Kristian Jensen og Claus Hjort Frederiksen fremlagde i dag en lovpakke på 44 love. Lovpakkens formål er at bekæmpe den lille del af økonomien, der karakteriseres ved frihandel. Frihandel er et stort problem, mener mange. Der udøves frihandel for 51 mia. kroner i Danmark, estimerer skatteministeren. Udførtes denne handel (med tjenester) afgifts- og skattepligtigt, så ville det give 20 mia. kroner mindre til de handlende og ditto beløb mere til statskassen.
Denne forudsigelse er naturligvis kun en illustration. Selv Kristian Jensen og Claus Hjort er ikke træhoveder. Det er klart at bliver en mængde handel til 51 mia. kroner pludselig 20 mia. kroner mindre værd, så gennemføres størstedelen af den simpelthen ikke længere. Hvis frihandelen skulle inkorporeres i den beskattede del af økonomien, ville langt flere mennesker ganske enkelt leve mere snavset, i huse med større problemer, med længere græs, grimmere badeværelser, køkkener og med mindre hjælp i huset. Folk ville ganske enkelt købe og sælge langt færre af den slags tjenester.
Til al lettelse går lovpakken ikke ud på at Hr. og Fru Hansen skal gemme kviteringer og stå til regnskab. Det ærgrer direktøren for håndværksrådet, Lars Jørgen Nielsen, hvilket jeg vil vende tilbage til. Ærgrelse eller ej, så lugter det af ”galoperende liberalisme”, at man ikke vil gå efter Hr. og Fru Hansen.
Lovpakken vil øge kontrollen med – og straffen for – håndværkerydelser, men det er kun håndværkerne den går efter. Den vil også øge kontrollen og straffen for skattefri kiosker. Igen vil der heldigvis ikke blive slået ned på kunderne i kioskerne. Jeg kan forestille mig en formand for kioskerne sige at han ærgrer sig over det. Endelig vil den ”straffe” folk på sociale ydelser med aktivering, hvis de arbejder sort ved siden af.
Lovpakken går således også efter ”socialt bedrageri”. Folk arbejder sort og får socialhjælp ved siden af. Nu er det absurd, at vi i Danmark uddeler skattefinansieret socialhjælp. Eksistensen af statslige socialydelser betalt over skatten foranlediger uærlighed og skaber en stemning for uærlighed. Derfor er en stram retspraksis i forbindelse med socialydelser en naturlig konsekvens af statslige ydelser. Velfærdsstatens naturlige konsekvens er det socialistiske diktatur, eller den socialistiske politistat. Derfor også mere kontrol og straf overfor kiosker og håndværkere. Og støtten til denne undertrykkelse er udbredt.
Og her tilbage til ærgrelsen. Bemærk at det Lars Jørgen Nielsen ønsker, er mere socialistisk politistat. Og med helt logisk rationale. Han er formand for de ærlige. Velfærdsstaten får ærlige mennesker til at ønske kontrol og straf. Fordi ellers betaler ærlighed sig ikke i en velfærdsstat.
Denne lovpakke er den negative side af en strategi om at bekæmpe den frie økonomi. Den positive side er fx skattestoppet, som er med til at gøre det mindre forfærdeligt at være ufri. Jeg er ikke i tvivl om at lovpakken kunne være langt værre, og jeg er ikke i tvivl om at vi kunne have en regering, der gik direkte efter Hr. og Fru Hansen. Indirekte rammes Hr. og Fru Hansen alligevel. De 51 mia. kroner i frihandel bliver aldrig til 51. mia. kroner i reguleret handel.
Vi savner således en lovpakke, der gør det økonomisk at have hjælp i huset, få slået græsset, få håndværkerhjælp osv. Og det skal ikke være en Mimi. Frihandel skal ganske enkelt legaliseres, og illusionen om statslig hjælp gennem sagsbehandlere med voksende tusindsiders manualer skal afsløres som det den er. De uærliges paradis og de ærliges helvede.
Berlingske
DR
20 Fantasimilliarder mere
