Microsoft og kommissionen

Mario Monti, den europœiske kommissœr med ansvar for konkurrence og det indre marked, prøver I disse dage at tvinge Microsoft til at producere og sœlge to versioner af dets populœre styresystem -Microsoft Windows – inden for Unionens grœnser. Den ene version vil indeholde Microsoft Mediaplayer – som bruges til at afspille musik og film filer – mens den anden version ikke vil.
Ifølge Monti – og resten af Kommissionen – udnytter Microsoft på det groveste dets “monopol-lignende” position på markedet i forhold til firmaets konkurrenter.
Montis krav om at Microsoft skal sœlge to forskellige versioner af Windows, kan virke en smule absurd eftersom programmet kvit og frit kan hentes fra Microsofts hjemmeside.
Hvis – som Microsoft påstår – fjernelsen af Mediaplayer fra styresystemet kan medføre funktionsfejl er der tilsyneladende ingen ende med galskaben.
Men på den anden side har Microsoft ikke lœngere en konkurrencefordel, og det er tilsyneladende det eneste der tæller for kommissionen.
De har selvfølgelig ret når de siger at forbrugerne ikke får hverken Quicktime eller Realplayer, når de køber en ny computer. Men så får man det til gengœld hver gang man køber et computerblad til en 50’er. Og under alle omstœndigheder er alternativerne også frit tilgœngelige på internettet.
Personligt kan jeg ikke erindre at skulle bruge tid på at skaffe disse programmer, men det til trods har jeg adskillelige alternativer til Mediaplayer installeret. Men så har jeg selvfølgelig også en anstændig fastnets-forbindelse, så jeg kun skal bruge 5-10 minutter på at hente disse programmer. Så lige præcis hvor ulige konkurrencen er, kan det svœrt at få øje på – selvom Microsoft er størst.
For Kommissœr Monti drejer det sig snarere om, at han tror, at Microsoft vil benytte dets markedsposition til at udkonkurrere alternativerne for derefter at hœve prisen drastisk – måske oven i købet mangedoble den. Til stor skade for den lille forbruger. Dette scenarium er imidlertid helt usandsynligt, eftersom Microsoft i så fald ikke blot vil skulle konkurrere med et open source program, men også en version fra Apple, som takket være Ipod’en er sikret en plads på markedet fremover.
Hvad der er langt mere sandsynligt, hvis Kommissionen kommer igennem med dette, er, at Microsoft bliver nødt til at sælge to produkter med markant forskellige priser, for det er tvivlsomt om kommissionen vil lade Microsoft sælge til samme eller næsten samme pris. Til trods for at produktet ellers er gratis. Men det kan selvfølgelig være, at kommissionen vil œndre dette. I stedet vil jeg, næste gang jeg køber en computer, formentligt skulle betale 3-400 kr. mere for en version med Microsoft Mediaplayer.
Men det er selvfølgeligt næppe hvad jeg – eller nogen som helst med bare en minimal internetforbindelse – vil gøre. Næh, vi vil gå hjem, sætte computeren op, for derefter at gå på Internettet og bruge de næste 5-10 minutter på at være irriteret over, at dette nu er nødvendigt. Personligt vil jeg – formentligt som en af de få – rette min vrede mod Mario Monti, men resten af gruppen af computerkøbere vil desværre nok rette deres irritation imod Microsoft og Bill Gates. Selvfølgelig vil Microsoft kunne vedlægge alle pakker uden Mediaplayer et kort brev, der beskriver hvorfor kunden er tvunget til at bruge tid på at downloade Mediaplayer i stedet for at benytte computeren til noget fornuftigt. Men af en eller anden grund er dette nok lige så sandsynligt, som hvis Microsoft fik lov til at vedlægge en Cd-rom med Microsoft Mediaplayer ved alle de computere der blev købt uden dette program.
Men jeg bør selvfølgelig være glad for, at Kommissionen har sikret sig, at markedet fungere optimalt, og at jeg nu skal bruge enten tid eller penge på at få det, som jeg ville have fået det automatisk, hvis ikke Kommissionen havde blandet sig.