Eva står alene på trappen og stirrer på atom-kufferten. Det hjælper ikke, de røde digitaltal tæller stadig ned. Hun synker. Så trækker hun en værktøjskasse op af frakkelommen og finder en stjerneskruetrækker frem. Hun skruer langsomt og forsigtigt otte bitte små skruer op af kufferten og lægger dem på rad og række.
Eva: (mumle) Nu burde der være fri adgang til at løfte pladen. Og under pladen ligger detonationsmekanismen. Det er jeg helt sikker på. Næsten…
Hun lirker pladen op i hver side med skruetrækkeren og løfter den forsigtigt fri af det røde display. Hun tager en dyb indånding. Foran hende ligger displayet og blinker midt i en spaghetti-ret af røde, blå, stribede og gule ledninger. Hun tager nogle dybe ind- og udåndinger og prøver at finde ud af kredsløbet ved at følge ledningerne med fingeren. Knibtangen ligger klar ved siden af kufferten.
Kufferten: Biiip!
Eva hopper i vejret af skræk. Displayet viser nu 04.36.
Eva: Shit…shit, hvor blev jeg forskrækket. Okay, rolig nu, træk vejret.
I forhørslokalet ved siden af rører noget på sig. Det rejser sig på albuen i sin blodpøl. Det virrer med hovedet, der er hævet op som af et kæmpestort bistik.
Men ude på trappen har Eva stirret sig blind på den gule ledning. Hun samler den op med knibtangen og skal lige til at klippe den over. Så kommer hun i tvivl. Hun rynker panden og flytter knibtangen.
Eva: Jeg kan ikke se en skid i det her lys…Men det må da være den her, der er den grønne.
Hun tager fat om den blå ledning med knibtangen. Så slipper hun den igen og kigger på displayet: 03.55. Hun fisker walkie-talkien op af frakkelommen.
Eva: Jeg har brug for hjælp. Giv mig F.
Walkie-talkien: F her. Hvordan ser det ud?
Eva: Det er en kuffert med display i midten. Jeg kan ikke klart se farven på ledningerne. Der er ikke nok lys herinde.
Walkie-talkien: Hvor lang tid?
Hun kigger på displayet.
Eva: Tre minutter og syv sekunder. Jeg er bange for at klippe den forkerte ledning og detonere bomben.
Walkie-talkien: Tsk, tsk. Har jeg intet lært dig? Det er ikke nogen Hollywood-film det her! Har du en knibtang?
Eva: Ja, jeg sidder med den i hånden.
Walkie-talkien: Så tager du din knibtang og klipper den første ledning over, du kan se. Det cutter kredsløbet.
Eva: Jamen…
Walkie-talkien: Ikke noget jamen! Klip så!
Eva: Okay, jeg tager den første ledning, jeg kan se…Nu klipper jeg…
Knibtangen: Klip!
Stilhed.
Eva: Der er noget galt…displayet tæller stadig ned!
Walkie-talkien: Så har de lagt falske ledninger ind. Bliv ved, til du cutter kredsløbet!
Eva klipper en ledning til over.
Eva: Stadig intet…
Walkie-talkien: KLIP FOR SATAN!
Displayet: 00.17
Knibtangen: Klip!
Eva: Stadig intet! Kan jeg ikke klippe dem alle sammen over på en gang?
Walkie-talkien: NEJ! En ad gangen, ellers kortslutter kredsløbet!
Knibtangen: Klip!
Displayet: 00.05
Knibtangen: Klip!
Displayet fryser på 00.02.
Eva: Det er stoppet! Nedtællingen er stoppet! Jeg har klippet den rigtige ledning over! Haha!
Walkie-talkien: Godt. Nu får du Adam ud af ambassaden, og så tager du ham med et sikkert sted. Uden genveje. Vi vil ikke have, der sker ham noget.
Eva: Vi er på vej. Nu må du undskylde mig, jeg skal lige udenfor og få et hjertestop.
Hun synker sammen på trappen, udmattet af spændingen. Så stormer kineseren ud fra forhørslokalet med et kampråb, griber Eva om halsen og holder en blodig håndgranat helt hen til hendes hoved. Det hele går så hurtigt, at hun ikke når at advare Adam, der halter tilbage mod Mr. Most Wanted.
Kineseren: I want the weathermachine. Be quiet and you’ll live.
Den blå ledning eller den røde?
