Familiestyrelsen – for sådan en har vi i Danmark – har en holdning til, hvad man må hedde. De ikke alene har en holdning, de bestemmer rent faktisk hvad man må hedde. Hvis et navn virker upassende eller vurderes at være lattervækkende afviser familiestyrelsen navnet. Vurderingen foretages af et par embedsmænd i styrelsen. Så hvis man hedder Bent, er homoseksuel og gerne vil fortælle verden det i det, der vel er nærmest ens egen identitet – ens navn – skal man først spørge staten om man må hedde sådan.
Problemet er vel størst for alle de tosser, der går til en nummerolog. Jeg synes, det er tåbeligt at skifte navn på et så løst grundlag. Men, det er jo bare min holdning. Den skal ikke trækkes ned over hovedet på de folk, der mener at blive lykkeligere ved at hedde Sølvguitar, Trompetbakke eller Wahid Bredal. Så, hvis jeg kan leve med at folk får tåbelige navne, hvorfor kan politikernes forlængede arm i familiestyrelsen ikke?
Det mest mærkværdige er, at der ikke er nogen konsekvens. Det er jo ikke blevet forbudt at hedde Bruno, selvom det navn for infantile sjæle jo også er et rigtig sjovt navn med flere betydninger. Børn, der måtte hedde Harry, vil jo i disse globaliserede tider, hvor selv meget unge mennesker kan engelsk, også blive drillet med at være behårede – eller have en udpræget mangel på samme. Indvandrere har også ofte navne, der ligner danske ord meget, og som også kan være lattervækkende.
Jeg vil egentlig bare vide, hvad vi skal med en overmoral, hvis den ikke er konsekvent?
Må man hedde "Bøsse Bent"?
