Rotten er i hullet

(Dette afsnit er gennemlæst og godkendt til offentliggørelse af Kontoret for Særligt Følsomme Anliggender)
En personbil med nummerpladen xx xxxxxxx hviner ud af en port i xxxxxxxxxxxx-gade. På bagsædet sidder agent x og agent x lænket til en kuffert. Personbilen tager et par blomsterkasser med sig, inden den kommer til et pludseligt stop. De stiger ud af bilen med kufferten imellem sig og går igennem et stort hul i noget, der engang var pansrede dobbeltdøre og bevæger sig ned af en trappe. For enden høres skrig og skudsalver. Uden at blive set låser agent x håndjernene op og slår kufferten op på trappen. Der ligger ikke rene underbukser i. Underbukser har ikke et rødt display, der viser digitaltallene 20:00. Han tager en nøgle fra kæden om sin hals og stikker den ned i et nøglehul i kufferten.
Noget klikker.
Kufferten: Rød-sikkerhedsnøgle-bekræftet.
x tager også en nøglekæde frem og stikker den i nøglehullet ved siden af.
Kufferten: Blå-sikkerhedsnøgle-bekræftet. Nedtælling-er-aktiveret. Detonation-finder-sted-om-T-minus-tyve-minutter. Sikkerhedsradius-er-37-kilometer. Denne-kuffert-vil-selvdestruere-om-T-minus-19-minutter.
X fører hånden op til munden – og taler ind i sit ur?
X: Rotten er i hullet. Vi bevæger os mod opsamlingspunktet. Hold fuglen klar.
De to mænd løber op af trappen og spurter hen mod Østerport station, som om de havde xxxxxx i hælene. Det er nok derfor, de ikke får øje på Eva, som står og råber ned i en walkie-talkie. De vælter hende omkuld på jorden og løber videre uden at blinke.
Eva: Så se jer dog for…!
Hun spytter efter dem og råber videre ind i walkie-talkien.
Eva: Hør nu godt efter – Adams liv må ikke sættes i fare. Han skal ud af ambassaden – NU! Jeg er ligeglad med, hvem I skal fjerne på vejen.
Walkie-talkien: Vi har trukket os tilbage. Det halve af byen er på vej derud på grund af eksplosionen. Der er for mange vidner. Desuden er det amerikansk territorium, så det er for risikabelt.
Eva: Hrmf, modtaget.
Hun slukker walkie-talkien, putter den i sin frakkelomme og vrisser.
Eva: Hvis man skal have noget gjort, skal man gøre det selv.
Hun trækker et jord-til-luft Stinger-missil op af frakkelommen og vipper sigtet op.
Eva: Hvorfor skal det være så svært at finde ordentlige agenter? Toptrænede, sagde de. Lige ud af Xxxxxx-kurset. De laver dem ikke, som de gjorde i mine dage, det er helt sikkert.
Hun svinger missilet op på skulderen og sniger sig ind på ambassaden. Da hun når ned for enden af trappen, snubler hun over noget.
Kufferten: (bonk!) Sikkerhedsradius-er-37-kilometer. Detonering-finder-sted-om-T-minus-16-minutter.
Eva fryser og stirrer på kufferten med vantro øjne.
Eva: Hvad fanden?!…Øh, er der nogen, der ved noget om den her kuffert? Hallo? Det ser altså ikke rigtigt ud, det her…
Hendes stemme drukner i skudsalverne.
Eva: Det er nok ikke…nej, det kan da ikke være…hvem ville dog bringe en…
I samme øjeblik pisker Bob’s boss forbi med bevidstløse Bob i sine arme og syv marinesoldater i hælene.
Bob’s boss: SUITCASE NUKE! Evacuate the embassy! NOW!
Deres ekko giver genlyd op af trappen. Så bliver der stille. Adam står for enden af gangen med sin M-16 og ser ud som om, han ikke ved, hvad han skal gøre.
Eva: Adam! Glem vejrmaskinen – læg dig på jorden og kryb hen til mig! Jeg dækker dig!
Adam: Men hvad med Mr. Most Wanted?
Eva: Glem ham! København bliver slettet fra jordens overflade om…
Kufferten: …T-minus-syv-minutter…
Eva: …og vi har billetter på første række – Gør det!
Adam lægger sig fladt mod betongulvet og trækker sig hen mod trappen på albuerne. Bin Laden ser sit snit og fyrer sin kalashnikov efter Adam.
Adam: Aaaargh!
Eva når lige at hive ham i læ bag muren, inden den bliver hullet igennem. Hun trækker ham et par trin op og holder hans ansigt i hænderne.
Eva: Adam – se på mig! Er du okay?
Adam: Min fod! Han skød mig i foden!
Eva: Kan du gå? Gør det meget ondt?
Adam rejser sig op og støtter på foden. Han bider tænderne sammen i smerte.
Kufferten: Detonation-finder-sted-om-T-minus-5-minutter.
Adam: Hvad fanden er det?
Eva: Vi bliver nødt til at forlade byen, Adam.
Adam: Det er muligt, men jeg har først en høne at plukke med fårehyrden derinde. Ingen skyder mig i foden – Ingen!
(18) Den blå ledning eller den røde?
Eva står alene på trappen og stirrer på atom-kufferten. Det hjælper ikke, de røde digitaltal tæller stadig ned. Hun synker. Så trækker hun en værktøjskasse op af frakkelommen og finder en stjerneskruetrækker frem. Hun skruer langsomt og forsigtigt otte bitte små skruer op af kufferten og lægger dem på rad og række.
Eva: (mumle) Nu burde der være fri adgang til at løfte pladen. Og under pladen ligger detonationsmekanismen. Det er jeg helt sikker på. Næsten…
Hun lirker pladen op i hver side med skruetrækkeren og løfter den forsigtigt fri af det røde display. Hun tager en dyb indånding. Foran hende ligger displayet og blinker midt i en spaghetti-ret af røde, blå, stribede og gule ledninger. Hun tager nogle dybe ind- og udåndinger og prøver at finde ud af kredsløbet ved at følge ledningerne med fingeren. Knibtangen ligger klar ved siden af kufferten.
Kufferten: Biiip!
Eva hopper i vejret af skræk. Displayet viser nu 04.36.
Eva: Shit…shit, hvor blev jeg forskrækket. Okay, rolig nu, træk vejret.
I forhørslokalet ved siden af rører noget på sig. Det rejser sig på albuen i sin blodpøl. Det virrer med hovedet, der er hævet op som af et kæmpestort bistik.
Men ude på trappen har Eva stirret sig blind på den gule ledning. Hun samler den op med knibtangen og skal lige til at klippe den over. Så kommer hun i tvivl. Hun rynker panden og flytter knibtangen.
Eva: Jeg kan ikke se en skid i det her lys…Men det må da være den her, der er den grønne.
Hun tager fat om den blå ledning med knibtangen. Så slipper hun den igen og kigger på displayet: 03.55. Hun fisker walkie-talkien op af frakkelommen.
Eva: Jeg har brug for hjælp. Giv mig F.
Walkie-talkien: F her. Hvordan ser det ud?
Eva: Det er en kuffert med display i midten. Jeg kan ikke klart se farven på ledningerne. Der er ikke nok lys herinde.
Walkie-talkien: Hvor lang tid?
Hun kigger på displayet.
Eva: Tre minutter og syv sekunder. Jeg er bange for at klippe den forkerte ledning og detonere bomben.
Walkie-talkien: Tsk, tsk. Har jeg intet lært dig? Det er ikke nogen Hollywood-film det her! Har du en knibtang?
Eva: Ja, jeg sidder med den i hånden.
Walkie-talkien: Så tager du din knibtang og klipper den første ledning over, du kan se. Det cutter kredsløbet.
Eva: Jamen…
Walkie-talkien: Ikke noget jamen! Klip så!
Eva: Okay, jeg tager den første ledning, jeg kan se…Nu klipper jeg…
Knibtangen: Klip!
Stilhed.
Eva: Der er noget galt…displayet tæller stadig ned!
Walkie-talkien: Så har de lagt falske ledninger ind. Bliv ved, til du cutter kredsløbet!
Eva klipper en ledning til over.
Eva: Stadig intet…
Walkie-talkien: KLIP FOR SATAN!
Displayet: 00.17
Knibtangen: Klip!
Eva: Stadig intet! Kan jeg ikke klippe dem alle sammen over på en gang?
Walkie-talkien: NEJ! En ad gangen, ellers kortslutter kredsløbet!
Knibtangen: Klip!
Displayet: 00.05
Knibtangen: Klip!
Displayet fryser på 00.02.
Eva: Det er stoppet! Nedtællingen er stoppet! Jeg har klippet den rigtige ledning over! Haha!
Walkie-talkien: Godt. Nu får du Adam ud af ambassaden, og så tager du ham med et sikkert sted. Uden genveje. Vi vil ikke have, der sker ham noget.
Eva: Vi er på vej. Nu må du undskylde mig, jeg skal lige udenfor og få et hjertestop.
Hun synker sammen på trappen, udmattet af spændingen. Så stormer kineseren ud fra forhørslokalet med et kampråb, griber Eva om halsen og holder en blodig håndgranat helt hen til hendes hoved. Det hele går så hurtigt, at hun ikke når at advare Adam, der halter tilbage mod Mr. Most Wanted.
Kineseren: I want the weathermachine. Be quiet and you’ll live.