Gode nyheder fra USA

Det bliver ganske vanskeligt at gennemføre globale nedskæringer af CO2-udslippet uden USA’s medvirken. Jeg skriver “vanskeligt”, for det kan jo sagtens lade sig gøre, og der findes ganske givet masser af mennesker i Danmark, hvis hedeste ønske er en endnu stærkere regulering af de danske virksomheders CO2-udslip. Og hvis der skulle ryge nogle hundrede virksomheder med i købet, ville det jo heller ikke være at foragte – for de er jo bare fokuseret på deres usle profit…
USA’s halv-debile præsident har gentagne gange overrasket denne artikels forfatter positivt. For det første var der valget af administrationen, som er præget af klart mere fornuftige mennesker end man kunne forvente. Den nye udenrigsminister har flere gange givet udtryk for, at han ønsker at neddrosle USA’s rolle som globocop. Colin Powel mener med andre ord ikke, at uranprojektiler kan hjælpe de muslimske lande med at sluge de vestlige idealer. Og den nye finansminister har forarget masserne af keynesianske og komplet uvidende erhvervsjournalister med konstateringen af, at problemer i verdensøkonomien ikke skyldes for meget kapitalisme – men for lidt.
Dertil kommer, at Bush faktisk ville løbe fra sit valgløfte om skattelettelser på 1.600 billioner dollars over en tiårsperiode. Faktisk foreslog han, at amerikanerne i stedet skulle have skattelettelser svarende til 1.800 billioner dollars! Et politisk løftebrud til det bedre!
For at sætte prikken over i’et står i dag at læse i information; “Bush blæser på klimaet”. Vel vidende, at Information er smudslitteratur for kommunister og kulturradikale grædekoner, lød det alligevel for godt til at være sandt. Blandt de mennesker i administrationen, som Bush ikke havde valgt med omhu er nemlig blandt andre ledelsen i den amerikanske miljøstyrelse, EPA, som i hysteri næsten kan måle sig med den danske (på et tidspunkt besluttede EPA, at grænseværdien for radioaktiv stråling for personer, som arbejdede med opbevaring af atomaffald, skulle være mindre end baggrundstrålingen i øvrigt!!!).
Overskriften i Information dækkede over, at Bush nu har brudt et valgløfte om at implementere restriktioner på amerikanske kulkraftværkers CO2-udslip. I et brev til fire amerikanske senatorer fastslår han, at han har ombesluttet sig, idet et sådant forslag vil øge elpriserne i USA. Ja, hvad ellers! Det er meget underholdende, at Bush anvender så banal – og helt korrekt – en forklaring.
Det latterlige, svenske EU-formandskab udtaler: “Vi bemærker med dyb bekymring, at præsidenten ikke har planer om at begrænse kraftværkernes udledning af CO2”. Og EU-s miljøkommissær, socialisten Margit Wallström, tilføjer, at “Ingen bør se bort fra FN’s klimapanels [IPCC, red.] advarsler”. De amerikanske horder af miljøfantaster og anti-kapitalister har også udtryk deres dybeste bekymring og skuffelse over præsidentens beslutning.
En koalition af demokrater og “moderate” republikanere har ifølge Information til hensigt at fremlægge et forslag i den amerikanske kongres om yderligere begrænsninger i det amerikanske CO2-udslip. Men disse forslag vil efter alt at dømme blive blokeret af præsidenten, som har mandat til at nedlægge veto over sagerne.
Demokraterne får på denne måde lov at stege i deres eget fedt. Præsidentens veto-ret skulle ifølge ophavsmændene til konstitutionen udelukkende anvendes i helt specielle tilfælde. Men Clinton-administrationens talrige anvendelser af prædidentens ret til at nedlægge veto har givet muligheden et inflationært præg, hvilket demokraterne nu selv må bøde for.
Man får som fortjent – er det ikke sådan, man siger?