Murray Newton Rothbard blev født d.2. marts, 1926 I Bronx I New York City. Hans mor var russisk immigrant og hans far var født I Polen, nær Warszawa, og arbejdede som chefkemiker for et stort, amerikansk foretagende og opdragede lille Murray til at være et selvstændigt og frit menneske.
I 1942 begyndte han på Columbia University, hvor han læste matematik og økonomi. Han fik en B.A. I matematik, en M.A. I økonomi, og senere, I 1956, en PH.D. I Økonomi.
I 1946 fik han sin første introduktion til de libertarianske idéer, da han besøgte Foundation For Economic Education. Dér blev han introduceret til skrifter af folk som H.L. Mencken, Frank Chodorov, Garet Garett og John T. Flynn, hvilket, I følge ham selv, forvandlede ham fra “bare” at være tilhænger af et frit marked, til at være en sand libertarianer.
I 1949 hørte han at en af de største økonomer indenfor den østrigske skole, Ludwig Von Mises, kom til byen for at undervise. Rothbard havde allerede læst værker af Mises, og vidste at han havde vist at socialisme var en umulighed. Derfor han sørgede for at deltage I Mises første forelæsning I USA, og I mange af de efterfølgende. Mises er uden tvivl den person, hvis idéer har haft størst indflydelse på Murray Rothbards senere arbejde.
Rothbard arbejdede stadigvæk på at færdiggøre sin PH.D. på Columbia University, og hér mødte han sin kommende hustru, en presbyteriansk pige ved navn JoAnn Beatrice Schumacher. Hende giftede han sig med I 1963
Han var på dette tidspunkt dybt involveret I libertarianske kredse. Bl.a. den omkring den russiskfødte forfatter, Ayn Rand, som han mødte omkring 1954. Rothbard mente at de havde mange idéer til fælles, men da Rand sagde til ham at han burde lade sig skille fra JoAnn, pga. hendes religion (noget Rand var inderlig modstander af), fik Rothbard nok af hende, og forlod cirklen omkring hende. Han skrev senere et satirisk skuespil om Rand, ved navn “Mozart Was A Red.
I midten af halvtredserne skrev Rothbard sit økonomiske hovedværk, ” Man, Economy And State”, der dog først kom til endelig udgivelse I 1962, efter en grundig redigering, der resulterede I at bogen blev langt kortere end den originalt var.
Ligesom Ludwig Von Mises, skrev Murray Rothbard både til de intellektuelle og det brede publikum, da han mente at det ikke nyttede noget at man kun udbredte de libertarianske idéer til en lille, lukket forsamling. I “Man, Economy And State”, præsenterer Rothbard et glødende forsvar for det uregulerede marked, og en hård, ødelæggende kritik af statslig regulering af frivillige transaktioner imellem individer. Økonomi blev hér, lige som hos Mises, betragtet som en humanistisk videnskab, I modsætning til den naturvidenskabelige tilgang som man møder hos de klassiske økonomer, eller keynesianerne. Rothbard fokuserede I stedet på det agerende mennesker, I stedet for kun at gå ud fra homo economicus.
Efter “Man, Economy and State”, kastede Rothbard sig over historien og udgav et værk om den børskrakket I 1929, og den derefter følgende depression. Bogen hed “America’s Great Depression”, og I den viste Rothbard at depressionen, I modsætning til hvad man stadigvæk hører I dag, ikke var et resultat af utøjlet markedsøkonomi, men nærmere var forårsaget af statslig regulering. Ydermere kritiserede han I kraftige vendinger Herbert Hoover og FDR, sidstnævnte for at have forlænget depressionen med flere år pga. sin “New Deal”.
I 1966 fik Rothbard et job som lærer på Brooklyn Polytechnic, der ikke lige frem var et ønskejob for ham, men det betalte hans regninger og det gav ham mulighed for at skrive en ny bog, baseret på det materiale der blev til overs fra “Man, Economy And State”. Bogen kom til at hedde ” Power And Market”, og den udkom I 1970. I “Power And Market” skriver Rothbard I særdeleshed om beskatning, og han viser hér at alle former for skat, under alle omstændigheder altid vil være ødelæggende for markedet. Han argumenterer også kraftigt for at skat er tyveri, og for at det bør afskaffes fuldstændigt.
Omkring samtidig, flirtede Rothbard en del med the new left, som han mente at det var en god idé at skabe en alliance med. Modstanden imod Vietnam-krigen var I fuld gang, og Rothbard og hans frænder Karl Hess, og Leonard P. Liggio mente at de kunne mobilisere denne del af venstrefløjen til kamp for frihed, hvilket de forsøgte igennem tidsskrifterne Left And Right:A Journal Of Libertarian Thought, Libertarian Forum og The Libertarian. Et værdigt forsøg, men som bekendt begyndte the new left at dele sig I fraktioner, hvoraf en del blev meget autoritære og voldelige.
Ud af denne tid voksede bogen ” For A New Liberty: The Libertarian Manifesto”, hvor Rothbard beskæftiger sig konkret med stort set alt man kan forestille sig. Fra skat, over veje, velfærdsstaten og bevarelse af naturen, til udenrigspolitik og krig.
Rothbard beskæftigede sig også meget med historie, noget man for alvor fik at se, da han fik et 5-års legat fra en privat fond, så han kunne skrive et større værk om den amerikanske revolution. Resultatet blev ” Conceived In Liberty”, et 4-binds værk der dækker den amerikanske historie fra 1620-1780. Der skulle være udkommet et femte bind, men desværre løb projektet tør for penge og det sidste bind blev aldrig til noget, og det materiale der skulle have udgjort dette bind er gået tabt.
Mens Rothbard skrev “Conceived In Liberty”, blev det arrangeret at han skulle skrive en bog der tydeligt formulerede hans politiske filosofi og I 1982 udkom et hans stærkeste og mest populære værker: ” Ethics Of Liberty”, et stærkt moralsk forsvar for de individuelle frihedsrettigheder, som alle med bare en lille interesse for frihed bør læse mindst en gang I deres liv.
Samme år grundlagde Llewellyn Rockwell Jr. Ludwig Von Mises Institute, og overtalte Rothbard til at modtage tjansen som vice president for academic affairs, og han blev også redaktør for tidsskriftet Review Of Austrian Economics, samt skribent for instituttets nyhedsbrev The Free Market.
Murray Rothbards betydning som økonomisk tænker er svær at overvurdere. Han viste at staten ikke var andet end en forbryderisk organisation uden legitimitet, samt at der ikke var plads til mellem-løsninger som f.eks. velfærdsstaten, men at man I stedet enten er nødt til at afskaffe staten og lade individer varetage deres egen ejendom, eller at vælge den totale stat. Rothbard gjorde det klart at den “gode stat” ikke kan eksistere, da det er statens natur at vokse sig større og større, og dominere individet.
Han udbyggede den østrigske økonomiske teori kraftigt, bl.a. med hans idéer om penge, og hans voldsomme kritik af centralbankerne, som beskrevet I hans bøger ” Case Against The Fed” og ” What Has The Government Done To Our Money”
Rothbard døde af et hjerteslag d.7. januar 1995, han blev 68 år gammel. Hans idéer lever videre, hos Ludwig Von Mises Institute og mange andre. Han er den dag I dag, ikke til at komme uden om, hvis man er interesseret I frihed.
Videre læsning:
Murray N. Rothbard bibliografi
Ludwig Von Mises Institute
Lewrockwell.com
Et liv i frihed: Murray N. Rothbard
