Chirac foreslog fornyeligt i forbindelse med det økonomiske topmøde i Davos en international skat til gavn for AIDS bekæmpelse. Skatten kunne ”evt.” pålægges finansielle transaktioner, der blev dog nævnt andre muligheder, som havde det tilfælles, at de ville ramme befolkningen direkte – flybilletter mv. og derfor ikke er realistiske.
Jeg må desværre tilstå, at dette er et genialt træk af Chirac! Hvem kan være uenige i at bekæmpe AIDS og når pengene inddrives ved at flå de ”lede” valutaspekulanter, så kan ingen være i tvivl om det gode ved dette forslag.
Men, og der er et men, dette er ikke andet end et smart træk for at indføre Tobin skatten ad bagdøren. De eneste, der har glæde af indførelsen af en Tobin skat er politikere, der ønsker at have frie hænder til at stikke dem dybt i kagedåsen. Kagedåsen er i dette tilfælde finans- og pengemarkedet og ved at gøre det dyrere at flytte penge fra en valuta til en anden kan politikkerne køre med et lidt større underskud og/eller højere inflation, før end investorerne flytter deres penge til en anden valuta.
Belejligt nok er det Chirac, der foreslår dette, mens han kæmper med underskud på det franske statsbudget. Jeg gætter på, at Schröder sad og fik rejsning på mødet i Davos over dette forslag, da han også kæmper med et budgetproblem.
Tobin skatten skal aldrig indføres, end ikke i forklædning af en AIDS skat.