Etårige piger som seksualobjekter?

I Berlingske Tidende i dag er der en artikel (“Ballade om bikinier til de små”), hvor seksualhysteriet når nye grænser. Oven på balladen om g-strengs-trusser til mindre piger, som jo endte med, at H&M trak dele af deres varesortiment tilbage, handler det denne gang om, at tøjfabrikanter har fremstillet bikinitoppe til piger på ned til et år.
Blodtørstige efter deres første succes med g-strengs-trusserne himler Børns Vilkårs Birk Christensen og Børnerådets Klaus Villmann (ja, det hedder han!) nu om bikinitoppene, som efter deres mening er med til at “seksualisere” børnene.
Hvorfor og hvordan? Hvorfor er det en seksualisering er piger at give dem en bikinitop på? Ingen ved det. Den påståede seksualisering er børneindustriens mytomani. Det er dens bedste våben i kampen for flere medlemmer, flere penge, mere medietid og flere statslige privilegier.
Jeg er selv blevet far for et par år siden og kan godt forstå argumentet om, at piger render rundt med bare maver og klæder sig usømmeligt. Det er ikke et argument for lovgivning – for alle myndige mennesker må have ret til at klæde sig, som de selv finder passende. Men det er et argument for at tage en snak med sine børn (i realiteten specielt piger) om, hvilke signaler de ønsker at sende til deres omgivelser. Hvis min datter en dag ytrer ønske om at klæde sig som en taber, vil jeg tage en alvor snak med hende, men jeg vil understrege, at det kun er hende selv og ingen som helst andre, som har ret til at bestemme, hvad hun skal have på.
Til gengæld forstår jeg på ingen måde, hvordan det, at man giver sin lille pige en bikinitop på, kan være med til at “seksualisere” hende. Ingen ved med sikkerhed, hvad dette begreb overhovedet dækker over (ud over, at det er farligt og uønskværdigt) – i dets operationelle anvendelse svarer det til sundheds-hysterikernes “sygeliggørelses”-begreb, som anvendes i flæng af de kvindelige læger Vibeke Manniche og Birgit Petterson, hver gang de skal kritisere nye medicinske landvindinger.
H&M skal ikke give efter for børneindustriens pres, for hvis de gør det, indrømmer de retten til at bestemme over deres varesortiment til Børnerådet og Børns Vilkår i stedet for til deres kunder. På samme måde skal vi heller ikke lytte til indvandrerindustriens og Politiken-læseres formaninger om ikke at sige “neger” eller “handikappet” – ord som aldrig har været negativt ladede, men som den politiske elite forsøger at associere med negative konnotationer for at styre vort sprogs anvendelse og vor tænkemåde.
I “1984” beskrev George Orwell overbevisende, hvordan netop sproglige manipulationer bliver anvendt af den politiske elite i dens forsøg på at konsolidere og udvide sin magt. Afvis det blankt.