Begrebstyveri

Statsminister Anders Fogh Rasmussen forsøger i et forside interview i Weekend Avisen 15/9 at omdefinere liberalismens frihedsidealer til at være et kollektivt gode. Men frihed givet som en positiv rettighed er ikke frihed, det er direkte vejen til fortabelse af menneskelig værdighed og selvbestemmelse.
Når Fogh siger at fællesskabet skaber frihed og flere valgmuligheder, så må man ryste på hovedet. Hvor ligger friheden i at vælge mellem to næsten ens produkter? Fællesskabet kan jo kun tilbyde et begrænset antal valgmuligheder. Men vi er 5 mio. mennesker i dette land, som hver kunne finde på 10 måder at gøre tingene anderledes på. Foghs fællesskab slagter derfor livets mangfoldighed, og ensretter det hele.
Der hvor Fogh så adskiller sig fra socialismen er at vi ikke er ensrettet i bare en kasse, nej nu får vi hele to standardkasser at vælge imellem, men de to kasser skal altså indeholde det samme lovbundne indhold. Det er stadigt ikke frihed, der er totalitarisme minus 1!
Anders Fogh Rasmussen er som mange andre liberalister før ham, faldet i den lokkende fælde, at man kan skabe frihed gennem positive rettighededer. Problemet med Foghs positive rettigheder er bare, at de er og bliver begrænset af den mængde penge som man kan opkræve i skat. Hvis man ikke kan opkræve mere i skat, så kan vi heller ikke blive mere frie og få flere valgmuligheder. Fogh har som bekendt erklæret skattestop, og det kan han også roligt gøre, for loftet for hvor meget der kan klemmes ud af en befolkning er nået i Danmark.
Den frihed som Fogh tilbyder os, er derfor en yderst begrænset frihed!
Det som ingen liberalist endnu har formået at forklare befolkningen er, at ægte frihed, velstand og velfærd kommer kun hvis man selv producerer den, men så kommer den også i uanede mængder. Det verdenssyn som Fogh nu søger at sælge, kan beskrive som en kage politikerne bager ud fra de penge som er kommet ind i skat. Denne kage skal vi så allesammen dele. Så hvis Fru Jensen skal have mere frihed og valgfrihed, så bliver der naturligvis mindre til Hr. Hansen ved siden af.
Sådan er de positive rettighededers verden – skal nogen have mere, så er der andre som vil få mindre. Positive rettigheder er et nulsumsspil. Derfor er positive rettigheder falske, og ægte liberalisme baserer sig ikke på positive rettigheder. Hører du efter Fogh?
Liberalismen har et helt andet verdenssyn. Hvis Fru Jensen vil have mere, så bager hun selv med sin egen arbejdskraft sin kage lige nøjagtig så stor som hun ønsker den. At Fru Jensen således får mere kage til sig selv, betyder ikke at Hr. Hansen får mindre, han får stadigt det samme. Men han kan også gå ind og hjælpe Fru Jensen med at bage og få sig et stykke med hjem – så bliver der mere kage til alle.
Problemet for Fru Jensen er bare, at Fogh står klar i kulissen og tager ¾ af hendes kage. Derefter giver han to andre danskere frihed og valgmuligheder, kvit og frit uden at de behøver at røre en finger. Derfor lyder det hult og falsk når Fogh siger at det skal kunne betale sig at arbejde. Skattetrykket i Danmark er milevidt fra at det kan betale sig at arbejde, og så længe vi har en velfærdsstat vil den lægge en dæmper på arbejdslysten hvilket er en forudsætning for frihed og valgmuligheder.
Derfor er det Liberalismen siger, at frihed kun kan opnås gennem fravær af tvang, altså som en negativ rettighed. Fru Jensen skal derfor have ret til at bage sin kage så stor som hun lyster, uden at Anders Fogh Rasmussen stjæler fra hende.
Både den socialdemokratiske og den Foghske udgave af velfærdsstaten holder ikke i længden. Det vi ser er, at apparatet der skal til for at sikre at vi allesammen får vores lige og fair del af frihed og valgmuligheder, vokser sig større og større. Foghs regering har øget både de offentlige udgifter og antallet af offentligt ansatte, og har tilmed pralet med dette! Alligevel så hører vi klager over rationaliseringer og nedskæringer i serviceniveauet rundt om i landet.
Problemet er, at vi afleverer halvdelen af vores penge til skattevæsnet, og bagefter kan vi stå med hatten i hånden hos kommunen og tigge om service. Det er ikke frihed eller valgmuligheder! Det er fuldstændigt glemt i systemet at det er vores penge der betaler hele gildet – og politikernes løn. Det er dette ydmygende system som Fogh nu forsøger at kalde for Liberalisme.
Anders Fogh Rasmussen er ikke liberalist, han er socialdemokrat. At han nu forsøger at udbrede velfærdsstaten som liberalisme er slet og ret begrebstyveri. Et tyveri der går så vidt som til at han har instrueret sine ministre til at chikanere partiet Liberalisterne ved direkte at forbyde dem at kalde sig for Liberalisterne.
Man føler sig hensat i en verden hvor Kafka er direkte fantasiløs. Blå er ikke blå længere, men rød. Systemet er konge og definerer ordene efter hvad der nu falder bedst for. Socialister kan ikke flyve. Det kan Liberalister heller ikke. Ergo, liberalisme er socialisme. Og dette indlæg er blot skrevet af en forvirret liberalist, der ikke har forstået at det er formand Fogh der definerer liberalismen og ikke omvendt.