Christian Bjørnskov er forsker i lykke og han har, som en del af udgivelsen “Tænkepauser” ved Aarhus Universitet, beskrevet hvad lykke er og hvordan man finder den. Her følger et uddrag fra “Lykke“, hvor det bliver pointeret at det frie marked bidrager mærkbart til en befolknings lykke; hvorimod at statslig indblanding har en direkte negativ effekt.
Spuriøse Sammenhænge
Uddrag fra Christian Bjørnskov, “Lykke” s. 53 til 55.
Hvad demokratiske politikere vælger at gøre med den magt, vælgerne overlader til dem, er (…) knap så vigtig. Alligevel kan de meget let komme til at begå fejl med konsekvenser for deres vælgeres lykke. De senere år har mange forskere, politikere og kommentatorer ellers med stor begejstring talt om, at når vi mere præcist ved, hvad der gør mennesker lykkelige, kan de designe offentlig politik til at opnå netop dét mål.
Argumentet lyder tilforladeligt, men mange forskere mener ikke, at det kan lade sig gøre i praksis. Schweizeren Brune Frey, der er en af Euopas førende lykkeforskere og gennem mange år kendt som en meget kreativ tænker, er en af de skeptiske.
Frey understreger, at problemet med praktisk politik er, at den i demokratier oftest er rettet mod medianvælgeren. – den typiske og mest almindelige vælger. Selv hvis politikernes rammer rigtigt i forhold til at gøre medianvælgeren lykkeligere, kan de i samme omværing gør de fleste mindre lykkelige.
Vi ved jo allerede, at mennesker er meget forskellige i deres smag, præferencer og normer. Endda i en sådan grad, at langt de fleste danskere er forskellige fra den typiske dansker. Derfor kan politikere hurtigt komme til at vælge en politik, der passer på medianvælgeren, men er for indgribende for mange og for lidt eller ligegyldig for lige så mange.
Erfaringerne med poltiske indgreb, som nogle politikere i dag hævder, kan og bør gøre folk lykkeligere, er da også ganske dårlige. Omfordelingspolitikken i de skandinaviske velfærdsstater ser for eksempel ikke ud til at gøre nogen lykkeligere, da de materielle ændringer, som vi ikke selv vælger – de politisk bestemte som dagpenge, boligsstøtte eller skatteændringer – er blandt de faktorer danskere ligesom andre mennesker vænner sig hurtigst til.
Udenlandske politikere og journalister, inklusive den amerikanske talkshowvært Oprah Winfrey, påstår ellers tit, at når de skandinaviske lande er blandt de lykkeligste og samtidig er dem, der omfordeler mest via politik, må lykken skyldes omfordelingen. Men der er stort set ingen evidens for påstanden om, at velfærdsstaten skaber lykke. Sammenhængen viser sig at være ´spuriøs´, som problemet teknisk kaldes, når det blot ser ud, som om der er en sammenhæng. Den opstår, fordi social tillid både skaber større lykke, og fordi tillidskulturerer skaber mere økonomisk lighed.
Aktiv statslig indblanding i erhverslivet, styring af virksomheder og tæt regulering af private aktiviteter er derimod blandt de få politiske forhold, som vi kan se en langvarig lykkevirkning af. Virkningen er desværre negativ, da politikken rammer forkert for de fleste og endda i nogle tilfælde kun er rettet mod at gavne snævre særinteresser. De fleste mennesker værdsætter faktisk god service og valgmuligheder. Men vores erfaring viser, at når politikere styrer virksomheder, kommer politiske hensyn først og kunderne i anden række.
Vi kan for eksempel se tydelig utilfredshed i frankrig, hvor der er stærk sammenblanding af erhvervslivet og det politiske liv. Sammenblandingen skaber ofte monopoler, som netop leverer ydelser af dårlig kvalitet – de drives ligesom DSB og leverer samme kvalitet.
Den inflation og prisudvikling, som meget gammeldags, aktivistisk politik skaber, skader også ofte befolkningers lykke. I 70´erne, hvor priserne i flere år steg mere end 10%, var det for eksempel markant sværere for almindelige mennesker at danne realistiske og langtidsholdbare forventninger: Når de ingen anelse havde om, hvad hverken priserne eller renten var om to år, kunne selv et mindre bil- eller boliglån være meget usikkert og derfor en stor bekymring.
Det samme gælder, når politikere forsøger at styre landets internationale handel. Handel er netop forbundet med muligheden for at købe de varer eller den service, der passer bedst til en selv: Så uden denne form for grænsehandel ville vi være tvunget til kun at gå i fornuftige Ecco-sko, se Matador og læse romaner af Hanne-Vibeke Holst. Tabet af de valgmuligheder, som fri handel giver, afspejler sig tydeligt i en befolknings lykke. Generelt finder vi derfor, at politikernes indgreb i bedste fald viser at være ligegyldige for deres befolkningers lykke.