Hvorfor ikke Windows
Siden Microsoft udgav Windows 95 for over 10 år siden har den amerikanske efterretningstjeneste NSA haft en finger med, da hver enkelt system blev udviklet. I 1997 blev der fundet en fil, som kommer med alle Windows-installationer, som tyder på, at NSA har en bagdør indbygget på alle Windows-maskiner. Dvs. NSA muligvis har direkte adgang til fx selv dine krypterede private e-mails. Og under udviklingen af den nyeste udgave af Windows, der netop er kommet på gaden under navnet Vista, har NSA haft mere at sige end nogensinde før. Microsoft selv afviser naturligvis alle påstande om, at NSA har en bagdør indbygget i Windows. De siger, at NSA alene har været med for at forbedre sikkerheden i systemet. Men det virker mistænkeligt, at de ikke kan fortælle præcist hvad ovennævnte fil gør, og hvorfor det netop skal være en statslig efterretningstjeneste, der skal hjælpe med at forbedre sikkerheden, når et privat sikkerhedsfirma kunne udføre opgaven lige så godt. Fakta er i hvert fald, at du ikke har nogen sikkerhed for, hvem der muligvis har direkte adgang til din computer, så længe kildekoden til Windows holdes hemmelig af Microsoft. Og da deres forretningsmodel netop bygger på lukket kildekode, skal vi ikke forvente, at de nogensinde viser den frem.
Ved at skifte til et styresystem med åben kildekode kan du være helt sikker på, at dit system ikke indeholder skjulte bagdøre. Linux er det mest populære styresystem med åben kildekode, det er gratis, og det er dette system, denne artikel vil hjælpe dig skifte til. Linux’ kildekode ligger frit tilgængeligt på nettet, dvs. alle der kan læse programmeringssprog kan gå ind og forsikre sig om, at der ikke findes bagdøre i systemet. Det er din sikkerhedsgaranti.
Desuden er Windows frygteligt plaget af virus og andet ondsindet software. Den eneste måde man som Windows-bruger kan afhjælpe dette er ved at købe og abonnere på en mindre håndfuld programmer, der hele tiden holder øje med, at din computer ikke inficeres. Men det kræver alt sammen ressourcer, så hvis ikke din computer sløves af ondsindet software, så bliver den sløvet af det gode software, der skal blokere det ondsindede. Ved at skifte til et alternativt styresystem som Linux undgås det fuldstændigt, da ingen gider skriver ondsindet software til et system, som kun få procent bruger, og som i øvrigt også er sværere at inficere end en Windows-computer.
Endelig er Linux ganske gratis. Hvis du ikke vil træde nogle copyright-indehavere over tæerne, men heller ikke rigtigt har pengene til at købe og betale Windows, er Linux et gratis alternativ, der er mindst lige så godt.
Der findes flere forskellige udgaver af Linux, såkaldte distributioner. Men fælles for dem er, at de de seneste år har gennemgået en forrygende udvikling mod større brugervenlighed. Hvis du for blot få år siden har prøvet Linux vil det være en helt ny oplevelse at bruge det i dag. Og det er en skrøne, at man skal kunne skrive lange snørklede kommandoer for at bruge Linux: Alt kan ordnes med peg og klik, inklusive installationen. For nye brugere skal det nævnes, at du kan finde programmer til alle de opgaver, du nu løser i Windows: Du kan surfe på nettet, tjekke dine mails, læse og skrive dokumenter fra Microsoft Office, redigere billeder, chatte på MSN Messenger, se TV på DRs hjemmeside, bruge netbank osv. Og til stort set alle formål er de bedste programmer også med åben kildekode, dvs. helt gratis. Det eneste punkt hvor Linux halter bagefter og formentlig fortsat vil gøre det mange år fremover er angående spil. Med få undtagelser udkommer de nyeste kommercielle spil kun til Windows. Der kan købes såkaldt emuleringssoftware, der gør sit bedste for at køre Windowsspil i Linux, men hastigheden kan ad disse omveje aldrig blive lige så god som direkte i Windows, og ofte vil man støde på fejl undervejs. Til gengæld er der tonsvis af mindre spil at hente på nettet. Og der er aldrig tale om Windows ELLER Linux. Guiden her lader dig installere Linux ved siden af dit Windows, således du blot vælger, hvilket system du vil bruge, når din computer starter. Når jeg vil spille starter jeg derfor Windows, til alt andet starter jeg i Linux.
Anskaffelse
I denne guide installeres distributionen Ubuntu Linux, der er en af de absolut mest populære og brugervenlige distributioner, og så findes den på dansk.
Hvis du har en brænder og ved, hvordan man brænder en image-fil, så kan du selv downloade og brænde filen herfra. Under “the Newest Ubuntu Release” find “CD Image for desktop and laptop PCs”.
Det allernemmeste er dog at bestille en CD fra en internetbutik. Hos LinuxPusher.dk brænder de CD’en ud til dig for 20 kr. og sender den med posten. Vælg den nyeste udgave af Ubuntu på siden. Pt. er det Ubuntu Linux 6.10 Desktop, men når du læser dette, kan der være kommet en nyere.
Installation
Forsikr dig først om, at du som absolut minimum har 4GB ledig plads. Ubuntu fylder ca. 3GB, så det giver dig 1GB til dokumenter og ekstra programmer. Dernæst tag en backup af dine vigtigste dokumenter. Ubuntu vil aldrig slette dine data, men hvis der sker en hardware-fejl, eller strømmen går, er man aldrig sikker. Når du har CD’en klar sætter du den i maskinen og genstarter computeren. Hvis alt er godt vil du efter lidt tid se et Ubuntu-logo samt en lille menu nedenunder som på billede 1 nedenfor.
I sjældne tilfælde kommer Ubuntu-logoet IKKE af sig selv. I så fald er din computer ikke sat op til at starte fra CD. Det laver du om på ved at genstarte computeren igen, og på skærmen vil der stå instruktioner til at komme ind i BIOS Setup. Det er oftest et spørgsmål om at trykke på Delete eller F10 eller F12. I BIOS Setup skal du finde et punkt der hedder noget i retning af Boot Sequence og sørge for, at CDROM står først. Afslut BIOS og nu starter maskinen fra din Ubuntu-CD.
Billede 1
Her trykker du naturligvis Enter ved øverste menupunkt. Ubuntu starter nu op fra din CD. Ikke blot en installation, men hele Ubuntu-systemet kører direkte fra CD’en uden at installere noget. På den måde kan du nemt tage CD’en med og demonstrere Ubuntu for venner og familie på deres egen computer uden installation. Men da det er noget langsommere at starte fra CD, kan der godt gå en håndfuld minutter, før du er ved Ubuntus skrivebord:
Billede 2
Dobbeltklik på Install-ikonet på skrivebordet. Vælg Dansk og tryk Fremad. Vælg tidszone hvis den ikke har gættet rigtigt og tryk Fremad. Vælg et andet tastaturlayout hvis du ikke bruger et almindeligt dansk tastatur og tryk Fremad. Skriv dit navn og det brugernavn og kodeord, du vil logge ind med i Ubuntu, og tryk Fremad. Nu skal du finde pladsen til din Ubuntu-installation. Da du vil beholde Windows og dine dokumenter skal du IKKE vælge din harddisk øverst. Vælg i stedet “Redigér selv partitionstabellen”, og du får et billede lig dette:
Billede 3
Højreklik på linjen med din harddisk og vælg “Resize/Move”. Det giver dig følgende:
Billede 4
Ud for “Free Space Following” bestemmer du, hvor meget plads Ubuntu skal have. Skriv som absolut minimum 4000 – men jo mere jo bedre – og tryk Resize. Højreklik derefter på linjen med “unallocated” og tryk “Ny”.
Billede 5
Ud for New Size skriv 1000 og vælg “linux-swap” under Filesystem. Tryk Tilføj.
Billede 6
Højreklik på “unallocated” igen, tryk Ny, og ud for “Free Space Following” skriv 0. Tjek at der ud for filesystem står “ext3”. Tryk Tilføj.
Så er du færdig her. Tryk Fremad.
Billede 7
På næste skærm skal du kontrollere, at der ud for dem, der hedder noget med /media/ IKKE er krydset af under Genformater, ligesom på billedet. Dette er meget vigtigt, da dit Windows og dine dokumenter ellers slettes. Ud for swap og / skal Genformater dog være krydset af. Tryk Fremad.
Du får en oversigt over din installation. Tryk Install, læn dig tilbage og vent på, at Ubuntu installeres. Der kan godt gå en halv time. Når den er færdig, bliver du bedt om at fjerne CD’en fra drevet og trykke Genstart, så det gør du.
Igang med Ubuntu
Når din computer starter igen, får du en menu, hvor du kan vælge mellem at starte Ubuntu eller Windows. Bare tryk Enter for at vælge den øverste Ubuntu. Efter kort tid præsenteres du for login-skærmen – skriv brugernavnet og koden du angav under installation. Skrivebordet ligner det, du så under installation, men du vil opdage at din Windows-harddisk ligger på Skrivebordet. Hvis du skal bruge dine Windows-dokumenter ligger de der. Bemærk, at du kan kun læse fra din Windows-harddisk, du kan ikke skrive til den.
Modsat en frisk Windows-installation følger stort set alle programmer, som du har brug for, allerede med. Hvis du trykker på Programmer i øverste venstre hjørne og navigerer ned til Internet finder du Firefox til at surfe med, Gaim til at logge på MSN Messenger og andre chat-services samt Evolution til at læse e-mails.
Under Kontor finde du OpenOffice-pakken, der indeholder tekstbehandling, regneark, præsentationer og database.
Under Lyd og video finder du forskellige multimedieprogrammer, men du kan endnu ikke afspille MP3, DVD eller komprimerede film, ligesom du heller ikke kan se Flash, Java eller WebTV, når du surfer. Det skal først installeres, så det gør vi nu:
Billede 8
Til det formål henter vi værktøjet Automatix, som vil gøre arbejdet for os. Hent og kør pakken, der passer til din Ubuntu-version – pt. er den nyeste 6.10. Skriv din kode hvis du bliver bedt om det og tryk på Install Package i programmet der åbner.
Billede 9
Automatix kan derefter startes fra Programmer -> Systemværktøjer -> Automatix. Under Multimedia skal vi bruge AUD-DVD Codecs, Flash Player og Multimedia Codecs. Kryds dem af og tryk Start, og Automatix downloader og installerer det hele for dig. Undervejs vil du se en hel masse tekst, men det kan trygt ignoreres.
Billede 10
Nu mangler vi kun Java, og det installerer du i Programmer -> Tilføj/Fjern. Søg på “java” og marker “Java plugin for mozilla/firefox” og tryk O.K. Så downloades og installeres det også.
Tillykke! Så er vi færdige. Nu skal du bare bruge dit nye styresystem.
Windows-programmer
Har du et Windows-program, som du absolut ikke kan undvære, kan du købe programmet CrossOver Office. Det kan køre en lang række Windows-programmer.
Mht. Windows-spil kan du købe Cedega, der understøtter en hel del Windows-spil.
Ekstra: Eye-candy
Nu hvor du har en fuld funktionel Linux-computer, kan vi give den nogle vilde effekter. Folk er meget begejstrede for Windows Vistas nye effekter, men det er det rene vand i forhold til, hvad programmet Beryl kan give dig på Linux. Se her:
Beryl kræver, at du har et forholdsvist nyt 3D-kort installeret i din computer. Har du det, skal du først tilføje Beryls installationskilde, og det gør du under System-menuen -> Administration -> Softwarekilder. Klik på Fanen Tredjepart, tryk Tilføj og indsæt følgende linje:
deb http://ubuntu.beryl-project.org/ edgy main
Klik Tilføj kilde. Når du lukker så tryk Genindlæs. Start Synaptic i System -> Administration -> Synaptic og tryk på Søg-knappen i værktøjslinjen. Søg efter beryl. Marker beryl i søgeresultaterne og accepter de andre pakker, der følger med. Søg efter emerald-themes og marker også den. Installer det hele ved at trykke Anvend i værktøjslinjen.
Når den er færdig kan du starte Beryl under Programmer -> Systemværktøjer -> Beryl Manager. Mens Beryl starter vil dine vinduer et øjeblik miste deres “kant”. Hvis kanten ikke kommer tilbage, eller du ikke ser nogen effekter, så har du enten intet 3D-kort eller driveren er ikke installeret korrekt. Det er uden for denne guides område at hjælpe dig med den rigtige driver, men tag et kig på denne side.
Hvis Beryl virker kan du se, hvordan dine vinduer er blevet til blød gummi ved at flytte dem. Du har samtidig fået fire forskellige skriveborde. Prøv at holde Ctrl + Alt nede mens du trykker på venstre musetast og flytter musen rundt. Svedigt, hva’? Du kan flytte vinduer mellem de forskellige skriveborde ved blot at trække dem hen til og udover kanten. Se flere tricks med Beryl. Beryls indstillinger kan ændres og leges med ved at højreklikke på den røde diamant ved siden af uret.
For at få Beryl til at starte automatisk hver gang, du logger ind, skal du ind i System -> Indstillinger -> Sessioner. Under fanen Startede programmer tilføjer du “beryl-manager”.
Slut
Du har nu en helt gratis, funktionel, lækker og ikke mindst sikker computer. Det er et helt andet system end Windows, så derfor vil du ret sikkert støde på ting, du skal have hjælp til. Spørg her i en kommentar (skriv også om din gode oplevelse, hvis du ikke har problemer 🙂 eller opret et emne på LinuxIN.dk, der er Danmarks største Linux-forum.
God fornøjelse!
Skift til Linux!
