Chefvidenskabsmand Günter Walheimburger er så spændt, at han blævrer. Det er lykkedes hans vejrmaskine at modstå tre kidnapninger, kugler, håndgranater og Jihad on Ice. Den holder stadig København fast i den isvinter, der skal hjælpe med at slette al uregelmæssig tankevirksomhed.
Chefvidenskabsmand Günter Walheimburger bliver grebet af øjeblikkets storhed og kniber en tåre over hans vidundermaskine.
Dette er hans store dag. Manden i Cottoncoaten og Statsministeren er personligt kommet for at overse det historiske øjeblik. Om få minutter vil chefvidenskabsmand Günter Walheimburger trykke sin fede, fedtede finger ned på den røde delete-knap og sætte kronen på Statsministerens værk. København vil være befriet for de sociale afvigere. Men vigtigst af alt: Günter Walheimburger vil endelig blive udnævnt Über-chefvidenskabsmand.
Chefvidenskabsmand Günter Walheimburger: Gnæk, gnæk, gnæk.
Nu står de ved kontrolbordet i det hemmelige laboratorium under Christiansborg og kigger på skærmen. ’Mind scanning completed in 1 minute and 2 seconds.’
Manden i Cottoncoaten: Gulp…Pyha, jeg synes pludselig, her er blevet meget varmt. Kan De ikke skrue ned for varmen, hr. Walheimburger?
Chefvidenskabsmand Günter Walheimburger: Her er lige præciz 18,1 grader celciuz. Hvis jeg zkruer ned, vil den computer ikke kunne arbejde.
Statsministeren: Hvad er det for noget vrøvl – Her er overhovedet ikke varmt. Vi befinder os midt i en isvinter! Er det Deres såkaldte samvittighed, der spiller dem et puds igen?
Manden i Cottoncoaten: Jeg synes bare, De skulle tænke over det en gang til, hr. statsminister. Det er trods alt ikke noget, man kan gå tilbage og ændre. Nogensinde.
Statsministeren: Netop! Vidunderlig opfindelse med sådan en vejrmaskine, synes De ikke? Hr. Walheimburger, modtag igen min dybeste respekt. Vores plads i historiebøgerne er sikret, eftertiden vil hylde os som de sande visionære. Verdens redningsmænd, i al beskedenhed. Men vi kan skåle senere – Nu til det store øjeblik. Vi er klar, når De er!
Chefvidenskabsmand Günter Walheimburger kigger på skærmen: ’Mind scanning completed in 9 seconds. Prepare for final erasure procedure.’
Øjeblikket er inde. Statsministeren holder øjnene fast rettet mod skærmen. Manden i Cottoncoaten sveder. Chefvidenskabsmand Günter Walheimburger holder vejret og fører en fed, dirrende finger ned mod den røde deleteknap på kontrolbordet. Så giver skærmen pludselig et bip fra sig.
’Error occured. Please boot the system and re-scan.’
Chefvidenskabsmand Günter Walheimburger: Was?
’Estimated re-scan time 34.560 minutes.’
Chefvidenskabsmand Günter Walheimburger: WAS?
’Weather machine has been terminated. Please boot the system and re-scan.’
Chefvidenskabsmand Günter Walheimburger: Terminert? Was in der hede hule helvede?
Sveden springer frem på hans pande af rent raseri. Han hamrer en knytnæve ned på den røde delete-knap.
Skærmen: ’Erasure procedure cannot be executed. Mind scan has been aborted. Estimated re-scan time 34.560 minutes. Please boot the system.’
Chefvidenskabsmand Günter Walheimburger: NEIIIIIIIIIIIN!
Chefvidenskabsmand Günter Walheimburger går helt amok og hamrer næverne ned i kontrolbordet og delete-knappen, indtil fjederen springer op og lander på gulvet. Bag skærmene begynder nogle ledninger at gnistre. Chefvidenskabsmand Günter Walheimburger kigger op. Den ene gnist antænder den anden, og lynhurtigt stiger røg og flammer op fra kontrolbordet. Skærmene går i sort, den ene efter den anden. Pludselig begynder brandalarmen at hyle højt, og dokumenterne, maskinerne, gulvtæppet begynder at gå op i røg.
Manden i Cottoncoaten: Lad os komme ud, hr. statsminister! Stedet eksploderer!
De to forsvinder op af kælderen og i sikkerhed.
Chefvidenskabsmand Günter Walheimburger klamrer sig febrilsk til kontrolbordet, til sit livsværk, prøver at pøse vand på flammerne men vandet leder bare strømmen videre rundt. Han kigger på barometret, der måler temperaturen på Christiansborg Slotplads og til sin store skræk ser han det stige! Fra minus 47 grader stiger kviksølvsklumpen opad, passerer minus 40 grader, minus 35 grader, minus 25 grader…
Chefvidenskabsmand Günter Walheimburger falder sammen på knæene, hulker højt og hiver sig i håret. Snart står hele det underjordiske laboratorium i flammer, men chefvidenskabsmand Günter Walheimburger ænser ingenting. Da virkeligheden endelig går op for ham, og flammerne kaster sig over hans hvide kittel og det fedtede hår, er det for sent.
Chefvidenskabsmand Günter Walheimburger: AAARGHH…!
Vores chefvidenskabsmand Günter Walheimburger lider en langsom, yderst smertefuld og også temmelig ildelugtende død på gulvet af det hemmelige laboratorium. Her blander hans aske sig med resterne af hans livsværk.
Og hvad kan man så lære af det? Absolut ingenting. Det er bare for dumt at banke næven ned i en delete-knap.
Da kun hans kindtænder ligger tilbage i asken, hersker en tropisk sommer i Københavns gader på dagen før juleaften. Joe har tilsyneladende fundet ud af mere end blot at stoppe vejrmaskinen.
Chefvidenskabsmands Günter Walheimburgers sorte dag
