Under George Bush besøg i Danmark – eller mere præcist, efter han var taget af sted igen – var der demonstrationer i København mod Bush, mod USA og alle mulige andre ting, Nordkoreansk venskabsforening, Dansk Maoistisk Selskab og hvad der ellers findes af syge fraktioner på Venstrefløjen, ikke kan lide.
Ved demonstrationen valgte nogle af deltagerne at brænde et Dannebrog flag, og et amerikansk flag (stars and stripes) af.
Sådan noget rører et eller andet i mig. For mig selv, betyder det danske flag ikke noget andet, end det er et symbol på det kulturelle fællesskab jeg er en del af. Men, for mange mennesker er flaget et symbol på en del af deres identitet. Dermed bruger demonstranterne dette som en provokation mod folk, der dybest set ikke har noget med det, de demonstrerer at gøre. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor man skal provokere udenforstående på sådan en rabiat måde.
Men, hvor meget jeg så synes at demonstranterne er nogle idioter, der fortjener at komme i fængsel eller opleve andre ubehagligheder, så var de flag, de brændte af, deres egen ejendom. Man kan – og bør – dømme dem moralsk for deres handlinger.
Men, sagen får formegentligt strafferetslige konsekvenser for demonstranterne. Det er forbudt at brænde andre landes flag af i Danmark. Der er en strafferamme på op til 2 år, som det fremgår af ”Flagbrændere risikerer fængsel” i Berlingske Tidende.
Det er slemt nok, at politiet nu vil bruge ressourcer på at få nogen dømt for noget, der alene er moralsk forkasteligt. Men, politiet vil gå hele vejen for at straffe demonstranterne. For det er faktisk ikke forbudt at brænde Dannebrog af.
”Jeg synes jo, at det er om muligt ligeså slemt eller værre at forhåne sit eget flag. Men jeg må indrømme, at jeg ikke kan finde det i straffeloven. Men man kan vel altid bruge politivedtægten, fordi det forstyrrer den offentlige orden. Det er bare underligt, hvis man skelner mellem Dannebrog og udenlandske flag,” siger Per Larsen (Chefinspektør ved Københavns Politi)
Og her kan jeg specielt godt lide ordet ”vel” i sætningen ”man kan vel altid bruge politivedtægten”. For demonstranterne skal straffes – og hvis ikke vi kan finde en passende paragraf i straffeloven, så bruger vi bare politivedtægten. Og, politivedtægten er så smart indrettet at her fungerer politiet både som udøvende og som dømmende myndighed.
Konklusionen på denne sag må være, at vi kan godt lide ytringsfrihed i Danmark, så længe man holder sig til at sige det, politiet er enige i. Ellers bliver man straffet strengt.