Huspriserne Overkommelige

Kommunerne udstykker grunde til boligbyggeri som de ikke har det gjort længe. Årsagen til efterspørgslen blandt civile borgere i Danmark på arealer til boligbyggeri, er at prisen på at bygge sit eget hus nu er lavere end prisen på et eksisterende hus.
I Danmark har vi et lemlæstet boligmarked gennemsyret af regulering og på overfladen velmenende lovgivning, der skal sikre folk imod profit på boligområdet. Effekten har bl.a. været den simple at investeringer i udlejningsejendomme, der sorterer under reguleringen, kun har været attraktivt for de inkompetente – de almene boligforeninger.
Alment boligbyggeri subsidieres med skatteydernes penge. Lejen er alligevel høj. I det meste af landet højere end den månedlige ydelse på en tilsvarende ejerbolig. Flere og flere almene boliger står derfor tomme. Man er fra offentlig side ikke længere i stand til økonomisk at fange erhvervsaktive mennesker i almene boliger sammen med inaktive mennesker, der bor der vha. boligydelse fra det offentlige.
Når de, som kan klare sig uden boligydelse, flytter, er der kun dem på boligydelse tilbage. Og det er de almene boligforeninger ikke interesseret i. Det rammer de svageste hårdest, siger de. Det skaber et A- og et B-hold. Naturligvis er det ikke en objektiv vurdering. Det er et partsindlæg fra Danmarks bistandsnarkomaner på boligområdet: De almene boligselskaber. På støtten som landmænd, kunstnere og en stor del af danskere i øvrige erhverv, samt størstedelen af den danske befolkning i det hele taget. Og nu beklager de sig over, at livet er blevet så nemt for danskere i arbejde, at de ikke behøver bo til høj leje sammen med de subsistensløse på støtten.
Det er for galt. Det rammer de svageste hårdest. Man fristes til at spørge om de overhoved ønsker velstandsfremgang i Danmark, eller de bare ønsker et kollektiv administreret af dem selv. Og hvor vi helst alle skal være på støtten, eller i det mindste velvilligt forære vores liv til de som er.
De almene selskaber bør sælge ud.
Det vil de ikke. For de tænker ikke økonomisk. De tænker på deres jobs.
Og hvem kan fortænke dem i det, når kommunerne betaler dem for at være ineffektive.
Kommunerne burde udstykke mere til folk, der selv betaler.