at tilvejebringe de såkaldte burgerjobs – dvs. jobs, hvor ufaglærte degraderes til at arbejde til en løn nær eksistensminimum som “working poors”. Dette er det rene pladder – specielt i Danmark, hvor de ansatte får en løn svarende til de fleste andre ufaglærtes. Det er faktisk en skam, for burgerjobs er langt bedre end alle mulige andre statslige aktiveringsprogrammer. Både signalet til en potentiel arbejdsgiver og selve arbejdets produktivitet er klart overlegent.
De ansattes arbejdsmoral indlæres benhårdt. Kunden har altid ret. Dette mantra er alfa og omega i servicebranchen, hvor man i Danmark kan blive mødt af en uhørt uforskammethed alle andre steder end hos McDonalds. De venstreorienterede ser det som en degradering, at medarbejdere skal opføre sig pænt over for tilfældige kunder. Helst vil de gerne selv feteres som feudalfyrster, men menigmand skal ikke føle sig som en konge, når han går ind i en McDonalds eller en anden servicevirksomhed.
At McDonalds fungerer som kapitalistisk virksomhed vidner den særdeles politisk korrekte ansættelsespolitik også om. Den kommercielle virksomhed er fløjtende ligeglad med kultur, hudfarve og religion. Den ansætter dig, hvis du er din løn værd. På denne måde er McDonalds’s multietniske medarbejderkorps en torn i øjet på enhver venstreorienteret. De havde helst set, at virksomheden havde en diskriminerende ansættelsesprocedure, så den kunne leve op til sit “farlige” image.
De venstreorienterede ved også godt, at burgerkædens fast food er vellidt blandt den jævne befolkning. De venstreorienterede befinder sig her i et dilemma. På den ene side vil de gerne identificere sig med den jævne befolkning og tale deres sag. På den anden side afskyr venstreorienterede de kommercielle virksomheder, fordi de konstant minder dem om, at kapitalisme fungerer godt og er rettet mod at tilfredsstille ikke mindst den jævne befolkning.
Spis derfor din burger med sindsro og solidarisér dig med den menige mand…