Åh jeg skulle have været sønderjyde
Pludselig kan jeg se det –
Jeg skulle have været SØNDER-JYDE!
Sønderjydernes greatest hits
The Jyde over alle Jyder
Jeg ville have siddet der bag rattet
Være ude og handle og spare i skat samtidig
Som at befinde sig i ”the neutral zone” –
hvor ingen må være, og hvor alle er
side ved siden af konen
adskilt af gearstang og askebæger
fuld af smøger med tysk banderole
Og jeg ville hygge mig på vejen ned over grænsen
Med min jydekrog påmonteret
Med min brænderuptrailer godt fastspændt
Og så bare ræse forbi de tomme toldbure
Måske ville jeg tænke på den gang
der boede mennesker i dem
Og når jeg kom til Pötczh ville jeg vide exactly hvor de gode tilbud var
På 750g Nutella til samme pris som 400g herhjemme
På Liebfraumilch ad libitum
På Hansapils og Slotspils
På dåsecola
Og jeg ville kunne udfylde toldpapirerne på dåserne på under 30 sekunder
Og når jeg kørte hjem igen ville jeg vinke
til både Kai Uwe Jensen og til toldbetjentene der ikke var der
og når vi var kommet hjem ville jeg stopfodre både mine egne børn
og min nabos børn med så meget slik at ville brække sig til sidst
Når børnene var lagt i seng ville jeg tage hul på en lunken Slotspils
Og drømme om min næste jydetur
Åh jeg kan næsten ikke vente
Når jeg bliver stor vil jeg være sønderjyde!
I mit næste liv vil jeg måske blive sønderjyde – endelig!
Tak til onkel Danny for inspirationen til dette lille patos
Yderligere inspiration er fra denne tråd i debatforummet