Bernd Johan Collet, formand for Cepos, har foreslået at Danske ”fattige” udstyres med et fattigkort. Et kort som giver dem rabat på offentlig befordring, teaterbilletter, svømmehallen osv.
Som udgangspunkt er det et godt forslag. Fra Socialstatens vugge og indtil i dag har omfordelingen primært gået fra Danmarks 90% rigeste til de 90% fattigste. De virkeligt fattige – de hjemløse alkoholikere og psykisk syge – har ikke mærket meget til den stat der skulle gøre det så godt for dem. De, der virkelig trænger, er blevet glemt af socialstaten. Og med god grund. For de er ikke en organiseret gruppe, der kan stemme på kandidater og partier, der kan tilgodese dem med betragtelig økonomisk omfordeling. De er uorganiserede og lever et tarveligt liv – fra dag til dag.
Er forslaget så en god ide? Det bør ikke være en tanke, der ikke skal have lov at dø. Skatteminister Kristian Jensen har straks fejet det af bordet, fordi han mener at det i forvejen er uattraktivt for mange mennesker at tage et arbejde med de mange tilskud man får som ”fattig”. Skatteministeren har selvfølgelig ret i, at fattigkortet er den samme faldgruppe, som socialstaten i øvrigt er. Men, den klare fordel er, at man støtter den enkelte fattige frem for kulturinstitutioner mv. I dag støttes Biografer, de forskellige teatre, museer, sports- og idrætsklubber og svømmehaller mv. med enorme subsidier direkte. Grunden til dette er, for at gøre det tilgængeligt for alle. Jamen, hvorfor så ikke nøjes med at udstyre de ”fattige” med retten til tilskud frem for den enkelte institution?
Skatteministerens svar er meget tilforladeligt. Det skal kunne betale sig at arbejde, og støtte til fattige gør det uattraktivt. Men, jeg tror snarere svaret er, at de ”fattige” slet ikke benytter sig af alle de tilbud. De er kun de velstillede der gør brug af statens kulturtilbud. Og dermed ville man fjerne et mærkbart subsidie til en veldefineret vælgergruppe.
Alle, der er imod at de rige bruger de offentlige kasser som tag-selvbord, burde således være dette forslags varmeste fortalere. Hvem tør?
Med de rigtige intentioner
