Argumenterne for den offentlige ejendomsret er ikke mange, men de tungest vejende er, at med offentlig ejendomsret er der lige adgang for alle, og der er ikke nogen som tjener på andres for-nødenheder.
Men hvad hviler det egentlig på? Først og fremmest henviser denne tankegang til et lukket sam-fund med faste mønstre og total forudsigelighed. Alt kan planlægges og der kommer ikke nye behov eller nye muligheder for produktion. Det er muligt at uddanne den nødvendige arbejds-kraft til at løse de opgaver som kræver netop deres arbejdskraft. Og når ingen tjener på at til-fredsstille andres fornødenheder betyder det at der i den enkelte arbejdsopgave hverken tilføres mere eller mindre end i enhver anden. Arbejdets værdi fastsættes ud fra arbejderens behov og vurderes som en gennemsnitsværdi.
Alt arbejde er i princippet lige og arbejdsmanden skal ikke have mindre til privat forbrug end in-geniøren. Begge arbejder for den samme sag. En af de væsentligste begrundelser for dette sam-fund er selvfølgelig at der skabes de nødvendige produkter og leveres den nødvendige service. Hverken mere eller mindre. Er der et naturligt behov så vil det være dækket. Det kræver blot at det virkelig er et naturligt behov. Og det “naturlige” afgøres selvfølgelig af personer med den fornødne viden og indsigt i menneskets behov. En ægte filosofkonge med altruistisk uegennytte som det ypperste mål.
Samfundet er lukket for selvfølgelig vil det ikke være muligt at indpasse andre personer eller va-rer i denne model. Varer vil konkurrere med de produkter der skabes i samfundet og det vil un-derminere prisfastsættelsen og i værste fald udkonkurrere de varer det lukkede samfund produce-rer til sig selv. Desuden er ikke rimeligt at der kommer fremmede ind og får del i samfundets egen skabte rigdom.
I dette idealsamfund vil der ikke være behov for kommercialisering eller reklamer for den sags skyld. Forbrugeren køber de nødvendige varer som hun nu er berettiget til og det gøres i den der-til indrettede forretning. Alle ved hvor forretningen ligger og den behøver ikke at reklamere for de varer alle ved er tilgængelig i det nødvendige omfang. Alt er planlagt i detaljer så ingen man-gelsituation vil opstå.
Økonomien er baseret på det lukkede samfund og al pengeoverførsel lande imellem er overflødig eller tjener blot til at berige enkelte kriminelle elementer som enten skal spærres inde eller have deres profit inddraget. Derfor skal de økonomisk kriminelle også straffes for at udlåne penge. Pengeudlånere er de mest profithungrende udbyttere, som overhovedet er fremkommet i den sorte liberalismes periode. Deres funktion er alene at låne et mindre beløb ud til en eller anden svag og uskyldig person. Og derefter kræve et endnu større beløb tilbage. Den går ikke. Gælden skal eftergives og pengeudlåneren skal ikke prøve på den slags en anden gang.
Synes du alligevel at dette er en gang sludder som ikke kan finde fodfæste i den globaliserede og liberale nutid? Så tænk på Attac og deres idiotiske sludder. Deres samfundsyn er totalitært helt derud hvor Sovjet kollapsede.