[Redaktionel note: Selv uden at føle noget nævneværdigt religiøst kald, kan man som liberal ikke undgå at nære en vis sympati for denne fortolkning af Jesu ord. Redfords artikel burde kunne gøre enhver kristen liberal.]
Ovenstående overskrift virker som stærke ord, for det kan vel ikke passe? Skulle Jesus være anarkist? Det er en vittighed, ikke?
Hvis du er kristen, så burde du ærligt overveje det, der bliver fremlagt her. For hvis titlen er overraskende, så vil jeg vise, at hvad du troede, du vidste om Jesus, ikke er hele historien: Jesus er langt mere radikal end mange ønsker, at du skal tro, og det er der god grund til – det er en trussel mod status quo. For hvis denne sandhed blev forstået og accepteret af bare en tiendedel af befolkningen, ville konsekvensen være meget dramatisk: stater ville vælte som dominobrikker.
Alle stater baserer sig til syvende og sidst på samtykke fra de regerede, selv totalitære diktaturer. Dette “samtykke” behøver ikke at give sig udtryk i form af aktiv støtte til staten. Det kunne simpelthen være håbløs opgivelse så som at acceptere “Det eneste man kan være sikker på er døden og skatterne”. Alle stater kan kun eksistere fordi flertallet – i en eller anden form – accepterer dem som værende uundgåelige. De tror på den løgn at selvom staten måske er ond, så er den et nødvendigt onde, og de kan derfor ikke forestille sig et bedre alternativ. Hvis det var sandt, så ville hele Jesu Kristi budskab være en forkert. Men det er ikke sandheden. Der er et alternativ: frihed. Og jeg vil vise, at Jesus har kaldet os til frihed og at frihed og Jesu Kristi budskab er uforeneligt med staten.
Jesu eget liv begyndte med at trodse staten (og endte senere ved at trodse staten)
Hvis det ikke var fordi Josef og Maria bevidst havde trodset, hvad de vidste var Kong Herodes den Stores vilje og var flygtet med Jesus-barnet fra Herodes til Egypten, så ville Jesus have været blevet dræbt nådesløst, og så ville hans præstegerning og opfyldelse af skriften aldrig været sket. Dermed er der en meget grundlæggende modsætning mellem Jesus og staten (for at sige det mildt) lige fra starten: Jesus blev født ind i verden som en forbryder og blev senere dræbt som en forbryder – det vil sige en kriminel ud fra statens synspunkt. Hvad var Jesus-barnets forbrydelse? Fra Matthæus 2:1-6 findes svaret:
Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: “Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.” Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: “I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: Du Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.” (Bibeludgave: Dronning Magrethe II, 19. februar 1992)
Her har vi lært at Herodes blev bange ved tanken om at der måske skulle komme en som folk ville betragte som konge i stedet for Herodes. Herodes betragtede Jesus som en trussel i forhold til sin magt. Var hans frygt ubegrundet? Det er min vurdering, og dette dokuments centrale tese, at Herodes vurdering var korrekt i forhold til hans betragtning af Jesus som en trussel til hans magt – ikke bare i forhold til Herodes som individ, men i forhold til alle dem, som Herodes repræsenterede, kort sagt: staten, sammen med det ukristelige bedrag og undertvingelse som den medfører. For, som jeg vil vise, er Jesu Kristi rige det modsatte af ethvert jord-bunden kongedømme, der nogensinde har eksisteret. Og for stater, er dét den ultimative forbrydelse som Jesus var skyldig i, og som krævede hans død.
Historien om Jesu liv kan delvist opsummeres som en lidelse i dette uretfærdige system for at have prædiket sandheden, hvor staten var den største blandt synderne i det sataniske verdens-system. Det eneste man skal gøre, er at gennemgå Jesu livshistorie for at se, at stater langt fra er stiftede af Gud, men er og har været et dæmonisk redskab som Satan brugte til at undertrykke de retfærdige.
Den Gyldne Regel vil uundgåeligt medføre anarkisme
Jesus befalede os til, at vi i alle sager skal behandle andre som vi vil have at andre skal behandle os.
Matthæus 7:12: [..] “Derfor, alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.”
Ved at udtale denne befaling “loven og profeterne”, siger Jesus, at ved at følge denne befaling opfylder man dermed Moseloven og profeternes principper. Med andre ord siger Jesus at dette er alfa og omega, når det kommer til den korrekte etik; når det kommer til alle sociale relationer. Denne ultimative sociale etik, som Jesus befalede alle at følge er almindelig kendt som “Den gyldne regel”.
Men hvis Jesus virkelig mente, hvad han sagde, når han sagde disse ord – og det gjorde han helt bestemt, så må dette alene være nok til at vise at Jesus nødvendigvis er anarkist, og ikke bare en hvilken som helst anarkist, men en libertariansk, markeds-anarkist for at være præcis.
Grunden til, at dette nødvendigvis er tilfældet er, at det rent faktisk er umuligt for enhver stat at følge den gyldne regel, selv i teorien, og ikke mindst i praksis. Alle stater må nødvendigvis bryde den gyldne regel, ellers ville de ikke være stater, men noget andet.
Det er her, at vi finder ud af, hvorfor det er umuligt for enhver stat at følge Jesu ultimative befaling. Grunden er den simple, at alle stater gør, hvad de forbyder andre at gøre mod dem. Alle stater, bliver nødt til – for at være stater – at håndhæve et voldeligt monopol med den ultimative kontrol over lovgivningen, for dette er et nødvendigt aspekt af alle stater (det er selve definitionen på en stat, red.). Alle stater opstiller domstole og håndhæver kontrol over ultimative juridiske afgørelser, imens de forbyder andre i at gøre det samme. Hvis en gruppe mennesker eksempelvis bliver utilfredse med den juridiske service som staten tilbyder og beslutter at lave en butik, der tilbyder deres egen private voldgift, mediering og beskyttelse uden at spørge staten om lov, så vil staten angribe disse mennesker og stoppe deres konkurrerende juridiske services, og ville dermed håndhæve sit monopol over den ultimative kontrol over lovgivningen. Hvis staten undlod at håndhæve sit monopol over den ultimative kontrol over lovgivningen, så ville den ophøre som en stat og i stedet blive et privat beskyttelsesbureau, der tilbød sine services på et privat marked.
Ovenstående scenario udelader dog noget ekstremt afgørende i og med, at det blot går ud fra at denne stat på en eller anden måde opnår dens indkomst ved frivillig indbetaling og ikke igennem tvang. Men alle faktiske stater igennem historien har opnået deres indkomst ved tvang og ikke ved frivillig indbetaling eller betaling for indgåede aftaler.
Dermed stjæler alle stater igennem historien igennem det de kalder “skatter”, men samtidig gør de det ulovligt for deres ofre at stjæle fra andre eller fra staten selv. Dermed ser vi igen, hvordan stater igennem historien gør imod deres ofre, hvad de forbyder deres ofre at gøre imod dem, denne gang med skatter.
Note: Dette er blot en oversættelse af “SoulRiser’s” resume af artiklen, der er skrevet af James Redford. Artiklen uddyber skatter, slaveri, ejendomsret, “War on drugs” og andre forbud, advokater, domstole, rige mennesker og Jesu genkomst hvor Han vil vælte alle verdslige stater.
Artiklen kan virkelig anbefales. Der gås meget i detaljer – helt tilbage til de originale græske versioner af Bibelen, for at forklare nogle fejlfortolkninger.
Resumeet, som denne oversættelse er baseret på, findes her.
Den originale (Redford’s) artikel findes her.
Denne artikel er oversat af Lau Taarnskov, 2004.
Jesus er anarkist (resumé)
