Her i HC Andersen året er det næppe forkert at bruge HC Andersens eventyr til at skildre vores politiske liv. Og her er “Kejserens nye klæder” desværre den perfekte sammenligning. For ligesom kejseren rendte nøgen rundt i hovedstadens gader, render Anders Fogh og Venstre rundt uden en trævl på kroppen.
Det foreløbig bedste kort Venstre har brugt i medierne er, at EU forfatningen får indskrevet en gang for alle, at medlemslandene er suveræne stater – men det er jo noget sludder. Det er som at lave en folkeafstemning om at 2+2=4 eller bladene på træerne er grønne om sommeren. Det vidste vi jo godt i forvejen, og hvis vi stemmer imod EU traktaten er vi stadig en suveræn stat.
Internt i Venstre og hos de Konservative prædikes fortsat at EU projektet er borgerligt og markedsorienteret. Man har sågar henvist til, at Frankrig er imod, fordi den franske venstrefløj kalder EU neo-liberalt. Men som Brokkemand Bob så rigtigt skriver, så garanterer selv den franske (borgerlige) præsident at projektet er socialistisk.
Det værste er måske knap så meget at man kæmper den forkerte kamp (At skabe et socialistisk Europa). Det værste er, at man smider sin Politiske integritet hen, hvor peberet gror, for at fremme målet.
Det seneste skridt, er en faktaside om Røverhistorier og myter om EU.
Her fremhæves myterne om de firkantede flugtvejsskilte, De krumme agurker og EU’s enorme bureaukrati.
Igen er historierne glimrende eksempler på, hvorfor vi skal stemme nej til EU forfatningen. Lad mig lige dvæle et øjeblik ved “myterne”.
Venstre skriver om de firkantede flugtvejsskilte
Myte: “EU blander sig i for meget, selv flugtskiltes udseende vil bureaukraterne bestemme over”.
[…]
Tænk dig, at du står på et brændende hotel i Grækenland. På væggen hænger et blåt, trekantet skilt med hvid tekst på græsk. Er det den vej man skal løbe for at komme ud?
Her må jeg indvende, at hvis grækerne ikke er i stand til at sætte flugtskilte op, turisterne kan forstå, så bør man som turist afholde sig fra at rejse til Grækenland, for så ønsker grækerne ikke turister. Det er et tåbeligt argument, for det nøjagtigt samme argument kan bruges til indførslen at et fælles EU-sprog.
Tænk dig, at du farer vild i Athen og ikke kan snakke hverken Græsk eller Engelsk, og der ikke er nogle Grækere der kan dansk. Hvordan finder du så til lufthavnen?
Forklaringen på myten om de krumme agurker, at det er de danske grønthandlere der ville have reglerne, og så er det et dansk kollektivt ansvar. Det er så lamt, at modargumenter er helt overflødige.
Den sidste, og nok så vigtigste “myte”, er myten om EU’s enorme bureaukrati.
Her er det vigtigt at rette op nogle alvorlige misforståelser.
Venstre skriver:
Myte: “EU har et stort og unødvendigt bureaukrati. Alt for mange er ansat til ingenting. De sidder bare og gnaver ben til en tårnhøj løn”.
[…]
I hele EU systemet arbejder der således 33.043 personer. For hele Københavns Kommune er tallet 41.321
Det er muligt at der kun er 33.000 bureaukrater i EU, og Københavns kommune er 41.000 offentligt ansatte. Men i tallet for København er jo også hjemmehjælpere, p-vagter, hjemmesygeplejersker osv. Hvor mange bureaukrater der er ansat i København ved jeg ikke, men det er antallet af bureaukrater man skal sammenligne med, hvis det er det man vil.
Derudover tager man ikke eksternaliteterne med. For hvor mange er egentlig ansat på Københavns rådhus til at implementere EU-bureaukrati i den Københavnske forvaltning? Og hvor mange er i øvrigt på statsniveau? Det er muligt at der kun er 33.000 bureaukrater på EU’s lønningsliste, men der er 10.000 vis af mennesker ude i medlemslandende der sidder alene og beskæftiger sig med at implementere direktiverne og forordningerne.
Der er mange myter om EU – den største er, at det er et liberalt frihandelsprojekt.
EU er myter og røverhistorier
