Forleden dag havde jeg af vanvare forvildet mig ind på en hjemmeside der tilhører en kreds af tidligere studerende fra Århus Universitet og RUC. Alle medlemmerne af denne kreds er kvinder, og de kalder sig for Feministisk Forum. Der var ikke noget videre usædvanligt ved siden, der var alt det man plejer at finde hos venstreorienterede feminister ( hér taler vi ikke om radikale lesbiske voldsentusiaster, men mere sådan politisk korrekte “humanister” a la Det Radikale Venstre eller lignende) blandt andet en del om pornografi.
En ting der dog fangede min opmærksomhed var det udkast som en af skribenterne havde lavet til en lov der skulle forbyde ikke-betalingskanaler at sende hård porno. Dette forslag var selvfølgelig møntet på den berygtede Kanal København og deres meget omtalte porno-udsendelser, som skribenten håbede at Folketinget ville gribe ind overfor.
Ikke at det var uventet fra den kant, men det fik mig til at tænke over den venstreorienterede feminismes korstog imod pornografien. Det har altid forekommet mig sært, selv som kommunist i mine teenageår, at venstreorienterede oftest er rabiate modstandere af pornografi. Det virker voldsomt selvmodsigende, eftersom der i forbindelse med abort altid tales om at kvindens krop er hendes egen, osv.
Men hvis kvindens krop er hendes egen, hvorfor må hun så ikke selv bestemme om hun vil sælge den til prostitution eller pornografi? For at forstå dette, må man først se på hvad feministernes hovedargumenter imod pornografi er. De kan sammenfattes i følgende punkter:
1. Porno er vold
2. Porno fornedrer kvinder
3. Porno forårsager voldtægt
4. Porno giver et forkvaklet forhold til seksualiteten
Der findes andre argumenter imod porno, f.eks. at mænd bliver afhængige ( læg mærke til at der som regel ikke tales om at mænd kan blive afhængige af pornografi, men at det tages som en selvfølge at dette er følgen af at bruge pornografi ) , at det derfor ødelægger parforhold. Det sidste argument bruges dog ikke af meget radikale feminister, da parforholdet jo er en del af den “patriarkalske undertrykkelse”.
Derudover er der også det meget brugte og tåbelige udtryk pornoficering der er ekstra smart, da det kan bruges om alt det der ikke rigtigt er porno, f.eks. reklamer med sexede piger, programmer som f.eks. “Stripperkongens piger” o.l., fotografier af kvinder der er “reducerede til objekter” og hvad man nu ellers kan finde på at fordømme.
Men lad os se på hovedargumenterne:
Porno er vold
En meget udbredt myte blandt feminister er at al porno er voldelige overgreb på kvinder. I følge denne myte, er det man ser på skærmen ikke mænd og kvinder der frivilligt kopulerer med hinanden imod betaling, men derimod seksuelle og voldelige overgreb på kvinder, der deltager imod deres vilje. Og dette skulle altså være al porno vi snakker om hér.
At der findes klamme typer indenfor underholdningsbranchen er vel næppe nogen nyhed. Den sleske musik eller filmproducer der lover unge starletter en hurtig vej til stjernerne imod seksuelle tjenester er jo en gammel kendt kliché, og således er der selvfølgelig også ubehagelige typer indenfor pornografiens verden. Der findes helt sikkert eksempler på piger der har følt sig presset til at deltage i ting de ikke ville når de først var i gang med optagelserne. Det kan være svært at sige nej når instruktøren står og siger “hallo, vi har et helt filmhold der står og venter”. Pigen kunne selvfølgelig rejse sig og gå, men gruppepres kan være at svært at sige nej til for nogle.
Den type pres er i følge mange beretninger den mest almindeligt forekommende form for pres indenfor pornobranchen. Men det er jo ikke ligefrem vold, selv om det næppe er sympatisk.
Hvad disse feminister åbenbart ikke forstår, er at det man ser på en pornofilm eller på billeder ikke er virkelighed. Jo, det er skam rigtigt sex, men det er aftalt spil, instrueret og vigtigst af alt noget der foregår med alle parters samtykke. I visse pornofilm med f.eks. bondagescener eller lignende kan det bestemt godt være voldsomt, men det er jo kun for udenforstående. For dem der er inde i den slags, er det sikkert behageligt og ophidsende, og derfor er det absurd at tro at man kan gennemskue om den slags scener er overgreb når man ikke er inde i den specifikke undergenre af pornografi. Man må jo huske at der er masser af mennesker der udlever voldsomme bondagefantasier hjemme i soveværelset ganske frivilligt, for deres egen fornøjelses skyld, hvorfor i al verden skulle nogen så ikke kunne gøre det ganske frivilligt foran et kamera?
“Shocking Truth”
Et af de voldsommeste forsøg nyere tid på at få al porno til at fremstå som dokumentariske optagelser af voldtægter, i stedet for som de fantasier det i virkeligheden drejer sig om, er Alexa Wolf’s film “Shocking Truth” der angiveligt “afslører” pornoindustrien. Den har bl.a. været vist på Svensk TV4, og af en feministisk organisation i Danmark, der også havde inviteret Wolf til at holde foredrag.
I realiteten er der tale om en gang propaganda af værste skuffe uden noget kød på. Alexa Wolf klipper bl.a. samtaler med en ung mand der har været udsat for seksuelle overgreb som barn og nu arbejder som mandling prostitueret sammen med urelaterede pornoklip og en af de mest omtale scener i filmen er en scene hvor en kvinde har samleje med en gruppe mænd. Scenen er en fingeret voldtægtsscene.
Efter filmen kom det frem at Milo Shegol, der var kvinden i scenen, selv havde udtænkt og foreslået den. Det var således hendes egen idé, men alligevel fremstillede Alexa Wolf hende som om hun var et offer i filmen
Formålet med den slags er selvfølgelig at fremme idéen om at kvinder ikke frivilligt kan deltage i pornografi eller prostitution. De er ikke selvstændigt tænkende individer, men ofre for seksuelle overgreb, den såkaldte “pornoficering” af samfundet og kan de ikke indse dette, ja, så gør de sig skyldige i at “erotisere den patriarkalske undertrykkelse”. De har ingen fri vilje, men er mændenes slaver og er nærmest hjernevaskede til det. Heldigvis findes der så en superrace af feminister der af en eller anden grund ikke er påvirkede af denne “hjernevask” (i modsætning til alle andre kvinder) og derfor er I stand til at gennemskue de rigtige årsager til at kvinder deltager i pornografi.
2. Porno fornedrer kvinder
Et andet argument imod pornografi er at det angiveligt fornedrer kvinder. Denne påstand underbygges typisk med omtale af de såkaldte “money-shots”, hvor den seksuelle akt afsluttes med at manden ejakulerer ud over kvindes krop eller i hendes mund eller ansigt. Det interessante er at dette nævnes som et argument i sig selv. Der hersker åbenbart en forestilling blandt mange feminister om at ejakulation inden i kroppen er OK, mens at ejakulation uden på kroppen åbenbart er fornedrende!
Hvorledes denne forvandling sker er mig en gåde, men det tætteste man kan komme på et argument er at “det jo ikke er noget kvinden nyder”. At påstå den slags er udtryk for en unuanceret holdning til seksualiteten. For det første er det jo en fantasi der sælges i en pornofilm og for det andet så findes der selvfølgelig kvinder der nyder at mænd kommer ud over dem, om ikke andet så fordi det giver dem en tilfredsstillelse at se deres mænd glade. Feministernes holdning er åbenbart at det eneste der giver en kvinde seksuel tilfredsstillelse er direkte stimulation af klitoris. Vi er næsten tilbage til dengang hvor man sagde at det kun var OK at have sex hvis det for at få børn.
Noget andet feministerne protesterer over, er at kvinderne kun er objekter i pornografiens verden. De er villige hele tiden, og man fokuserer kun på deres kroppe.
Ja, det er sandelig overraskende! Nu er det de færreste pornofilm der er episke storfilm, med en spændende dialog og karakterskuespillere. Det er, som sagt tidligere, seksuelle fantasier man indspiller på film. At mene at det er forkert at de ikke portrætterer kvindelige personligheder (eller mandlige for den sags skyld) er decideret tåbeligt. Vil man have den slags, så lejer man nok en almindelig spillefilm i stedet.
3. Porno forårsager voldtægt
At påstå at pornografi forårsager voldtægt er tåbeligt. Det fjerner nemlig fokus på hvad der i virkeligheden sker når der er nogen der voldtages: nemlig at et individ foretager et overgreb på et andet.
At tro at det er et billede eller en film, en bog eller hvad ved jeg, der får folk til at foretage en sådan handling er en forsimpling af virkeligheden der blokerer for at man kan finde den rigtige årsag til at et individ gør den slags. Der kan være forskellige årsager til at en mand bliver voldtægstforbryder, men jeg tvivler stærkt på at pornografisk materiale kan være en af årsagerne.
Rent faktisk har man i Danmark haft et konstant fald i seksualforbrydelser fra pornoens frigivelse og frem til 1983, som flere forskere, ( i særdeleshed Berl Kutchinsky) mener har en direkte sammenhæng med pornografiens tilgængelighed. Kutchinsky mente således at pornografien virkede som en “ventil” for disse aggressive sexlyster, der blev kanaliseret ud igennem porno i stedet for at blive realiseret som sexforbrydelser.
Om det rent faktisk forholder sig sådan er svært at sige, men det er lige så svært at sige med sikkerhed om pornografi fører til seksualforbrydelser. En ting er sikkert, voldtægt er ikke et nyt fænomen. Det har været der længe før man fik pornografi, betalingskanaler, osv.
4. Porno giver et forkvaklet forhold til seksualiteten
Mange feminister påstår at pornografien og den såkaldte “pornoficering” ( jeg elsker det ord ) fører til at især mænd, og helt unge drenge og piger får et “forkvaklet” forhold til seksualiteten. Hvad dette skal betyde er jeg ikke helt sikker på, men personligt mener jeg at de fleste mennesker ( feminister undtaget ) er i stand til at forstå at pornografi ikke er virkelighed, men fantasi.
På den måde kan pornografi have nogle ganske udmærkede funktioner. For det første som et oplysende medie, der giver uerfarne mulighed for at se hvordan man kan gøre. Da jeg var teenager og så pornografi, fik det mig sjovt nok ikke til at tro at det var “sådan man skulle gøre”, ligesom det heller ikke fik mig til at tro at det altid endte i hede orgier når pizzabuddet afleverede 2 margaritaer eller at man altid afsluttede et samleje med hård analsex. Og jeg har faktisk svært ved at tro at flertallet af andre mennesker er så stupide at de skulle begynde at lide af den slags vrangforestillinger.
For det andet er pornografi en mulighed for at afprøve nogle seksuelle fantasier på en sikker måde. I stedet for at kaste sig ud i alskens eksperimenter med 3 mand og en hund, så kan man sidde derhjemme og se på hvilke ting der tænder en, og hvilke man ikke har lyst til at leve ud. Man sidder selv med fjernbetjeningen og kan stoppe når man vil, hvilket må siges at være bedre end at ende et sted hvor man ikke kan bunde bare på grund af nysgerrighed.
At pornografi skulle have forrået de unge menneskes seksualitet er for mig at se en uunderbygget påstand. Debutalderen for samleje har ikke ændret sig synderligt i de sidste 25 år, den ligger på det samme som dengang jeg var teenager, og jeg mangler stadigvæk at se dokumentation for at de unges sexvaner er mere outrerede end de var dengang. Jeg tvivler stærkt på det.
Den virkelige feministiske dagsorden
Der er ingen tvivl om at det feminister som dem i Feministisk Forum og andre lignende organisationer vil, er at tage patent på seksualiteten. De vil afgøre hvad der er rigtigt og forkert for folk at gøre derhjemme i soveværelset og kampen imod pornografien er en vigtig del af dette.
Kvinder må ikke nyde at udleve en voldtægtsfantasi, eller at få sæd i ansigtet eller andre ting der ikke passer ind i feministernes billede af hvorledes den kvindelige seksualitet skal se ud. Gør de dette er de ofre for det patriarkalske samfund og “pornoficeringen”.
Selv om feministerne virker optagede af kvindens ret til at bestemme over sin egen krop, er denne ret åbenbart begrænset af deres egne puritanske idéer om hvad der er tilladeligt og hvad der ikke er tilladeligt. Det burde være rigeligt bevis for at disse mennesker ikke har en interesse I selvejerskab, men kun er interesserede I at fremme deres egen dagsorden : nemlig at diktere hvad den sande kvindelige seksualitet er.
Dette gør de med løgn og bedrag og et væld af løse påstande som de henter enten ud af ingenting, eller fra tvivlsomme videnskabelige undersøgelser. Der er ikke meget videnskabelig redelighed at hente i den lejr.
* når ordet “feminister” bruges i denne artikel er det selvfølgelig en grov generalisering. Jeg ved godt at der findes feminister der ikke er modstandere af pornografi, men det er desværre et fåtal, derfor dækker betegnelsen i denne artikel kun over dem der er modstandere af den slags
Videre læsning:
David Karsbøls artikel om unges sexmoral
Nina Berg Hansens artikel om kvinder og pornografi
Wendy McElroys bog “XXX – A Womans Right To Pornography”
Ifeminists.net – Et site dor individualistisk feminisme
Hvorfor er feminister imod pornografi?
