Bekendtgørelse om lov om kig-i-kusse:
Uden på nogen måde at have undersøgt det finder et flertal i Folketinget det meget sandsynligt, at der er store problemer med somaliske forældres behandling af specielt deres døtres underliv. Formålet med denne lov er at begunstige statsligt ansatte med større indflydelse, magt og anseelse samt øge bevillingerne til sociale tiltag og frygten i den brede befolkning for at komme på tværs af myndigheder generelt. Desuden anses det for at være en uovertruffent fremragende ide at få statsligt ansatte ind i private hjem for at kontrollere, at alt går ordentligt for sig. På trods af dette indgreb, finder Folketinget det ikke betænkeligt i forhold til retssikkerheden, fordi kun individer med noget at skjule burde have noget imod kontrollen. Det bør også gøres klart, at denne lov er i fin overensstemmelse med Folketingets generelle ønsker om en mere bred og tilbundsgående kontrol med private affærer, som mangler at blive bragt under statslig og demokratisk kontrol.
Lov om kig-i-kusse:
§1. Denne lov omfatter alle somaliske samt visse andre mørklødede grupper i det danske samfund.
Stk.2. Afgrænsningen af ”andre” fsva. stk 1 foretages fuldstændigt vilkårligt og uden ansvar af Indenrigsministeriets direktorat for Mørklødede Anliggender.
Stk.3. Idet Grundloven ikke har nogen som helst betydning, har den heller ikke betydning for denne lov.
§2. Specielt certificerede kommunalt og/eller statsligt ansatte kan med Politiets hjælp tiltvinge sig adgang til de i §1 omtalte gruppers hjem og flå tøjet af piger for at se disse direkte op i skeden. Af retssikkerhedsmæssige hensyn har dette certificerede personale lovhjemmel til at fotografere og/eller videofilme eftersynet for at kunne dokumentere eventuelle strafbare forhold for retten.
Stk.2. Handsker til undersøgelse af de i stk. 1 omtalte skeder skal være specielt certificeret af både Miljøministeriets Håndtøjsdirektorats Handskeafdeling og overholde Lov om Indhold af PVC og andre kunstigt frembragte og derfor ekstremt farlige substanser samt godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Direktorat for Tvangsundersøgelser af Underliv.
Stk.3. Ansatte i Danmarks Statistik kan, hvis de har lyst, på lige fod med de i §2 stk 1 omtalte certificerede deltage i underlivsundersøgelserne for at dokumentere, at der er problemer. Hvis Danmarks statistik ikke kan dokumentere problemerne, er det et tegn på, at de ikke har været grundige nok, hvorfor Danmarks Statistik kan risikere besparelser.
§3. Det er forbudt at foretage omskæring af de i §1 stk 1 omtalte piger.
Stk.2. Med udvisning og/eller fængsel eller Gran Canaria-tur straffes den, som findes skyldig i overtrædelser af de i stk 1. omtalte forhold.
Urealistisk?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.