Historien om en slave

Overvej den følgende sekvens af cases, som vi kunne kalde ”Historien om en slave”, og forestil dig, at den handler om dig.
1. En slave er fuldstændig udleveret til sin brutale herres luner. Han bliver ofte gennembanket, sendt på arbejde midt om natten og så videre.
2. Herren er venligere og slår kun slaven, når denne bevisligt har overtrådt herrens regler (når han for eksempel ikke har levet op til sin arbejdskvote og den slags). Herren giver slaven noget fritid.
3. Herren har en gruppe slaver, og han beslutter, hvordan goder skal fordeles mellem dem udfra venlige kriterier, hvor han tager hensyn til behov, hvad de har gjort sig fortjent til og så videre.
4. Herren giver sine slaver fire fridage om ugen og kræver kun, at de arbejder tre dage på hans jord.
5. Herren tillader sine slaver at tage til byen for at arbejde (eller hvor de end måtte ønske det) for løn. Han kræver kun, at de sender tre syvendedele af deres løn til ham. Han beholder også retten til at tilbagekalde dem til sin plantage, hvis en eller anden nødsituation skulle true hans ejendom. Ligesom han beholder retten til at hæve eller sænke den lønandel, som slaverne skal sende til ham. Endvidere beholder han retten til at forbyde slavernes deltagelse i bestemte farlige aktiviteter, som kunne true han finansielle udkomme – for eksempel bjergbestigning og rygning.
6. Herren tillader alle sine 10.000 slaver – undtagen dig – at stemme om de fælles beslutninger. Der er åben diskussion blandt slaverne, og de har magt til at bestemme, hvordan en hvilken som helst procentdel af din (og deres) indkomst skal anvendes, hvilke aktiviteter der skal være forbudte og så videre.
Lad os holde en pause i denne rækkefølge af cases for at gøre status. Hvis herren afgiver sin magt på en måde, så han ikke kan kræve magten tilbage, så har du nu fået en ny herre. Du har nu 10.000 herrer i stedet for kun én, eller rettere: Du har nu en 10.000-hovedet herre. Måske vil de 10.000 være endnu mere venlig end den menneskekærlige herre fra case nummer 2, men de er stadig din herre. Imidlertid kan der gøres mere endnu. En venlig enmands-herre (som i case 2) kunne tillade sine slaver at sige deres mening i et forsøg på at overtale ham til at træffe en bestemt beslutning. Det kan den 10.000-hovede herre også gøre.
7. Selvom du stadig ikke har nogen stemme, får du ret til at deltage i deres diskussion, hvor du kan forsøge at overtale dem til vedtage en bestemt politik og bestemte måder at behandle dig og dem selv på. Derefter går de til afstemning for at stemme om politikker, som er udtryk for de meget vide grænser for deres magtudøvelse.
8. Som påskønnelse for dine brugbare bidrag til diskussionerne, tillader de 10.000 dig at stemme, hvis deres afstemningsprocedure går i hårdknude. De bestemmer sig for denne procedure: Efter diskussionerne skriver du din stemme på et stykke papir, og de tager af sted for at stemme. Skulle det ske, at de deler sig ligeligt i et spørgsmål – 5.000 for og 5.000 imod – så ser de på din stemmeseddel og lader den afgøre spørgsmålet. Dette er aldrig tidligere sket, de har aldrig haft brug for at åbne din stemmeseddel. (En enmands-herre kunne også forpligte sig til at lade sin slave bestemme i enhver sag, der har med slaven at gøre, hvor han – herren – er fuldstændig ligeglad med udfaldet.)
9. De kaster din stemmeseddel i valgurnen – sammen med deres egne stemmesedler – med det samme. Hvis de står præcist lige, så afgør din stemme sagen. I alle andre tilfælde gør din stemme ingen forskel for afstemningens udfald.
Spørgsmålet er: Ved hvilken overgang fra case 1 til case 9 ophørte dette med at være historien om en slave?
Oversat af Ole Birk Olesen.