René Frandsen (se billede), er idag blevet dømt 14 dages ubetinget fængsel, fordi han ikke vil lege soldat for staten, og aftjene sin værnepligt.
René Frandsen bor i Fjaltring, en lille by i vestjylland ved Lemvig. Han er 31 år, og arbejder som friskolelærer på Fjaltring fri-og udeskole – og endda samtidig som købmand ved den lokale købmandsgård, hvor han selv bor på kvisten. Det er et idyllisk liv , med undervisning, handel og skøn natur – Men staten har på det seneste gjort tilværelsen rigtigt sur for ham.
Tidligt mandag morgen, d. 8 december 2014, måtte han nemlig bide i det sure æble: Han var nu blevet indkaldt for retten, for at undgå sin værnepligt igennem 13 år. Lige siden han blev myndig.
”Så går turen snart til retten i Holstebro – så må vi se hvor kriminel jeg er om et par timer… Lige nu, føler jeg mig ikke særlig kriminel, men det er jo ikke mig der skal afgøre det…”
skriver han irriteret på sin facebook væg.
Et par timer efter, må han sande at, at jo – Staten mener han er kriminel.
Det endte med en dom på 14 dages ubetinget fængsel.
Det lyder fjollet, urimeligt og uretfærdigt. Så Liberator har interviewet René, for at høre lidt om hvordan og hvorledes:
Nå René, det er noget værre noget. Kan du fortælle lidt om dommen idag?
“Jeg blev dømt for at have udeblevet fra indkaldelse fem gange og dermed står man til frihedberøvelse. Og det blev så til 14 dages ubetinget fængsel…. Anklagemyndigheden gjorde mig så opmærksom på at jeg kunne søge om at aftjene med fodlænke”
Det lyder fuldstændigt absurd! Hvad siger du selv til dommen?
”Jamen det er langt ude og spild af ressourcer.”
Kan du fortælle lidt om baggrundshistorien for dit forhold til værnepligten?
”Efter HF begyndte jeg på læreruddannelsen – og da jeg senere ikke var studerende længere, kunne jeg ikke søge om udsættelse. Men jeg ville jo bare gerne have et job, og arbejde. Det kan man jo så i princip ikke tage, når man ved at der kommer en indkaldelse to gange om året…”
Men indkaldelserne stoppede ikke René. Han kunne ikke se meningen i, at han ikke skulle have lov og mulighed for at arbejde, bidrage til samfundet, og bruge sin uddannelse.
”Jeg ville jo bare ud og undervise og lave noget der giver mening…. Og ikke rende og lege krig og soldater”
Nu er du så blevet dømt til frihedsberøvelse. En absurd dom, og helt ekstremt. Hvad skal der så ske fremadrettet?
”Jeg er allerede kaldt ind til forsvaret igen til start februar… og jeg kan ikke bare lige smutte ind og lege soldat.. På friskolen er vi kun tre lærere og en leder, og i butikken er vi altså ikke mere end tre til at drive det. Det kan jeg ikke bare være væk fra i 4 måneder.”
Hvad er så din plan?
”Jeg ved det ikke, nu vil jeg skrive et brev til forsvaret angående næste indkaldelse, at jeg stadig ikke vil ind – og at jeg nu iøvrigt er kriminel, så de vel heller ønsker mig mere…. Og så må jeg se hvordan det går…”
Har du haft overvejet at lave det juridiske kønsskifte trick fra Frihedsaktivisten?
”Nej overhoved ikke, jeg mener af princip at værnepligten skal være frivillig. – Og så skal forsvaret ellers lade alle os andre være. De skal ikke rive i folk som er ved at opbygge et liv, og som bare vil holde sammen på samfundet.”
Klassisk civil ulydighed, uden brug af smuthuller – og med værdigheden i behold. Det tror jeg mange af vores læsere kan relatere til.
Vi siger mange tak til René Frandsen for interviewet. og ønsker ham oprigtigt held og lykke med at bevare både frihed og værdighed i et hensynsløst politisk system.