I børnehaven er det et normalt mønster, at lige børn leger bedst. Det er et mønster mange voksne ikke bryder sig om, selv om de selv holder mest af venner, de kan identificere sig med. De nye generationer skal være anderledes. De skal leve op til idealerne om at alle mennesker skal være selvløse. Homo Sovieticus er en klar mulighed. Man skal bare blive ved med at prøve generation efter generation efter generation. En dag vil det lykkes.
Det er derfor de færreste børn tager vedvarende venskaber med sig fra folkeskolen og ofte heller ikke fra gymnasiet. Klasserne sammensættes nemlig af udvalg, der søger at skabe ”repræsentative” klassesammensætninger. Derfor kan de færreste identificere sig med særlig mange i sin egen klasse.
På boligmarkedet observeres det ofte, at folk flytter sammen i områder, hvor de kan identificere sig med hinanden. Det kaldes “getthoer” og er udtryk for det samme som i børnehaven. Lige børn leger bedst. Folk vil helst leve sammen med mennesker, de kan identificere sig med. Det er derfor flertallet af jordens befolkning ikke flytter rundt i verden for at komme væk fra den kultur de voksede op i. Men kan man ikke få folk til at synes om det, man serverer, så kan man da i det mindste tvinge dem til at spise det.
Og det er derfor Mette Frederiksen og Ritt Bjerregaard vil bygge boligblokke med kombineret leje, andel og eje. For dette forfærdelige udtryk for menneskers egne præferencer, “getthoerne”, skal bekæmpes og boligblokke er nu engang den smukkeste boligform næst efter kollektivet. Ligesådan med skoler.
Derfor er det også forfærdeligt at Folkeskolen ikke virker. På trods af 200 års virke, ofrer folk stadig ikke sig selv og deres børn på Folkeskole-bålet. Der skal vold og trusler om vold til. For det fælles bedste naturligvis. Og om ikke andet, så for at redde det socialistiske ideal fra det totale kollaps frit valg nu en gang medfører.
Når folk frit kan vælge folkeskole, sender de ikke deres børn hen, hvor de forventes at få de ringeste kundskaber. De sender dem hen, hvor de forventes at få de bedste kundskaber. Den danske Folkeskole er, udover at være et socialistisk homogeniseringseksperiment, designet af danske planlæggere for danske undersåtter. Den kan ikke producere danskere af indvandrere. Danskere produceres kun af samvær med danskere. Og kun danskere passer nogenlunde til Folkeskolens produkt.
Derfor får indvandrerbørn højere karakterer, jo flere danske børn, der er i klassen til at gøre dem danske og dermed modtagelige for Folkeskolens undervisningsprodukter. Desværre får danske børn også ringere karakterer jo flere indvandrerbørn, der i klassen til at gøre de ellers danske børn til indvandrerbørn og dermed uimodtagelige for Folkeskolens undervisningsprodukter. Man kan således omfordele evnen til at læse og regne mv. mellem indvandrerbørn og danske børn ved at tvangsblande dem.
Dette har Niels Egelund fra Danmarks (Statens) Pædagogiske Universitet observeret. Han påpeger, at en tvangsblanding på maksimalt 25% indvandrerbørn i forhold til danske børn i hver klasse vil være bedre for Folkeskolen. Formålet er at redde Folkeskolen, ikke ved at tilpasse den til kundernes behov, men ved at tilpasse kunderne til Folkeskolen. Kunderne er nemlig blot undersåtter. Dette er parallelt til Ritt Bjerregaards og Mette Frederiksens ønsker om at tvangsblande bo-formerne i Danmark. Og det er parallelt til løsningsforslagene, man anvender i kommunistiske regimer, når systemet ikke virker. Der må være tale om sabotage, dårlig moral, og et generelt holdningsproblem hos undersåtterne, befolkningen. Frihed skaber en adfærd, der saboterer systemet og derfor er frihed skidt.
Frit valg er en sabotage af Folkeskolen. Det skaber rene indvandrerskoler og disse skoler producerer på ni år børn, der ikke kan læse eller regne. Det rammer naturligvis de svageste hårdest. Og de svageste er sjovt nok alle dem, Folkeskolen gør svage. For indvandrerbørn er fra naturens side ikke spor svagere end danske børn. Der er bare ikke nogen skole i Danmark til dem. For vi har lavet planøkonomi på skoleområdet.
Den eneste holdbare løsning er naturligvis at staten slipper sit greb om uddannelsesområdet. Således kan man skabe skoler, der tilpasses til kunderne. Og så behøver man ikke tvangsforflytte folk hen, hvor man gerne vil have deres børn til at gå i skole. At slippe grebet ville naturligvis ramme de svageste hårdest. Men i dette tilfælde ville de svageste være dem, der skulle finde et rigtigt arbejde efter årtier som offentlige uddannelseskommissærer.
Alternativet er mere regulering og at vi om ti år skal se vores forstæder i samme tilstand som de franske. Så vil Niels Egelund og Per Bregengaard være der til at foreslå mere hjernevask og tvangsinstitutionalisering. Og flertallet vil måske endda give dem ret.
Se også
JP
Elever dumper i stor stil
De små kadrebørn