Fyns Amts Avis, 23. august 1972:
Jeg mener, at monarkiet har en så stor opbakning i befolkningen – måske på 90 pct. eller mere – at der bør drages nytte af det på bedst mulig måde, bl.a. i form af en mere fremskudt politisk stilling.
B.T., 23. august 1972:
Når vort kongehus omgærdes med respekt af 90 pct. af befolkningen, så bør det ikke bare være til pynt. Enevælden ligger ikke hos dronningen. Den ligger hos vælgerne. Det er dem, der skal afgøre striden, når dronningen og Folketinget er uenige.
Berlingske Tidende, 23. august 1972:
Opslutningen om kongehuset viser, at det burde have en mere selvstændig stilling i politik. Jeg ville give dronningen personlig vetoret. Med mulighed for at ændre synspunkt, hvis prins Joachim skejer ud.
B.T., 8. februar 1973:
Vi har en populær dronning. Hun må bestemme noget mere, udskrive valg i utide og sende love til folkeafstemning.
Information, 10. april 1973:
Dronningen skal naturligvis have lov til at invitere fremtrædende gæster som Tom Bogs og Dirch Passer.
Ekstra Bladet, 10. marts 1973:
Om, kongehuset:
Det er jeg en varm tilhænger af, for vi er så heldige at have en meget dygtig og upolitisk dronning, og det er mere værd end en guldgrube. Hun koster hver dansker 2,17 kr. om året. Dem kunne man sagtens få alle til at betale frivilligt, men da mere end 90 procent af befolkningen er tilhængere af kongedømmet, så er det mest praktisk, at staten lægger pengene ud.
B.T., 17. marts 1973:
Af et svar til redaktør Poul Erik Søe:
Fremskridtspartiet vil give befolkningen den garanti mod rævekager i Folketinget, at dronning Margrethe, før hun stadfæster et af Folketinget vedtaget lovforslag, kan kræve dette underkastet folkeafstemning.
Derimod har vi aldrig foreslået, at dronningen skulle have selvstændig magt til at gøre noget som helst andet end at få problemerne forelagt for vælgerbefolkningen. Hun skal være befolkningens garant mod vore folketingspolitikere. Ingen over, ingen ved siden af folkeafstemningen er Fremskridtspartiets parlamentariske hoveddevise.
B.T., 17. marts 1973:
Af et svar til redaktør Poul Erik Søe:
Tværtimod står vi pæredanske og hundrede procent på folkestyrets grund. Vi er med samtlige andre politiske partier enige om, at grundlovsændringer næppe bliver aktuelle i Danmark før omkring 1990, og i den kommende folketingsvalgperiode vil vi overhovedet ikke diskutere grundlovsændringer. Der er nemlig så umådelig meget andet, der skal ryddes op i.