Udlændingestyrelsen vil nu til at kontrollere Au Pair pigers forhold bedre, for at forhindre at disse misbruges som billig arbejdskraft. I følge politikerne er Au Pair ordningen ment som en kulturel udveksling, men lad os nu bare være ærlige. Au Pair pigerne løser nogle vigtige arbejdsopgaver for værtsfamilierne som de ellers ikke kunne få løst – i hvert fald ikke til en pris som gør at det kan betale sig at begge forældrene er på arbejdsmarkedet. Samfundsøkonomisk er Au Pair ordningen som den praktiseres i praksis altså et gode, det har politikerne blot ikke fattet.
Hvad er det så man vil gøre når man finder en Au Pair pige der bliver misbrugt og arbejder en time for meget om dagen. Ja man kan jo give værtsfamilien en bøde – de fæle kapitalist svin der udnytter stakkels Au Pair piger. Og pigen – ja hun må jo bare rejse hjem til fattigdommen igen. Er den kontrol til gavn for Au Pair pigerne? Nej vel. Og hvad med fremtidige Au Pair piger? Ja, hvis kontrollen øges, så vil der være færre som vil se en fordel i at have en Au Pair pige boende. Er det til fordel for Au Pair pigerne?
Der bliver også nævnt nogle eksempler hvor Au Pair piger har 10 timers arbejdsdage og bliver lejet ud til rengøring hos naboerne. Når man tænker på hvilke forhold de har der hvor de kommer fra, så er det nu svært at tage alvorligt. Men, er løsningen at udvise dem når det opdages at de ikke bliver behandlet efter reglerne? Nej, hvorfor ikke generelt give dem adgang til at søge nye græsgange med bedre forhold. Problemet er jo at udvisningstruslen gør at systemet hjælper de som udnytter at pigerne ikke kan finde et andet sted at arbejde.
Det er specielt filippinske piger som der er problemer med. Her får man at vide at de agenturer der organiserer rejserne for pigerne ikke fortæller om de rettigheder og muligheder som de har som Au Pair piger. Men helt ærligt, der er jo helt sikkert filippinske piger der arbejder på Taiwan under forhold som gør de værste eksempler fra Danmark til de rene ferie ophold. Tro mig filippinerne er ligeglade med kulturel udveksling, de ønsker blot en bedre levestandard og at spare nogle penge sammen.
Og det er der kernen i hele sagen ligger. For her i lighedsdanmark ønsker vi ikke at give filippinerne bedre forhold. Tværtimod så sender vi dem tilbage til fattigdommen – for deres egen skyld naturligvis, så de ikke bliver misbrugt!
Artikel på DR